Migranterne flytter ind – naboerne er bekymrede
400 af de migranter, der har krydset Den Engelske Kanal i gummibåd, skal bo i Cheriton. Men det er lokalsamfundet ikke meget for.
Laura Johnston og hendes mand har haft en travl uge.
Det er syv dage siden, de fik at vide, at de fik nye naboer, som de ikke er specielt begejstrede for, og de har brugt dagene på at saette videoovervågning op, så der er en form for sikkerhed for familien, der sammenbragt har syv børn.
Hun er ude at lufte hunden, inden hun skal hente den yngste datter i vuggestuen, der ligger lige op ad den store Shorncliffe Military Camp her i Cheriton. Den ligger i udkanten af Folkestone på Englands sydvestlige kyst. Af nysgerrighed ville Laura Johnston lige stikke forbi det lille opbud af naboer, aktivister og pressefolk, der står foran indgangen til kasernen.
Mandag var dagen, hvor den tomme del af militaerkomplekset, der var vigtig under både Første og Anden Verdenskrig og har oplevet et tysk bombardement, skulle omdannes til en lejr for 400 af de tusindvis af migranter, der de seneste måneder har krydset Den Engelske Kanal, der ligger for enden af den stejle vej, hvor Shorncilffelejren ligger.
Ude på vandet kan man se kystvagtens både patruljere.
»Vi er så bekymrede. Man hører meget om, at kriminaliteten stiger, når migranter rykker ind. Det er isaer tyverier og indbrud, så derfor har vi forsøgt at sikre vores hus, så godt vi kan,« siger Laura Johnston.
Familien bor i nybyggeriet, en blanding af raekkehuse og villaer, der omkranser det militaere område. Laura Johnston siger, at hun synes, at det er tragiske skaebner, der må ty til den farefulde faerd over kanalen. Hvis det var, at de blev lukket inde på kasernen, havde hun såmaend ikke noget imod, at de er her.
»Men de får lov at gå rundt i byen, og hvorfor skal det gå ud over lokalbefolkningen her hos os, at de på den måde kommer ulovligt ind i landet? Hvorfor skal det vaere vores ansvar og aendre vores dagligdag?« spørger hun.
En anden nabo siger, at han er bekymret, men han vil ikke have sit navn i avisen. Det er følsomt ikke at tale paent om migranterne, siger han.
Jeremy Davis, en bryllupsdj fra Midlands har taget turen til Cheriton. Han håber at kunne filme migranterne, når de kører ind i lejren. Men rygtet vil vide, at de første fire busser ankom allerede natten til mandag. Migranterne er placeret i en anden del af lejren, mens et lokalt tømrerfirma slaeber gipsplader ind i barakkerne, hvor migranterne skal bo.
Selvbestaltet patrulje
Jeremy Davis er manden bag en gruppe aktivister, der sejler ud i kanalen og filmer migranterne. Gruppen har vaeret udsat for meget kritik, fordi den prøver at få de overfyldte gummibåde til at vende retur til Frankrig. Gruppen har også filmet, når migranterne går i land – nogle gange midt om natten – og aktivisterne har mødt meget kritik for at vaere fremmedfjendske og skabe farlige situationer på åbent hav.
Men Jeremy Davis er ligeglad. Han siger, at der er nødt til at vaere nogle spilleregler, som alle skal overholde.
»Hvis det var legale flygtninge, så var alt godt. Men de kommer jo illegalt. Og vi så så sent som i nat, at de blev hjulpet af menneskesmuglere her i England. Vi patruljerer for at dokumentere, at de kommer. Vi gør dem ikke noget,« siger han.
Det lokale konservative parlamentsmedlem, Damian Collins, har skrevet til indenrigsminister Priti Patel, i håbet om at migranterne kan placeres et andet sted og som minimum, at det lokale politi tilføres flere ressourcer, men indtil videre er svaret fra London, at »vi er i usaedvanlige tider, og det kraever usaedvanlige løsninger«.
Rekord på rekord
De røde barakker skal tages i brug her ved Folkestone, efter at antallet af migranter i 2020 flere gange har slået nye rekorder. Det begyndte for alvor i foråret. Nu er der officielt ankommet 6.350, men tallet er højere. Mange slipper igennem det net, som kystvagten har smidt ud i farvandet ved de hvide klipper i det sydøstlige England.
På det her tidspunkt sidste år havde 1.067 migranter krydset kanalen, og man begyndte med et britisk udtryk at tale om en »større haendelse«. Det var, fordi tallet dengang var fordoblet i forhold til 2018, hvor godt 500 tog den farefulde faerd.
Tidligere i denne måned krydsede 406 migranter kanalen på et enkelt døgn. Altså af dem, som myndighederne fik fat i.
De britiske myndigheder kaemper med at finde steder, hvor de tusindvis af migranter kan indlogeres. De saedvanlige asylcentre i det sydøstlige England er overfyldt. Derfor er mange placeret på mindre og ofte nedslidte hoteller, men løsningen er dyr, så der er brug for andre muligheder. Ud over kasernen ved Folkestone er også en kaserne i Penally i Wales i spil.
Indenrigsminister Priti Patel har i månedsvis lovet, at der skulle gøres noget ved problemet, men når vejret er godt, fortsaetter migrantstrømmen. Ifølge avisen The Telegraph vil briterne hver uge sende fly med migranter til andre europaeiske lande. Indtil videre er der identificeret ca. 1.000 personer, der har asylsager under behandling i Frankrig, Tyskland og Spanien, og som derfor kan sendes tilbage til de pågaeldende lande.
Men så sent som i begyndelsen af september lykkedes det for menneskeretsadvokater at bremse et fly med migranter, der skulle til Spanien, fordi advokaterne havde rejst en raekke spørgsmål om lovligheden i udsendelsen.
De franske og britiske myndigheder har holdt møder for at bremse trafikken, men indtil videre fortsaetter gummibådene den farefulde faerd. Alene i september er der ankommet 1.468.