De Radikale vil fjerne naesten alle krav til statsborgerskab for unge født i Danmark
Kravene for at opnå dansk statsborgerskab er på flere punkter »kammet over«, mener De Radikale, som vil lette andengenerationsindvandreres vej til dansk pas. Det får Venstre til at stille et ultimatum.
Det skal vaere nemmere, hurtigere og billigere at blive dansk statsborger.
Det foreslår De Radikale forud for et møde onsdag, hvor politiske forhandlinger om reglerne for statsborgerskab, også kaldet indfødsret, ventes at blive skudt i gang.
Mens flere partier, deriblandt regeringen, vil stramme reglerne, håber De Radikale at bevare status quo og lempe der, hvor det er »kammet over«. Et hovedkrav fra partiet er, at danskfødte unge med udenlandsk baggrund fremover automatisk skal have dansk statsborgerskab, når de fylder 18 år eller består folkeskolens afgangsprøve, forudsat at de ikke har begået kriminalitet.
I dag skal de igennem en ansøgningsproces, opfylde en stribe krav til bl.a. sprogkundskaber og bestå en saerlig indfødsretsprøve.
»Jeg synes virkelig, det er synd og uvaerdigt, at unge, der er født her, har bestået folkeskolen og ikke har vaeret kriminelle, skal igennem gennem sådan en tre-årig kafkask proces for at erhverve statsborgerskab. Jeg er sikker, at det er med til at gøre, at nogle mennesker føler sig stemplet for livet, uden at de har gjort noget galt,« siger Andreas Steenberg, der er politisk ordfører og naestformand for De Radikale i Folketinget.
Stramninger var »fair nok«
Den nuvaerende ansøgningsproces får de unge til at føle sig som »andenrangsborgere«, siger Steenberg, som har vaeret i kontakt med flere af dem.
»Det er et behandle et menneske – som set med vores øjne er dansk – helt og aldeles uvaerdigt,« siger Andreas Steenberg.
Selv om partiet med sit forslag vil lempe adgangen til statsborgskab markant for personer født i Danmark, medgiver Steenberg, at en del af de senere års stramninger på området er o.k. De Radikale vil ikke tilbage til dengang, hvor man kunne flytte til Danmark og så mere eller mindre automatisk vaere sikker på at blive statsborger efter et vist antal år, uanset om man integrerede sig eller ej, forsikrer han.
»Mange af tingene er fair nok. Jeg synes bare, der er nogle forhold, der er kammet over,« siger Andreas Steenberg.
De Radikale vil også stoppe den nuvaerende praksis, hvor medlemmerne af Folketingets Indfødsretsudvalg via afstemninger i udvalget beslutter, om ansøgere kan få dispensation fra kravene, hvis de f.eks. er psykisk eller fysisk handicappede. Det er for vilkårligt, mener partiet.
Dispensationerne skal i stedet laegges over til embedsmaend, ske ud fra faste regler og efter erklaeringer fra saerligt godkendte laeger.
»I dag kan to fuldstaendig ens sager ende forskelligt. To tvillinger, som er fuldstaendigt ens, kan søge, og den ene kan få nej, og den anden kan få ja. Der må vaere nogle objektive kriterier,« siger Andreas Steenberg.
Er det noget, I ”kun” foreslår på grund af retssikkerhed, eller ser I også gerne, at flere får dispensation?
»Ikke nødvendigvis. Vi synes bare, det er rimeligt, at borgerne ved, hvad der skal til for at få statsborgerskab.«
Støttepartier bakker op
Hovedkravene fra De Radikale får opbakning fra regeringens andre støttepartier. SF vil også fjerne de mange krav for unge født i Danmark.
»Danmark er deres hjem. De har haft deres gang i vores skoler, deres foraeldre har arbejdet eller fået hjaelp fra det danske offentlige system. De er en del af Danmark,« siger indfødsretsordfører Anne Valentina Berthelsen.
Hun støtter også, at dispensationer bør behandles af embedsmaend og ikke politikerne. Det samme gør Enhedslisten.
»Vi ønsker, at det i højere grad bliver en forvaltningsmaessig afgørelse at tildele statsborgerskabet ud fra de kriterier, der er. Det vil også give mulighed for partshøring og adgang til at anke. Systemet i dag er praeget af stor vilkårlighed alt efter, hvem der sidder i Indfødsretsudvalget,« siger indfødsretsordfører Peder Hvelplund (EL).
V: Ikke med vores mandater
De nuvaerende regler om statsborgerskab er aftalt af et politisk flertal bestående af
Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Socialdemokratiet.
Hos Venstres udløser De Radikales udspil om at lempe adgangen til statsborgerskab for danskfødte unge kritik.
»Vi ser statsborgerskabet som en gave, man kan få skaenket af det danske folk. Derfor er det helt fair at stille krav – også til folk, der har vaeret i Danmark i lang tid,« siger indfødsretsordfører Morten Dahlin (V), der tilføjer:
»Derfor kommer vi ikke under nogen omstaendigheder til at give efter for det forslag, og hvis regeringen gør det, bliver en ny indfødsretsaftale uden os.«
Fra Socialdemokratiet er indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen dog ikke klar til at støtte De Radikales forslag. Han afviser, at unge født i Danmark skal igennem en »kafkask proces« for at opnå dansk statsborgerskab:
»Reglerne er meget lette at følge. Men det er ikke en hemmelighed, at der er folk, som er født og opvokset i Danmark, som ikke først og fremmest ser sig som danskere. De ser måske først og fremmest sig selv som muslim eller tyrker. Derfor er det godt, at statsborgerskab er noget, som man skal søge om og gøre sig fortjent til.«
Lars Aslan Rasmussen afviser også, at det er problematisk, at politikerne behandler dispensationer.
»Det er fint, at man får en individuel politisk vurdering, og at vi som politikere står til ansvar for, hvad vi laegger vaegt på. Jeg synes ikke, at man automatisk skal have et statsborgerskab, bare fordi en laege har lavet en vurdering af en,« siger han og betegner samlet set R-udspillet som »markante lempelser«.
»De Radikale er ude på en fløj og ønsker en markant anden udlaendingepolitik.« siger han.