Postnummeret må ikke begraense valg
Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at vi skal have sammenhaeng på tvaers af landet, men at mulighederne i dag er skaevt fordelt. Det kan vi kun give hende ret i. Vi er enige i, at vi skal have velfungerende provinsbyer, små bysamfund og levende landdistrikter, og at de unge skal kunne uddanne sig lokalt, hvor de bor og kommer fra. Dels ved vi, at laengere afstand betyder større risiko for frafald, dels er gymnasiale uddannelser med til at fastholde højtuddannet arbejdskraft i lokalområdet. Det er altså afgørende, at de unge kan vaelge en gymnasial uddannelse taet på deres bopael – uanset om de ønsker at gå på hf, hhx, htx eller stx.
Politikerne står derfor over for afgørende valg om, hvordan uddannelses-Danmark skal se ud.
Gør man intet, vil søgningen mod storbyerne og faldende ungdomsårgange traeffe valget for dem og erodere det brede udbud af gymnasiale uddannelser i de dele af Danmark, som i politiske skåltaler ellers overøses med opmaerksomhed. Der er behov for tiltag for at holde hånden under de mindre gymnasier uden for de store byer, og vel at maerke tiltag, som ikke bare flytter midler fra andre gymnasier. De små gymnasier er nemlig forholdsmaessigt langt dyrere at drive, da de skal have de samme grundfunktioner som store. Kravene er de samme til små gymnasier som til store, og der er det et problem, at tilskud primaert gives pr. elev.
De små gymnasier skal også have mulighed for et bredt fag- og studieretningsudbud, så de unge har de samme muligheder i hele landet. Det opleves oftere på et lille gymnasium, at hold ikke kan fyldes op, og der skal gennemføres undervisning på små valghold med måske kun 6-7 elever.
Det er regeringen bevidst om, og derfor får nogle skoler med treårige gymnasiale uddannelser et udkantstilskud. Problemet er bare, at på erhvervsgymnasierne er udkantstilskuddet kun ca. 10 pct. af det udkantstilskud, der gives til de almene gymnasier. For eksempel får handelsgymnasierne til hhx i Tønder, Varde og Glamsbjerg (på Vestfyn) hver et udkantstilskud i 2021 på 226.000 kr., men hvis de blev tildelt som et alment gymnasium, ville de i få henholdsvis 2,7, 2,7 og 2,0 mio. kr.
I 2021 skal gymnasieuddannelsernes tilskudssystem – taxametersystemet – forhandles i Folketinget. I forhandlingerne er det vigtigt, at der tilføres midler, så alle skoler stilles lige i forhold til at kunne yde eleverne en ordentlig service og give dem et relevant og alsidigt fag – og studieretningstilbud. Det er nødvendigt for alle uddannelser, at tilskudssystemet understøtter en god kvalitet og daekker omkostningerne ved den enkelte uddannelse, så alle unge – uanset hvor de bor – har lige uddannelsesmuligheder.
Den ekstra tildeling af midler til udkantsgymnasierne på det erhvervsgymnasiale område, og dermed en harmonisering af udkantstilskuddene, er et lille indgreb, som ikke kan afvente det store taxametereftersyn. Det kraever handling nu.