Det vaerste mareridt
Vanessa Kirby er formidabel i hovedrollen i Netflix-dramaet ”Pieces of a Woman”.
DRAMA
CANADA, UNGARN, USA, 2020 Instruktion: Kornél Mundruczó Kan streames på Netflix 2 timer og 6 minutter
Der går en fuld halv time, inden titelbladet i ”Pieces of a Woman” toner frem på skaermen. Forud for den formelle introduktion til ungarske Kornél Mundruczós barske mestervaerk går en af de mest hjerteskaerende filmsekvenser, jeg kan huske.
Martha (Vanessa Kirby) og hendes kaereste, Sean (Shia LaBeouf), venter deres første barn. De bor i Boston, han er bygningskonstruktør og arbejder med brobyggeri, hun arbejder på et smart kontor. Fødslen af deres lille pige er naert forestående, og Martha foretager den naermest rituelle afsked med kollegerne, inden hun og Sean mødes med hendes snobbede mor, der har insisteret på at foraere dem en fornuftig familiebil.
Men intet går, som det skal, og Martha og Sean efterlades sønderknuste. Den lange, tragiske fødselsscene har en naermest affektiv effekt. Man kan maerke deres smerte – den fysiske og den psykiske – helt ind i knoglerne. Kroppen husker, siger man, og fødselsskildringen gav mig akutte fantomsmerter. Mundruczó pirrer altså både vores følelsesliv og vores kropslige erfaring i ”Pieces of a Woman”, der har manuskript af Kata Wéber, men han gør det helt uden klaeg sentimentalitet.
Den intime tosomhed mellem Martha og Sean bliver erstattet af kølig distance. Hun er tvunget til at baere korset. Efterfødselskroppen med maelkespaendte bryster og voldsomme blødninger forsvinder ikke, bare fordi der ikke er noget barn. Kroppen er en konstant påmindelse for Martha, og Sean forstår det ikke. Han har vaeret aedru alkoholiker i over seks år, men sorgen kaster ham ud i misbruget igen.
Ingen af dem kan få afløb for smerten, og omgivelsernes reaktion gør det ikke bedre. Marthas mor (der spilles fornemt af Ellen Burstyn) kalder på retfaerdighed og indleder et søgsmål mod jordemoderen, som hun mener skal stå til ansvar, samtidig med at hun åbenlyst bebrejder Martha for valget om en hjemmefødsel.
Smuk skildring
Det ville vaere uudholdeligt, var det ikke skildret så smukt.
Med et vinterklaedt barskt Boston som scene – hver sekvens markeres med en datoangivelse og et billede af en bro, der er ved at blive bygget faerdig – skaber Mundruczó forbindelse mellem de indre og de ydre landskaber, og selv om filmens metaforer, såsom at Sean bygger broer, mens hans eget forhold braser sammen, og at Martha midt i tabets dybeste hul begynder at interessere sig for spiring, kan virke vel oplagte, så føles de aldrig forceret. Det gør det heller ikke i filmens slutning, da den fysiske fremkaldelse af det foto, Sean tog af Martha og datteren umiddelbart efter fødslen, gør, at Martha langt om laenge kan få fremkaldt sine undertrykte følelser.
”Pieces of a Woman” er primaert fremragende på grund af Kirbys usaedvanligt staerke praestation i hovedrollen som Martha. Hun formidler ømhed, styrke, trods og sårbarhed og blotlaegger følelsernes mest delikate nuancer. LaBeouf spiller også utrolig godt som Sean og rammer figurens kompleksitet med ekstrem trovaerdighed.