Telegiganter går i hver sin grønne retning: Derfor har TDC droppet udskaeldte certifikater
Klimaminister Dan Jørgensen vil holde fast i systemet for grøn strøm på trods af kritik fra flere eksperter.
Hos Telia får de danske kunder adgang til et grønt netvaerk, der udelukkende bruger strøm fra vedvarende energi.
Sådan lyder det i Telias markedsføring, men det grønne netvaerk er baseret på certifikater, som ifølge eksperter er baseret på en ren skrivebordsøvelse, der ikke fører til mere vedvarende energi.
Det står i skaerende kontrast til konkurrenten TDC, der ikke kan prale af et netvaerk drevet af 100 pct. grøn strøm. Til gengaeld har teleselskabet valgt en mere kompliceret model, hvor man ved hjaelp af langtidskontrakter er med til at finansiere opførslen af nye projekter med vedvarende energi.
Den forskel er naesten umulig at gennemskue for virksomheder og forbrugere, påpeger flere eksperter. Derfor lyder der fra flere sider et ønske om at aendre systemet, så det bliver mere gennemskueligt og rent faktisk bidrager til den grønne omstilling.
»Det vil bestemt vaere en fordel med klarere retningslinjer på området. Både for forbrugere og virksomheder, så man sikrer et større kendskab til, hvad der reelt gør en forskel for klimaet,« siger baeredygtighedsdirektør i TDC Emilie Wedell-Wedellsborg.
Kritikken
Det er velkendt, at adskillige store danske virksomheder som Coloplast, FLSmidth, Pandora og Rockwool indkøber grøn strøm gennem køb af certifikater, der dokumenterer, at strømmen kommer fra f.eks. vindmølle- eller solcelleparker. Men ifølge forskere har certifikaterne ingen effekt i forhold til hovedformålet: at øge andelen af strøm fra baeredygtige energikilder og nedbringe CO2udledningen.
De grønne projekter er hovedsageligt drevet af statsstøtte og får ikke yderligere fart af virksomheders køb af certifikater, lyder det fra forskerne. Dermed gør certifikaterne det muligt for virksomhederne at haevde, at de aftager den del af strømmen i elnettet, der er grøn, uden at der reelt er sket nogen forandring til gavn for den grønne omstilling.
Matthew Brander, der underviser på Edinburgh University og er ekspert i CO2regnskaber, henviser til empiriske, publicerede og efterprøvede studier, der alle peger i retning af, at købet af certifikater ikke medfører en stigning i produktionen af baeredygtig strøm. Derfor mener han, at systemet skal aendres.
»Det vil bestemt vaere et skridt i den rigtige retning, hvis man begraenser certifikaterne til projekter, som ikke modtager subsidier. Men hvis man vil vaere helt sikker på, at markedet for certifikater fører til mere vedvarende energi (projekter, der ikke ville vaere opført under alle omstaendigheder, red.), skal man gå endnu laengere,« siger Matthew Brander og henviser til, at danske virksomheder stadig vil kunne købe certifikater fra statsstøttede projekter i udlandet.
Forsvaret
Anderledes positiv er klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen i forhold til de grønne certifikater.
»Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi får mere vedvarende energi. Her spiller oprindelsesgarantier en vigtig rolle, da de udgør en privat finansieret indtaegtskilde, som kan understøtte en fortsat udbygning af grøn energiproduktion med mindre offentlig støtte,« siger Dan Jørgensen, der derfor ikke ser behov for nogen større oprydning.
Ministeren får opbakning fra interesseorganisationen
Dansk Energi, der bl.a. repraesenterer de store elhandlere, som saelger de grønne certifikater, og producenter, der leverer den grønne strøm. Dansk Energis branchechef, Kristine Grunnet, er enig i, at systemet med certifikater kan vaere svaert at gennemskue, men hun afviser påstanden om, at certifikaterne ikke fører til mere vedvarende energi.
»Salget af certifikater er med til at reducere den støtte, som staten giver til projekterne. På den måde straekker de penge, der er afsat til støtte, også laengere,« siger hun.
TDC vs. Telia
Hos TDC er der imidlertid ingen tvivl om, at modellen med langtidskontrakter for ny grøn strøm – de såkaldte PPA-kontrakter – er den rigtige vej at gå.
»Her er vi som virksomhed med til at etablere ny vedvarende energi til at daekke vores elforbrug, og samtidig tager vi medansvar for at øge maengden af vedvarende energi i samfundet. Man kan sige, at vi – i stedet for at købe en bid af den allerede eksisterende grønne kage – gerne vil vaere med til at gøre den samme kage større,« siger baeredygtighedsdirektør i TDC Emilie Wedell-Wedellsborg.
Konkurrenten Telia forsvarer brugen af grønne certifikater til at markedsføre sit grønne netvaerk. Også selv om selskabet er bekendt med kritikken af systemet.
»Vi betragter grønne certifikater som en nuvaerende mulighed for at efterspørge vedvarende energi fra markedet – og altså ikke som den endelige løsning på Telias emissioner og klimaaftryk,« skriver pressechef Mads Houe i en e-mail.
Netop derfor har også Telia kig på PPA-kontrakterne.
»For at nå 2030-ambitionen om 0 pct. CO2 ønsker Telia at tage en mere aktiv rolle i udbygningen af vedvarende energiproduktion. Derfor undersøger vi i øjeblikket PPAområdet og mulighederne for at medfinansiere udbygningen af vedvarende energiproduktion svarende til Telia Danmarks samlede elforbrug« skriver han.