Rygter og usikkerhed udfordrer tilslutningen til coronavacciner i Tingbjerg

Historier om bivirkninger ved coronavaccinen breder sig hurtigt i de belastede områder, der kaemper med lav vaccinetilslutning. En professor oplevede selv, hvordan vaccinerygter tog fart i Vollsmose.

At rygter om vaccinerne har det med at sprede sig i Tingbjerg, genkender 37-årige Shalia Parven, der kommer trillende med en tom indkøbsvogn ude foran den lokale slagterbutik i Tingbjerg.

Hun har fået første stik tidligere på måneden, men hun kender flere, der er bange for vaccinen og takker nej, fordi de har hørt ting, fortaeller hun.

»Der er mange, der ser ting på de sociale medier, hvor de siger dårlige ting om vaccinerne, og det gør nogle folk bange. Der også er andre, der gerne vil vente lidt og se, hvordan det går med hensyn til bivirkninger,« siger Shalia Parvan, der oprindeligt kommer fra Bangladesh, men har boet i Tingbjerg i ni år.

Selv ser Shalia Parvan, der har planer om at fylde indkøbsvognen med en kølende ventilator, frem til naeste stik, der skal tages senere på måneden. Det samme gør hendes mand, fortaeller hun.

Netop Tingbjerg i København, hvor ca. 40 pct. endnu ikke har bestilt tid til en vaccine, er blevet udråbt som det sogn med den laveste vaccinetilslutning i landet – skarpt forfulgt af andre sogne som Gellerup og Vollsmose, hvor der traditionelt bor mange indvandrere.

Morten Sodemann, professor i klinisk medicin og leder af Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital peger bl.a. på rygter om vaccinerne som en af forklaringerne. Det er ikke lang tid siden, at han selv var ude at vaccinere i Vollsmose, hvor folk havde taget en historie om landsholdsspilleren Christian Eriksen til sig.

»Når en som Mai Manniche går ud og påstår, at en landsholdsspiller faldt om med hjertestop, efter at vaere blevet vaccineret, så bliver det lynhurtigt en sandhed i de her miljøer, fordi man i forvejen er lidt bange,« siger Morten Sodemann.

Ofte er der også tale om, at vacciner har et globalt vedhaefte, hvor vacciner oftest bruges i politisk øjemed, og det er vi ikke så vant til herhjemme, uddyber han.

Hanne Christensen, der er overlaege på Indvandrermedicinsk Klinik på Hvidovre Hospital, peger på flere faktorer, der kan forklare, hvorfor faerre bliver vaccineret i indvandrermiljøer. Hun mener både, at det handler om at gruppen kan få deres nyhedsformidling fra andre nyhedskanaler end de danske, men også at der hersker en generel usikkerhed og skepsis over for sundhedsmyndighederne.

»En del får deres informationer fra nyhedskanaler, hvor der decideret kan vaere fake news om vaccinerne, men det kan også bare vaere, at der ikke er en så saglig oplysning, som vi har i Danmark,« siger hun.

Hører dårlige ting

Bevaeger man sig rundt i det københavnske boligområde, er det ikke, fordi der er mangel på informationsskilte eller pjecer, der fortaeller om muligheden for at blive vaccineret. I vinduerne ved slagterbutikken og ved indgangen til Lidl gør Sundhedsstyrelsen opmaerksom på vaccinerne – på fem forskellige sprog.

Shalia Parvan mener, at der har vaeret meget information om vaccinerne, og hun tror derfor ikke, at den lave vaccinetilslut

Note: Opgørelsen omfatter kun pcr-test

Kilde: Statens Serum Institut

Se tal for din kommune på jp.dk/coronatal