HVORFOR ER COMPUTERCHIPS SÅ SVAERE AT PRODUCERE?
ens nedlukninger til en massiv stigning i efterspørgslen på forbrugerelektronik, fordi alle holdt sig hjemme. Salget af laptops voksede med 13 pct. i 2020 til over 300 millioner solgte enheder eller det højeste siden 2014, ifølge analysefirmaet International Data Corp. Dertil kom salget af webcams, servere og anden tech til hjemmekontoret.
Imens begyndte Kinas elektronikgiganter med Huawei i spidsen at hamstre, fordi USA’s sanktioner truede i horisonten. Sanktioner, der ville gøre det svaert for Huawei at anskaffe sig chips til sine produkter. Sidste år steg importen af chips i Kina derfor til 380 milliarder dollars eller naesten en femtedel af landets samlede import. Og pludselig begyndte det globale marked at stramme til.
Så blev ondt vaerre. I begyndelsen af 2020 skruede verdens bilproducenter voldsomt ned for produktionen, men satte hurtigt gang i samlebåndene igen over sommeren, da nedlukning blev til genåbning. Men da var chipmarkedet under pres, og bilfirmaerne kom bagerst i køen til nye ordrer.
En lignende historie gentog sig med smartphones og forbrugerelektronik, da flere og flere firmaer i en naesten altomfattende vifte af industrier forsøgte at møve sig ind på Samsungs og TSMC’s produktionsflaskehals.
En vinterkaedereaktion
En flaskehals som Texas’ vinter kun gjorde endnu mere snaever.
Texas’ elektricitetsnetvaerk var ikke bygget til den slags laviner af isnende kulde. Efterhånden som statens indbyggere skruede op for termostaterne, udløste de en kaedereaktion af ingeniørmaessig og politisk inkompetence, der førte til vinterkatastrofen.
For Texas er den eneste stat i USA, hvis elnet ikke er forbundet med resten af landets. Dermed undgår elproducenterne føderal regulering og beskatning – men kan dermed heller ikke traekke på resten af USA’s strøm, når krisen rammer.
Den ramte i februar. Vindmøller frøs fast og lukkede ned. Naturgasrør frøs også til, mens dårligt isolerede rør gjorde det samme ved et atomkraftvaerk. Alle indstillede strømproduktionen, mens indbyggerne kun brugte mere og mere af samme i et forsøg på at holde varmen.
Hele elnetvaerket, udtalte myndighederne senere, var »minutter og sekunder« fra det totale sammenbrud.
Guvernøren erklaerede undtagelsestilstand og lukkede det meste af elnettet ned. Det var brutalt, men nødvendigt: Et totalt sammenbrud kunne tage måneder at reparere. Samtidig var det den eneste måde at holde strømforsyningen til hospitaler og andre essentielle installationer stabil.
Og her faldt bomben for chipindustrien.
»Som følge af den forvaerrede situation i Texas’ elektricitetsnet, beordrer Austin Energy alle industrielle chipproducenter til at indstille produktionen og lukke ned,« udtalte byens energifirma den 16. februar. Chiproducenter, hvis fabrikker med Samsung i spidsen udgjorde naesten hele den amerikanske produktion af samme.
Chokbølgen spredte sig endnu hurtigere end koldfronten og over endnu større distancer – Texas’ nedlukninger kunne maerkes helt til Taiwan og Sydkorea. Den
Chips er i sig selv ikke svaere at lave. Men den påkraevede produktionspraecision for at lave nutidens chips er enorm. Chips fra 1970’erne indeholdt for eksempel blot et par tusinde transistorer. Moderne chips har flere milliarder. Transistorerne er derfor ofte mellem 5 og 14 nanometer lange. Det er 100.000 gange smallere end et menneskehår – eller kun en håndfuld gange bredere end et DNA-molekyle. Disse transistorer braendes ind i en chip via ultratynde laserstråler i en proces, der kraever ekstrem praecision og produktionsforhold.
Processen er så følsom, at selv fjerne jordskaelv kan påvirke laserstrålens praecision.
Denne teknologi er dyr og kraever enorm knowhow at sammensaette.
globale chipindustri, allerede under voldsomt pres, stod nu over for en perfekt storm.
En storm der endnu ikke er løjet af.
Alle verdens største bilmaerker er nu ramt af krisen i form af forsinkede produktionslinjer. Ifølge Bloomberg kan chipmanglen betyde, at over én million køretøjer ruller senere ud fra fabrikkerne end forventet og koster bilindustrien 61 milliarder dollars i tab.
Det amerikanske firma Whirlpool Corp, en af verdens største producenter af hvidevarer, meddeler Reuters, at det har måttet skaere 10 pct. af sin produktion som følge af manglende chips. En af dets største konkurrenter, Kinas Hangzhou Robam Appliances, har af samme grund måttet udsaette lanceringen af nye modeller.
Imens har Microsoft måttet saenke produktionen af sin Xbox-konsol. Sony har gjort det samme med Playstation.
Udsaettelser og fordyrelser
Samsung og Apple er også ramt. Begge frygter at måtte udsaette lanceringen af deres nyeste modeller, mens selv aeldre af slagsen kan blive dyrere, som den voksende chipefterspørgsel driver komponentpriserne i vejret.
Samtidig truer en ny vejrkrise, blot med omvendt fortegn: Den største hedebølge i naesten 60 år har ramt Taiwan. Det kan vaere en katastrofe for TSMC’s fabrikker, fordi de kraever enorme maengder saerligt destilleret vand for at holde produktionsmaskinerne fri for støv.
Den taiwanske regering mener dog stadig at have nok vandforsyninger til at klare presset – men kun hvis monsunregnen falder som forventet sidst i maj. Hvilket ikke er givet i en tørkeperiode.
Imens stiger presset på Samsungs og TSMC’s flaskehalse støt, efterhånden som flere og flere af firmaets chiplagre løber tør. Den perfekte storm er langtfra forbi.
»Der er ingen tegn på, at udbuddet snart matcher efterspørgslen. Imens stiger priserne på tvaers af forsyningskaederne,« udtaler Neil Campling, forsker ved analysefirmaet Mirabaud, til The Guardian.
»Det her vil få konsekvenser for almindelige mennesker. Forvent, at biler stiger i pris, at mobiler stiger i pris. Dette års iPhones vil ikke vaere billigere end sidste års.«
Fremstillingsindustri Oplevelsesøkonomi
Detailhandel
Bilindustri