Dokumentar viser Tiger Woods som gudbenådet golfspiller og sexafhaengig charlatan
Historien om golfspilleren Tiger Woods indkapsler både den amerikanske drøm og det amerikanske mareridt.
DOKUMENTAR TIGER USA, 2021 Instruktion: Matthew Hamachek og Matthew Heineman Kan streames på HBO Nordic To afsnit af ca. halvanden times varighed
KATRINE SOMMER BOYSEN
Golfgeniet Tiger Woods er personificeringen af den amerikanske drøm. Med foraeldre, der, allerede da den lille Tiger var bare otte måneder gammel, stak knaegten en golfkølle mellem haenderne. De var overbeviste om sønnens evner og så ham som en udvalgt messias, og derfor voksede Tiger Woods mere op som et projekt end som et barn. I en mere end tre timer lang dokumentarisk miniserie, som er produceret af amerikanske HBO’s sportskanal, og som herhjemme er tilgaengelig på HBO Nordic, tager instruktørduoen Matthew Hamachek og Matthew Heineman os med helt taet på Woods, hans overnaturlige talent og de mange skandaler, der fulgte i kølvandet på afgudsdyrkelsen.
”Tiger” – ikke at forveksle med sidste års vilddyrsdokumentarhit ”Tiger King” – hedder dokumentaren slet og ret, og både tematisk og formmaessigt følger dens dramaturgi mange af de sportsdokumentarer, der er blevet lavet de senere år. Det kunne givetvis filmisk set have resulteret i en mere spaendstig dokumentar, hvis kronologien var forsøgt udfordret, men dramaturgien i Woods liv er så tydelig, at det er fuldt forståeligt, at Hamachek og Heineman har valgt at redigere indholdet sådan.
Spillede som toårig
Lige så forventeligt er det, at Woods selv ikke deltager i filmen. Det gør ekskonen, Elin Nordegren, som Woods var gift med fra 2004-2010, og som Woods var systematisk utro, heller ikke. Det er da heller ikke hverken udelukkende eller primaert et flatterende portraet, der tegnes af golfspilleren, som slog alle rekorder og satte nye standarder for sporten. Men i modsaetning til eksempelvis dokumentarproducenten Ezra Edelmans forbilledligt fremragende dokumentarserie ”O.J.: Made in America” (2016) om O.J. Simpson, er ”Tiger” – af oplagte årsager – mere forsonligt stemt over for hovedpersonen.
Den primaere årsag til, at Tiger Woods blev golfspiller, var faderens, Earl Woods’, indsats. Han var tidligere elitesoldat i Vietnam og fast besluttet på, at sønnen skulle overtage hans interesse for golf. Alle, både naere venner og perifere bekendte, beskriver Earl Woods, der i filmens indledende scene holder en tårevaedet hyldesttale til sin søn i 1996, som en »belastende« type, og nogle som et direkte »dumt svin«. Som toårig spillede lille Tiger golf, så englene sang, og Earl Woods og moderen, Kultida, der var mindst lige så skrap og hårdhaendet ambitiøs som faderen, banede vejen mod tinderne.
Ekstrem kontrol
Men alt omkring Tiger Woods, der skrev millionkontrakt med Nike og blev sorte amerikaneres helt store håb, emmede af ekstrem kontrol. Følelser skulle undertrykkes, så de ikke kom i vejen for spillet. Samtidig var Tiger Woods som ganske ung vidne til faderens druk og gentagne affaerer, som aldrig blev søgt skjult for sønnen, og i Hamachek og Heinemans fortolkning er den erfaring direkte eller indirekte årsag til, at Tiger Woods selv, da han blev gift og stiftede familie, kastede sig ud i et misbrug af elskerinder i alle store nedtures arnested, Las Vegas.
Man behøver bestemt ikke vaere interesseret i golf for at se ”Tiger” – det skal guderne vide, at jeg ikke er – for dokumentaren er både en fascinerende skildring af et saerligt menneske og hans daemoner og et fint, om end en smule entydigt, billede af de racespørgsmål, der til stadighed udgør en stor del af forståelsen i USA.