Flere tusinde har tegnet abonnement på Mads Brüggers nye medie
Frihedsbrevet har masser af laesere, men ingen fast målgruppe. Det er en fantasiløs måde at tilgå verden, mener chefredaktøren.
En måned efter sin bombastiske lancering har Frihedsbrevet med Mads Brügger i spidsen fået følge af flere tusinde betalende laesere.
Samtidig oplever det digitale nyhedsmedie efter sigende et lavt frafald af abonnenter, selv om brugerne tilbydes en to uger lang prøveperiode, inden prisen stiger til 79 kr. om måneden for fuld adgang til de tematiske nyhedsbreve.
»Hvis udviklingen fortsaetter, er jeg meget fortrøstningsfuld i forhold til at blive en rentabel forretning,« konstaterer adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør Mads Brügger, som endnu ikke har brugt én krone på markedsføring.
I stedet har den tidligere kanalchef på Radio24syv og prisvindende tv-dokumentarist formået at tiltraekke en masse opmaerksomhed til Frihedsbrevet ved at frasige sig mediestøtte på høj og hellig vis i et direkte opgør med de etablerede dagblade.
Den retorik har Mads Brügger tilsyneladende i sinde at fortsaette med, for så sent som i denne uge har han i sit eget nyhedsbrev, ”Fri Mads”, kritiseret Danske Mediers ansaettelse af finansministerens saerlige rådgiver, Mads Brandstrup, som ny frontfigur for brancheorganisationen:
»Uanset hvad har Brandstrup haft det som sin metier at manipulere med pressen, herunder at forhindre pressens adgang til informationer, og han er utvivlsomt i besiddelse af en fortrolig viden om S, som han aldrig vil dele med de medievirksomheder, hvis interesser han nu skal varetage,« skriver Mads Brügger i nyhedsbrevet.
Kritikken fortsaetter
Det mediekritiske udgangspunkt bekommer Frihedsbrevet vel og vil derfor ikke blive modereret oven på ilddåben, forsikrer Brügger.
»Det ligger i vores navn og natur at insistere på et opgør med den svingdørskultur, der eksisterer mellem politik og medier i Danmark. Det er vigtigt, at nogen problematiserer det. Jeg ville ønske, at flere chefer i mediebranchen slog ned på det.«
Mads Brügger ønsker ikke at afsløre, hvor mange abonnenter Frihedsbrevet skal have for at gå i breakeven. Samtidig er chefredaktøren varsom med at praesentere de punkter, som mediet arbejder på at forbedre i efteråret.
»Vi har haft og har stadigvaek forskellige børnesygdomme og skønhedsfejl. Derfor skal vi i gang med at forfine vores produkt. Men jeg er meget glad for vores debut. Der er afregning ved kasse ét. Vi kan jo se, hvor mange der åbner de forskellige nyhedsbreve. Vi får også en meget kontant og direkte feedback fra vores publikum, som jeg saetter stor pris på,« forklarer Mads Brügger, som i første omgang vil saette lyd til flere historier.
Netop historierne fra den ni mand store redaktion er og skal vaere det, som laeserne forbinder Frihedsbrevet med, når den indledende støj har lagt sig:
»God journalistik er jo den allerbedste markedsføring i verden. Så vi vil byde ind med noget indhold i saerklasse. Det vil få folk til at pjaekke og tegne abonnement.«
Vigtige historier
Han fremhaever i den forbindelse historien om, at partiet Frie Grønnes saerlige rådgiver, Rune Langhoff, blottede sig i en offentlig forsamling under folkemødet på Bornholm, hvilket efterfølgende fik rådgiveren til at traekke sig fra posten.
»Det er et godt eksempel på dét, som Frihedsbrevet kan og skal og vil. Det er en principielt vigtig historie, fordi han skejer vildt og voldsomt ud, selv om han repraesenterer et parti, der har gjort det til sit varemaerke at vaere imod hadtale og kraenkende adfaerd,« siger Mads Brügger.
At måle afstanden mellem dét, politikere siger og gør, betragter han i det hele taget som kernestof for nyhedsmediet. Målgruppen interesserer ham derimod knap så meget.
»Målgruppetaenkning er en rigid og fantasiløs måde at tilgå verden på. Redaktører har sjaeldent held med at prøve at regne laeserne ud. Det går som regel galt.«