Tidsbestilling og onlinebilletter: Museum genåbner med nye tiltag
Museum Jorn: Når danskerne fra den 21. april atter får lov at komme indenfor på museerne, vil alt ikke vaere helt, som det plejer. I hvert fald ikke på Museum Jorn i Silkeborg. Museet, der genåbner med udstillingen ”Miró & Jorn”, har nemlig valgt at indføre muligheden for at købe billetterne hjemmefra.
Samtidig vil man blive bedt om at vaelge et besøgstidspunkt, når man foretager sit onlinekøb. Dermed kan museet sikre, at man ikke lukker for mange ind ad gangen.
»Tiderne reserveres i vores system, så vi også kan saelge billetter til gaester, der møder fysisk op på museet uden at have booket billet på forhånd. Det er en oplagt løsning, som sikrer, at vi kan overholde alle coronarestriktioner. Det er af højeste prioritet, at man er tryg ved at besøge vores museum,« udtaler Stina Tang Frandsen, ansvarlig for receptionen og webshoppen på Museum Jorn.
Museet har valgt at bygge om, så man frit kan bevaege sig rundt uden at støde ind i andre.
I den kommende udstilling vil man kunne se flere end 50 vaerker af den spanske surrealistiske maler Joan Miró — heraf flere vaerker, som aldrig har vaeret udstillet før. Miró var en inspirationskilde for Asger Jorn, der i 1936 rejste til Paris for at uddanne sig til kunstner. Her havde Miró boet siden 1919 og var en af frontløberne i den surrealistiske bevaegelse. Museum Jorn beskriver udstillingen som »et gnistrende sammenstød mellem Mirós sydeuropaeiske idealisme og Jorns nordiske eksistentialisme, mellem orden og kaos, poesi og vildskab«.
»Vi glaeder os naturligvis til, at Danmark snart kan åbne mere op. Vi har ventet laenge på dette øjeblik,« udtaler Line Helena Unold, ansvarlig for pr og marketing.
Udstillingen løber indtil juli.