EU vil tillade mere statsstøtte til virksomheder ramt af coronakrisen
EU-Kommissionen vil haeve loftet over, hvor meget virksomhederne kan få i støtte fra statslige hjaelpepakker. Det sker efter kritik fra bl.a. Danmark.
EU-Kommissionen vil haeve loftet for, hvor meget virksomheder, der er ramt af coronakrisen, kan få i hjaelp fra statslige hjaelpepakker. Det fastslår EU-kommissaer Margrethe Vestager.
I denne uge sender EUKommissionen et forslag i høring om både at forlaenge muligheden for støtte og at forhøje loftet for, hvor meget virksomhederne kan få under den generelle ordning for kriseramte virksomheder.
»I denne uge indleder vi konsultationer med landene om at forlaenge og substantielt øge rammen for, hvor meget støtte, der kan gives til virksomhederne,« siger Margrethe Vestager.
Hun lagde på en briefing med danske journalister tidligere mandag op til en kort proces, så der hurtigt kan komme flere penge i spil. Briefingen meldte dog ikke noget om, hvor meget EUKommissionen vil forhøje støtterammen til.
Loft på 3 mio. euro
Initiativet kommer efter kritik fra bl.a. Danmark af, at de seneste danske hjaelpepakker kun er statsstøtte godkendt hos EU-Kommissionen med et støtteloft på godt 3 mio. euro årligt. Det betyder, at større virksomheder ikke har mulighed for at få den støtte, som de er stillet i udsigt i kompensationsordningen for faste omkostninger.
Her kan virksomhederne – afhaengig af størrelse – få 70 pct. eller 90 pct. af deres faste omkostninger daekket, hvis de er ramt af en omsaetningsnedgang på mindst 30 pct. som følge af coronakrisen. Men i den EU-godkendelse af hjaelpepakkerne, som kom kort før jul, er der et støtteloft på godt 3 mio. euro.
Det har fået bl.a. DI til at kritisere, at virksomhederne bliver stillet ét i udsigt, men reelt kun vil få en mindre andel af deres faste omkostninger kompenseret.
Margrethe Vestager understreger, at tvangslukkede virksomheder som følge af coronakrisen kan få kompensation uden et støtteloft.
At de danske hjaelpepakker overhovedet skal statsstøttegodkendes hos EU-Kommissionen er ifølge Vestager i danske virksomheders klare interesse.
Nu håber vi så bare, at loftet er højt nok, for det skal haeves meget for, at virksomhederne får det, de er blevet stillet i udsigt. KIM HAGGREN, UNDERDIREKTØR, DANSK INDUSTRI