Min smarte krigskasse kan klare alt – også genvalg
Det er smart spin af socialdemokraterne at kalde vores allesammens penge for en krigskasse. Det signalerer handlekraft og sammenhold. Og hvem kan have noget imod en ”krigskasse” på 9,2 mia. kr., der skal forsvare Moder Danmark mod alverdens ulykker? Det forlyder endog, at finansminister Nicolai Wammen vil bruge nogle af pengene på at få frømandskorpset til at finde den rigtige krigskasse. Den ligger angiveligt på bunden af Stilling Sø og blev smidt gennem isen i forbindelse med Chr. IV’s krig imod svenskerne i vinteren 1643-1644. Mange har søgt efter den, fordi den er fyldt med guld og sølv. Måske bliver Wammen den første, der finder den. Det ville også vaere godt spin.
TDC lancerer et nyt lavprismobilselskab med navnet Eesy. Det må betyde, at TDC er blevet traet af at købe sine egne kunder dyrt tilbage gennem opkøb af konkurrerende mobilselskaber. Lidt firkantet sagt, så har TDC’s historie gennem årene vaeret således: 1) Vi haever priserne på brug af mobil. 2) Smarte forretningsfolk har åbnet en konkurrerende lavpris-mobilforretning og stjålet TDC’s kunder. 3) TDC har opkøbt konkurrenten for mange penge og derefter lukket den. Den strategi har kørt i mange år. TDC gav 400 mio. kr. for Fullrate, 300 mio. kr. for Telmore, 300 mio. kr. for Onfone, og sådan kunne man blive ved. Det var en smart forretningsmodel. Isaer for dem, der lavede en enkel cost-benefit-analyse. De saenkede priserne, annoncerede som vilde, og TDC kunne ikke stå for presset. Det var så sikkert som amen i kirken. Men nu har TDC efter de mange opkøb valgt at komme de smarte i forkøbet med Eesy. Det kan da kun kaldes (naesten) rettidig omhu.
Verdens medicinalvirksomheder er i et kapløb om at finde en coronavaccine. Men flere mennesker har meldt ud, at de ikke vil lade sig vaccinere. Her taler vi ikke om folk, der er mod alle former for vaccine, eller konspirationsteoretikere, der tror, at der står en fremmed magt eller folk fra Mars bag. Det er helt almindelige mennesker, der bare ikke vil udsaette sig selv for mulige bivirkninger. Dem kan man selvfølgelig skaelde ud på.
Men det er helt legitimt at vaere skeptisk. Presset på industrien er så stort, at det naeppe kan undgås, at der bliver skåret nogle hjørner i kravene til testningen. Og profitten vil vaere enorm for de første virksomheder med en godkendt vaccine. Det bliver et grumt valg at skulle vaelge mellem en vaccine med ukendte bivirkninger eller at blive coronasmittet.
Her på siden elsker vi historier fra virkeligheden. Isaer når de overgår fantasien. Så hold godt fast: En ung mand ville gerne have et billede af stegt flaesk med persillesovs som billede på sit dankort. Han har to dankort og ville gerne kunne kende forskel på sit almindelige dankort og det kort, han bruger til sin madkonto. Men det fik han afslag på fra Nets. I afslaget skriver Nets, at »kortet må ikke indeholde anstødelige eller provokerende billeder eller religiøse, racistiske eller politiske budskaber/personer i form af billeder, symboler eller grafik. Det valgte kortdesign kan virke anstødelig på andre kulturer internationalt. Risikoen er f.eks., at du får inddraget dit kort.« I stedet vil han forsøge at få et billede af en wienerschnitzel på kortet – lavet af kalvekød, forstås. Den går heller ikke. Nets henviser til bankerne, og de får anvisninger fra de internationale mastodonter Visa og Mastercard, og så ved man godt, hvad klokken er slået. Man tager sig til hovedet i fortvivlelse over, hvor afsporede disse former for raedselsfuld hensyntagen kan blive.
Medierne har gennem flere år skrevet, at Danmark er en af verdens førende it-nationer. Og vi har solet os i kåringer fra det ene fagmagasin efter det andet. Konklusionen kan kun vaere, at det må stå virkelig ringe til i resten af verden. Danske Bank kan ikke finde ud af at lave et ordentligt inddrivelsessystem til gaeld, og skattevaesenet har siden 2013 (!) kaempet med at få et system til nye ejendomsvurderinger til at virke. Måske virker det i 2024. Det er mere end 10 års itarbejde, der kommer til at gå med at finde et brugbart system. Det tyder ikke ligefrem på verdenselite. Og så afholder vi os fra at opremse alle de andre tilfaelde med udbyttesvindel, manglende inddrivelse af offentlig gaeld og en uendelig raekke af eksempler på, at Danmark ligger helt i front som it-mongoler. Naeste gang de uddeler praemien for ”verdens førende itnation”, skal vi huske på Heibergs ord om, at ordener haenger man på idioter.
Hvis det ikke var ment alvorligt, får man naesten lyst til at falde ned af stolen af grin over Rolls-Royce. Selskabet har netop sendt en ny model af serien Ghost på markedet, men vil helst ikke kendes ved sin egen historie – og ikke mindst prisen. En Rolls-Royce har altid vaeret indbegrebet af luksus og et eksempel på, at man er rig. Men ikke på den fladpandede måde, som andre superbiler ofte repraesenterer. Det er ”old money”, selv om køberen har ”new money”. Den nye Ghost koster 1,8 mio. kr. før afgifter, og i bedste kraenkelsesstil fortaeller Rolls-Royce, at man vil »fejre downsizing og tilbageholdenhed – Ghost råber ikke, den hvisker«. Den er over 5 m lang og skriger langt vaek af storhed og overforbrug. Rolls-Royce mener selv, at selskabets model signalerer, at tiden er inde til ”post-overdådighed”. Gud ved, om de selv tror på det. Hvem gider eje en Rolls, hvis den ikke netop signalerer overdådighed.
Naeste gang de uddeler praemien for ”verdens førende it-nation”, skal vi huske på Heibergs ord om, at ordener haenger man på idioter.
En ny undersøgelse fra et universitet i USA viser, at man ikke behøver opføre sig dårligt og traede på sine kolleger for at komme frem i verden. Den gaengse opfattelse har ellers vaeret, at det kraever takkede rundsave og egoistisk opførsel at blive forfremmet, og at den typiske leder er led. Men i undersøgelsen har forskere fulgt og testet en gruppe studerende, lige inden de blev faerdige og 14 år efter i deres erhvervskarriere. Resultatet var, at de omgaengelige var nået mindst lige så langt op ad ”magtstigen” i erhvervslivet som de dumme svin. Taenk over det til på mandag, når du igen står over for din chef.