Landsbyggefonden afviser at give ekstra millioner til forvandlingsplan for Gellerup
Der er allerede afsat penge til at daekke huslejetab i Gellerup og Tovehøj, lyder det fra Landsbyggefonden, som betoner, at alle penge til udsatte boligområder er fordelt.
Pengekassen bliver ikke åbnet yderligere.
Sådan lyder det korte og kontante svar fra Landsbyggefonden på spørgsmålet om, hvorvidt den vil give ekstra penge til helhedsplanerne for Gellerupparken og Toveshøj.
»Det har vi ikke mulighed for,« siger Birger R. Kristensen, sekretariatschef i Landsbyggefonden, der støtter udviklingen af alment byggeri med penge, boligforeningerne selv indbetaler til fonden.
Som beskrevet i JP Aarhus i søndags har Brabrand Boligforening (BB) haft et lejetab på 17 mio. kr. i 2020 og taber 1,5 mio. kr. om måneden, fordi 173 lejligheder i øjeblikket er tomme i Gellerup og Toveshøj. Keld Albrechtsen, formand for BB, vurderer, at mange er flyttet ud, siden planerne om nedrivninger af blokke med i alt 600 lejligheder i de to boligområder blev vedtaget i sommeren 2019 som led i Folketingets ghettoplan.
Afsat penge til tomgang
Landsbyggefonden gav i 2019 et tilsagn om, at huslejetabet kan daekkes af den økonomiske ramme til helhedsplanerne. Det kraever Aarhus Kommunes
godkendelse, som endnu ikke er kommet. Selv hvis den kommer, vil lejetabet udhule helhedsplanerne, som støttes af Landsbyggefonden, vurderer Keld Albrechtsen, der i avisen udtrykte en tro på, at fonden i sidste ende vil spaede til med flere penge. Men det afviser sekretariatschefen altså og uddyber hvorfor:
»Folketinget har bestemt ved lov, hvor mange penge der i alt må gives til de udsatte boligområder. Alle pengene er delt ud indtil 2026, så grundlaeggende set er det bal jo forbi,« konstaterer Birger R. Kristensen, der understreger, at fonden ikke har givet BB indtryk af, at der vil komme yderligere støtte.
Birger R. Kristensen kan heller ikke genkende, at helhedsplanerne skulle blive udhulet af huslejetabene:
»Det tror jeg ikke kommer til at betyde noget. Vi har afsat penge til tomgang, så det er ikke vores opfattelse, at det vil udhule investeringsrammen.«
Han oplyser, at Landsbyggefonden gennem de seneste 10 år har støttet helhedsplanen for Gellerup og Toveshøj med ca. 1 mia. kr., og til den nye fase, 2021-2026, har afsat 989 mio. kr., så fonden samlet set støtter forvandlingsplanen med 2 mia. kr.
Formand kan have taget fejl
Forelagt, at Landsbyggefonden ikke kan give yderligere penge til planerne, understreger Keld Albrechtsen, at der bliver nødt til at findes en løsning for at få planerne til at haenge sammen. Han forklarer sin forventning om flere penge med, at når udviklingsplanerne er vedtaget ved lov, skal de også vaere finansierede.
Sekretariatschefens melding om, at der allerede er afsat penge til at rumme huslejetabene, så helhedsplanerne ikke bliver udhulede, er ny viden for Keld Albrechtsen.
»Det var jeg ikke klar over. Det var den opfattelse, jeg havde fået af regnestykket, men det kan vaere, at jeg har taget fejl,« lyder formandens svar på, hvorfor han har meldt ud, at huslejetabene vil gå ud over kvaliteten af de kommende renoveringer, fordi de vil udhule rammerne for de to helhedsplaner.
»Men det er kun godt, hvis det ikke er tilfaeldet, og hvis der er en saerlig ramme, man kan finansieret lejetabet fra.«