Ulovlige indgreb mørklaegges
Antallet af røde flag fra dommere om PET’s aflytninger og andre indgreb holdes skjult.
Offentligheden kan ikke få besked om, hvor mange gange dommere har vurderet, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) er gået over stregen.
Det har Justitsministeriet afgjort i en sag om aktindsigt.
Begrundelsen er, at en oplysning om antallet om ulovlige indgreb vil kunne røbe for meget om PET’s formåen.
Ministeriet vurderer, »at en oplysning om antallet af indberetninger om indgreb, som PET efter domstolenes opfattelse ikke burde have foretaget, vil kunne bidrage til at afdaekke PET’s kapacitet og operative forhold«, hedder det i afgørelsen.
Desuden skriver Justitsministeriet, at det er af vaesentlig betydning for statens sikkerhed, at oplysningerne ikke kommer frem i lyset. Afgørelsen er truffet, efter at ministeriet har rådført sig med PET, fremgår det. Ministeriet oplyser dog, at man ligger inde med et dokument med titlen »Oversigt over ulovlige indgreb« – som altså er lukket land.
I retsplejeloven står, at dommere skal indberette til Justitsministeriet, når f.eks. aflytninger har vaeret uberettiget. Også hvis der er foretaget beslaglaeggelse, ransagninger, dataaflaesning eller andre indgreb i strid med lovens betingelser, skal domstolene give ministeriet besked.
Ritzau har bedt tre medlemmer af Folketingets retsudvalg om at kommentere mørklaegningen. Om den er velbegrundet eller det modsatte. En har svaret.
Retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) mener, at man principielt burde laegge oplysningen frem:
»Det kommer nok naeppe til at ske, men jeg har svaert ved at forstå lukketheden – andet end ”at det er sådan, vi plejer at gøre og sige”.«