MOBILEPAY-FUSION
Den mobile betalingsløsning Mobilepay så dagens lys i 2013. Selskabet har hidtil vaeret ejet 100 pct. af Danske Bank.
Flere end 4,3 mio. danskere bruger Mobilepay, mens tjenesten har godt 170.000 butikker og webshops som kunder. Mobilepay er i dag på markedet i Danmark og Finland. Nu fusioneres Mobilepay med norske Vipps og finske Pivo i selskabet Vipps AS, der får hjemme i Oslo.
Vipps-ejerne, de norske banker anført af banken DNB, får 65 pct. af aktierne, Danske Bank får 25 pct., og finske OP Financial Group (OFG) får 10 pct. Danske Bank og OFG får pladser i bestyrelsen svarende til deres ejerandel, men formandsposten går til den hidtidige Vipps-formand. Nordmaendene løber også med posten som topchef i den nye betalingsgigant, mens Mobilepays nuvaerende topchef, Claus Bunkenborg, bliver en del af direktionen.
Fusionen kraever godkendelse af relevante myndigheder herunder EU-Kommissionen. Den endelige godkendelse ventes at falde på plads i 2. halvår eller primo 2022. re og de fleste erhvervskunder.
Claus Bunkenborg ser dog ikke noget problem i fordelingen af ejerandele i det nye Vipps AS.
»Ejerfordelingen afspejler alt andet lige, hvor mange banker der står bag de forskellige løsninger. Vi er jo kun ejet af Danske Bank. Samtidig siger ejerfordelingen jo ikke noget om, hvordan man traeffer beslutninger i det nye selskab,« siger han.
Mobilepay-direktøren forklarer, at de tre ejere har aftalt en joint control med fusionsselskabet, hvilket bl.a. betyder, at man har ret til at stemme imod.
Så Danske Bank har sikret sig en vetoret?
»Ja.«
Men alt det betyder mindre, lyder det. For fusionen skyldes først og fremmest, at de tre ejere er »helt enige om, hvor vi skal tage det her selskab hen«, understreger Claus Bunkenborg og tilføjer:
»Derfor har vi også fuld tillid til den ejerfordeling, der er aftalt.«
Mobilepay har laenge talt om at få nye ejere ind. Hvorfor kommer fusionen netop nu?
»Man kan også spørge: Hvorfor sker det først nu? Svaret er, at der er en meget intens konkurrence på betalingsmarkedet. Dag for dag ser vi nye spillere dukke op, ligesom der sker fusioner i markedet, og hvis vi skal vaere en succes i markedet – ikke bare i dag, men også i morgen – så skal vi stå staerkere, og det kan vi gøre sammen med andre. Derfor er timingen rigtig lige nu,« siger Claus Bunkenborg.
Han overtog styringen af Mobilepay-forretningen i december 2019 efter Mark Wraa-Hansen, som i dag er bestyrelsesformand i betalingsselskabet.
Åben fest
Claus Bunkenborg ønsker ikke at uddybe, hvor laenge drøftelserne med Vipps-ejerne og finske OP Financial Group har stået på, ligesom han bøjer af på, hvem der tog det første skridt til betalingsbrylluppet.
»Det tror jeg ikke engang, at jeg kan sige. Der har vaeret sonderinger så laenge, at det naermest er kommet alle steder fra,« siger han.
Til gengaeld er Mobilepaydirektøren hurtig på aftraekkeren, når det gaelder budskabet om, at Vipps AS ikke er en lukket fest.
»Vi er meget åbne over for at invitere bankerne bag den svenske løsning Swish, men også andre europaeiske banker med i en faelles løsning. Jo flere der er med, som ligner os og deler vores interesse, desto bedre står vi i den fremtidige konkurrence med alt fra kortselskaber til kinesiske og udenlandske online-betalingsløsninger,« siger Claus Bunkenborg uden at saette direkte navn på konkurrenter som Google Pay, Apple Pay, Visa og MasterCard – for bare at naevne nogle af de største.
Kan tage tid
Selv om fusionen kommer som et lyn fra en klar himmel, vil den ikke betyde en helt ny hverdag for kunderne.
I første omgang er de tre selskaber henvist til at afvente myndighedernes godkendelse af fusionen, hvilket bl.a. omfatter et ja fra EUKommissionen, forklarer Claus Bunkenborg.
»Det kan tage seks måneder, men det kan også tage 12 måneder. Først derefter saetter vi os ned og ser på de bedste løsninger fra Mobilepay, Vipps og Pivo, og hvad det så helt praecist er, at vi vil bringe med ind i en faelles løsning,« lyder det.
Mobilepay-direktøren følger op med en forsikring af, at det Mobilepay, som brugerne og virksomhederne kender i dag, også er det Mobilepay, som de møder i morgen.
Omvendt vil fusionen bane vejen for nye løsninger, som samtidig vil ramme markedet langt hurtigere efter fusionen, end tilfaeldet er i dag, fordi faellesskabet giver flere muskler til at udvikle nye løsninger.
Hvad det praecist kommer til at betyde, har Claus Bunkenborg ikke noget bud på her og nu. Det samme gaelder situationen for de i alt 330.000 fremtidige butikker og webshops, som i dag er omfattet af meget forskellige betalingssystemer.
Mens Mobilepay f.eks. opererer med oprettelsesgebyrer og stykbetalinger, er oprettelsen gratis for Vippskunder, som til gengaeld betaler en procentandel af transaktionsbeløbet til Vipps.
Kommer der til at ske en ensretning af priserne?
»Ligesom en agurk koster et i Norge og noget andet i Danmark, er der også forskellige priser på mobilbetalinger. Om priserne fremover bliver ens eller forskellige, kan jeg ikke sige noget om her og nu,« siger Claus Bunkenborg.
For Mobilepay-direktøren betyder fusionen, at han får ny chef, idet fusionsselskabet Vipps AS vil få norske Rune Garborg, i dag topchef i Vipps, som adm. direktør, mens Claus Bunkenborg bliver en del af direktionen. Men arbejdsopgaverne og visitkortet er endnu ikke aftalt, lyder det.