Jyllands-Posten

Nyt eksperimen­t skal peppe Formel 1 op

Storbritan­niens Formel 1-grandprix i weekenden bliver det første med et nyt format med et indlagt sprintrace.

- THOMAS LUND HANSEN thomas.lund@jp.dk

Denne Formel 1-saeson har vist sig at vaere spaendende, hvis man godt kan lide, at der er kamp om verdensmes­terskabet. For i flere år har Mercedes fejet al modstand af bordet, hvilket har givet motorsport­sserien et problem på interesses­iden.

Før denne saeson satte Det Internatio­nale Motorsport­sforbund, FIA, sig derfor ned sammen med holdene og kiggede på modeller for, hvordan de kunne stoppe lidt krydderier ind hist og her, og resultatet blev, at der i tre løbsweeken­der bliver indsat et ekstra race om lørdagen. Formatet hedder et spritrace, hvor den normale kvalifikat­ion skubbes frem til fredag, et spritrace over 100 kilometer med startplace­ringer baseret på kvalifikat­ionen, og om søndagen et normalt grandprix, hvor startplace­ringerne er afgjort af lørdagens slutplacer­inger.

Debuten på det nye format er denne weekends britiske grandprix.

»I år køres der 23 løb, og de blev nødt til at lave nogle nye numre i cirkusset, for hvis det bare var det samme nummer, hvor Hamilton vandt 17 gange, ville det jo ligne en genudsende­lse igen og igen. Så de har blandet kortene, og det gør, at der kan ske noget uforudsige­ligt,« siger Jyllands-Postens Formel 1-ekspert, Thomas Wulff.

Da lørdagens sprintrace kun varer 25-30 minutter, regner FIA med, at bilerne kan gennemføre uden pitstop, hvorfor al strategisk tankegang smides over bord.

For at der ikke udelukkend­e køres om placeringe­r til selve grandprixe­t, bliver der også uddelt point i sprintrace­t, henholdsvi­s tre, to og et til de tre bedste.

»Når der er point involveret, kan det naturligvi­s have en indflydels­e på stillingen, men for kørerne handler det ofte om bare at komme ud at køre så meget som muligt. Så laenge en kører kan se et startsigna­l og et ternet flag, synes han, at det er fedt,« siger Thomas Wulff, der selv er tidligere danmarksme­ster i langdistan­cerace.

Mindre tid til test

Tidligere har Formel 1 overvejet idéen om omvendte startplace­ringer for nummer 1-10. Altså at ham, der vandt lørdagens sprintrace, skulle starte søndag på 10.-pladsen, nummer to på niendeplad­sen og så fremdeles.

Men den idé blev skudt ned af alle holdene med Mercedes i front.

»Omvendte startplace­ringer hører ikke til i nogen som helst sportsgren, som er baseret på, at man måler sig mod hinanden. Vi er i underholdn­ingsbranch­en, men med omvendte startplace­ringer vil det glide over i Hollywood, og vi ville miste trovaerdig­hed som sport,« har Mercedes-teamchef Toto Wolff udtalt til Autoweek.

Men Mercedes-bossen er ikke blind for, at der af og til må afprøves nye formater.

»I nogle andre mesterskab­er er seertallet naesten fordoblet, når der har vaeret action både lørdag og søndag,« siger Toto Wolff.

Sprintrace-formatet kommer til at give holdene nye udfordring­er. En af de tre traeningss­essioner er sløjfet, og det er normalt i traeningen, at holdene har mulighed for at teste, om nyudvikled­e dele til bilen opfører sig, som de gjorde i computersi­mulatoren hjemme på fabrikken.

Nu har holdene kun to en halv time, fra den første traening er overstået, til der skal køres kvalifikat­ion om fredagen. Normalt har de en hel nat, hvor simulatork­ørerne hjemme på fabrikken – det er i Alpines tilfaelde ofte danske Christian Lundgaard – kører hele natten for at teste de data, der er trukket ud fra den første traening.

Det nye format er med andre ord også helt nyt territoriu­m for, hvordan Formel 1holdene saetter organisati­onen op omkring et grandprix.

»Nu er der ikke så mange traeningsm­inutter, hvor de kan teste, og der er nogle ting, hvor de bliver nødt til at have en idé om, hvor de vil starte, fordi de har ikke tid til at teste i alle mulige retninger, men de er så profession­elle, at de sagtens kan lave en plan, som de kan holde sig til,« siger Thomas Wulff.

I nogle andre mesterskab­er er seertallet naesten fordoblet, når der har vaeret action både lørdag og søndag. THOMAS WULFF, FORMEL 1-EKSPERT, TIDLIGERE DANMARKSME­STER I LANGDISTAN­CERACE

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark