I Bruxelles kobler de flere og flere vogne på projekt togets år 2021
Tog er godt for klimaet, så EU har besluttet at fremme skinnerne i år. Men der er udfordringer med både billetter og pandemien.
Som så mange andre havde togene et trist 2020.
Frygten for pandemi og de mange rejserestriktioner sendte millioner af passagerer ud af den kollektive transport for enten at blive hjemme eller køre i deres egne biler. I Tyskland blev antallet af passagerer f.eks. naesten halveret i første halvdel af 2020.
Men 2021 bliver måske bedre. I hvert fald valgte EU’s transportministre og EuropaParlamentet kort før jul 2020 at udnaevne dette år til »det europaeiske togår«, og siden er markeringerne begyndt at komme på skinner – selv om pandemien fortsat skaber en masse problemer. F.eks. fordi det endnu ikke er muligt at rejse.
Men toget kører, bl.a. fordi »der er alle gode grunde til at vaelge toget«, som den tyske transportminister, Andreas Scheuer, sagde, da kampagneåret blev skudt i gang.
»Med dette tematiske år vil vi fremhaeve denne sikre, miljøvenlige og innovative transportform. Uden en staerkere rolle for tog kan vi ikke nå vores klimamål.«
Det er ikke nyt, at EU dedikerer et år til et saerligt formål for at skabe opmaerksomhed, afvikle kampagner og holde arrangementer. Det første temaår var i 1983 – det europaeiske år for smv’er og håndvaerk – og siden har bl.a. kraeft, musik, vold mod kvinder og kulturarv haft hvert sit år.
Forurener mindre
EU-Kommissionen skal i årets løb udarbejde to analyser, der skal fremme togenes muligheder. Den ene skal vurdere skabelsen af en europaeisk maerkningsordning til gods, der har rejst på skinner. Den anden skal udforske mulighederne for at skabe et samlet overblik over togforbindelser på tvaers af Europa, ligesom der allerede findes for fly.
Flyene anses nemlig for at vaere den helt store konkurrent i forhold til passagertransport, mens lastbilerne er hovedkonkurrent i forhold til godstransport.
Togene er ikke blevet hjulpet af de europaeiske lovgivere. Togentusiaster har f.eks. i årevis kritiseret forskelsbehandlingen, hvor flytrafik har fået tildelt gratis CO2-kvoter, som elektrificeret togtrafik (der tegner sig for mere end halvdelen af EU’s togtrafik) har skullet betale for.
Da EU samtidig har et mål om at flytte flere passagerer og gods over på skinnerne, haenger det ikke helt sammen, hvilket Den Europaeiske Revisionsret har peget på.
Revisorerne konstaterede sidste år, »at tildelingen af gratis kvoter har begunstiget flytrafik frem for togtrafik og kan dermed have bidraget til en forøgelse af de samlede emissioner«.
»Jernbanetransport er en af de mest effektive og mindst forurenende transportformer. De fleste flyvninger inden for EU er på under 1.000 km, og tog kunne vaere et mindre CO2-intensivt alternativ til mange af disse
Lissabon-Madrid på straekninger, hvor der allerede findes jernbaneinfrastruktur,« lød konklusionen.
75 pct. skal flyttes
At togene skal saettes ind i kampen mod klimaforandringerne, fremgår også af den grønne pagt, som EU-systemet arbejder på at gennemføre de kommende år. Et centralt mål er at flytte 75 pct. af den fragttransport, der foregår via asfalt, over på skinner og floder. Samtidig arbejder en raekke nationale togselskaber på at få genoplivet nattogene, der de seneste årtier er forfaldet og gledet i baggrunden for luftfartens fremfaerd.
Set fra Bruxelles blev der lagt stor symbolvaerdi i ceremonien, da det første nattog fra Wien trillede ind på byens Midi-banegård i januar 2020.
Men med en køreplan, der kun har ankomst tre dage om ugen kl. 10.55, laenge efter hverdagenes første møder er begyndt, er der stadig et stykke vej, før toget i den praktiske verden kan konkurrere med flyenes effektivitet.
Men der er vilje til udbygning hos operatøren, østrigske ÖBB, der ligesom bl.a. Deutsche Bahn og franske SNCF arbejder på at få gjort nattogene populaere og udbygge forbindelserne. Også Holland og Sverige vil gerne vaere med, og svenskerne forventer nattog til Bruxelles i 2022.
Blandt udfordringerne er aeldre togvogne og dårlige bookingsider, hvor der i modsaetning til luftfarten ikke findes platforme, hvor man nemt kan booke togrejser i hele EU. En ting er, at passagererne på lange ture skal skifte tog. Når de også skal skifte billetter undervejs, øger det kompleksiteten og gør det svaert at nå ud til det brede publikum.
»Det er stadig svaert at købe billetter til rejse over graenser i Europa. Det kraever ofte to billetter fra to forskellige saelgere. Det er ikke acceptabelt. Priser og køreplaner harmonerer sjaeldent,« sagde EU’s kommissaer for samhørighed, Elisa Ferreira, ved en konference om togets år før påske.
Hun bebudede store fremtidige investeringer, bl.a. for at sikre, at de store europaeiske hovedlinjer bliver forbundet med regionale og lokale linjer, »så ingen region, intet land, bliver efterladt tilbage«.
»Nu – mere end nogensinde – er det tiden til at udvide brugen af skinner. Tiden er kommet til at sikre, at alle regioner har moderne infrastruktur og staerke netvaerk. Tiden er kommet for smartere, mere tilgaengelige og mere brugervenlige servicer,« sagde hun.