Aarhus ivaerksaetter saerlig coronaindsats hos det somaliske mindretal
Ifølge borgmester Jacob Bundsgaard (S) står personer fra det somaliske mindretal for omkring halvdelen af de 77 nye smittetilfaelde siden fredag.
Aarhus Kommune vil igangsaette en saerlig kommunikationsindsats om forholdsregler og anbefalinger for at undgå covid-19 rettet mod det somaliske mindretal i det vestlige Aarhus.
Ifølge borgmester Jacob Bundsgaard har Styrelsen for Patientsikkerhed konstateret, at omkring halvdelen af de 77 nye smittetilfaelde i Aarhus siden fredag kommer fra det somaliske mindretal i byen.
»Vi har ikke det fulde billede endnu. Men vi kan se et mønster i noget af smitten,« siger han og tilføjer:
»Derfor laver vi en fokuseret indsats for at sikre, at det somaliske mindretal er helt opdateret på de gaeldende retningslinjer, og at man har stor agtpågivenhed. Kommunikationsindsatsen vil ske gennem boligforeninger, vores institutioner i området og via de civilsamfundsinstitutioner, der er i det somaliske mindretal.«
Styrelsen for Patientsikkerhed vil hverken be- eller afkraefte udmeldingen fra Jacob Bundsgaard. Aarhus-borgmesteren ved ikke, om smittespredningen i det somaliske samfund er sket i forbindelse med fejringen af den muslimske højtid eid, der begyndte torsdag aften og fortsatte hen over weekenden.
Hos Aarhusomali, der repraesenterer 13 somaliske foreninger i Aarhus, siger talsmand Abdirahman M. Iidle, at der ikke er blevet holdt store eidfester i det somaliske miljø.
»Folk har vaeret i Tivoli Friheden og legeland, men ikke holdt somaliske fester,« siger han, der tager meldingen fra borgmesteren meget alvorligt.
»Hvis det er rigtigt, at halvdelen af de smittede har somalisk baggrund, chokerer det os. Så skal vi prøve at hjaelpe myndighederne med, hvorfor der er så høj smitte. Vi bliver nødt til at tage coronasmitte seriøst,« lyder det fra talsmanden.
Han understreger, at tallene kan daekke over, at tre somaliske familier er ramt af smitte.
Talsmanden haefter sig desuden ved, at etniske minoriteter bliver saerligt ramt, fordi de ofte arbejder inden for fabriks-, logistik- eller omsorgsområdet, hvor de er i større smitterisiko. Samtidig bor etniske minoriteter i højere grad i mere koncentrerede områder.
Aarhusomali vil nu prøve at oplyse det somaliske miljø om smittefaren, fortaeller Abdirahman M. Iidle.
Ifølge Jacob Bundsgaard tyder intet på, at der er sket en saerlig smittespredning i forbindelse med søndagens fejring af AGF på Rådhuspladsen i Aarhus:
»Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er begraenset til det somaliske mindretal. Det er en generel opblomstring af smitten i Aarhus. Alle har et saerligt personligt ansvar for at overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer og følge anbefalinger om afstand, hygiejne og i det hele taget taenke sig om ved ikke at lave unødigt store forsamlinger.«