Maersk-topchef roser EU’s offensiv
Søren Skou, der står i spidsen for A.P. Møller-Maersk, giver EU’s klimaplan rosende ord med på vejen – men ikke alt er efter hans hoved.
»For Maersk har EU valgt den rette vej.«
Sådan lyder det fra Maersk-topchef Søren Skou i kølvandet på, at EU-Kommissionen onsdag middag praesenterede sit forslag til strengere krav for udledning af CO i shippingindustrien.
Indtil nu har sektoren ikke vaeret omfattet af EU’s kvotehandelssystem for CO2-udslip, ETS, men den fribillet forsvinder nu.
Og det – sammen med flere initiativer inden for shipping og resten af den omfattende klimapakke ”Fit for 55” – er Søren Skou begejstret for. Det vil nemlig gøre det nemmere og billigere at omstille sig til at blive grøn, hvilket lige praecis er det, Maersk arbejder på.
»Det er naivt at tro, at ”Fit for 55”-pakken ”kun” har til formål at reducere emissioner. Det skal også ses som EU-Kommissionens fremstød for at sikre, at EU ikke går glip af den grønne energirevolution. Det er simpelthen en mulighed, som vores gamle kontinent ikke har råd til at misse,« skriver Søren Skou på det sociale medie Linkedin.
EU-Kommissionen spiller ud med, at skibsfartens emissioner i havnene og på rejser inden for EU omfattes af kvotesystemet for CO2-udledning, og det samme gør halvdelen af emissionerne på rejser til og fra EU også.
Den sidste del – at også rejserne til og fra EU omfattes af systemet – er Søren Skou imidlertid ikke enig i. En streng regulering her kan betyde, at europaeiske rederier bliver dårligere stillet end for eksempel de asiatiske rederier, de konkurrerer med.
Søren Skou og en raekke andre højprofilerede shippingfolk har af den grund de seneste år forsøgt at laegge pres på FN’s søfartsorganisation, IMO, for at få indført et globalt kvotesystem. Et ifølge Maersk lavt ambitionsniveau hos IMO frustrerer flere rederier.
Maersk-topchefen mener, at EU bør begynde med kvoterne inden for EU og først i 2025 udvide, hvis ikke IMO har fundet en global løsning.
»Ved at saette en deadline i 2025 anerkender vi også, at vi ikke venter for evigt på IMO. Vi har brug for at gøre fremskridt nu,« lyder det.
IMO har sat som mål, at skibsfarten skal opnå en nedbringelse af flådens CO2-intensitet på mindst 40 pct. i 2030. Men miljøkomitéen under IMO er kun blevet enige om at sikre en reduktion i CO2-intensiteten på 11 pct. i perioden 2023 til 2026. Fra 2027 til 2030 er der endnu ikke vedtaget noget.
»Som vi tidligere har sagt, tror Maersk på, at EU’s forslag skal tjene som en inkubator for at vise IMO, at markante drivhusgasreduktioner er mulige og ikke fører til store prisstigninger for forbrugere,« skriver han.
Naestformand for EU-Kommissionen
Frans Timmermans fortaeller i et interview med Finans, at effekterne formentlig vil blive begraenset, fordi nabolandene vil følge efter med tilsvarende tiltag.
Maersk satte sig for få år siden for at blive CO2-neutral i 2050, og for at opnå det mål arbejder koncernen på at finde mere klimavenlige løsninger på at drive sine skibe fremad.