Dansker i Kabul maerkede faren taet på

Lars Pedersen har boet i Afghanistan i 10 år og er forundret over, at Talibans fremmarch er gået så hurtigt.

Flere helikoptere på himlen og lidt mere naerstuderen af de daglige sikkerhedsopdateringer og meldinger om kampene mellem Taliban og regeringsstyrker. Men ellers har hverdagen ikke aendret sig drastisk i Kabul, fortaeller Lars Pedersen, der bor og arbejder i Afghanistan, hvor sikkerhedskrisen som følge af Talibans offensiv og Natostyrkers tilbagetraekning i de seneste uger er blevet for- vaerret.

»Udviklingen er selvfølge- lig foruroligende, og jeg har vaeret meget overrasket over at se, at det er gået så hurtigt (med Talibans fremmarch, red.),« fortaeller han til Jyllands-Posten over en telefonforbindelse fra sit hjem i Kabul.

»Det er selvfølgelig noget, vi taler om hele tiden. Vi kan se helikoptere flyve ud mod områderne med kommandanter om bord. Men alt, hvad der foregår, sker langt vaek fra Kabul,« fortaeller han.

Lars Pedersen har boet i Afghanistans hovedstad i 10 år, og som Dansk Folkehjaelps landechef har han stået i spidsen for projekter med at bygge skoler til afghanske børn.

Det er saerligt i den nordlige Faryab-provins, at de bygger skoler. Det arbejde har ikke vaeret forstyrret af Talibans tilstedevaerelse og øgede kontrol med området, som allerede har vaeret en realitet i fem år – bortset lige indtil for nylig, fortaeller han.

»Der, hvor vi bygger skoler, har Taliban overtaget det hele på naer provinshovedstaden (Maymana, red.) For tre uger siden troede vi, at den ville falde, da Taliban kom meget taet på vores kontorer, og folk gik i panik. Vi måtte fragte vores syv ingeniører ud med et fly. Vi fik senere at vide, at det var Taliban-kommandører, som var gået ud over deres overordnedes beføjelser,« lyder det fra landechefen, der stadig bevarer optimismen i forhold til skoleprojekterne:

»Taliban har sagt, at den ikke vil forhindre kvinders uddannelse. I Faryab er befolkningen meget positivt stemte over for uddannelse, det er vanskeligt for Taliban at komme ind og forbyde det,« lyder hans vurdering.

Henrettelser og nødhjaelp

CNN afslørede i denne uge, hvordan Taliban-soldater i juni henrettede 22 regeringssoldater i byen Dawlat Abad i netop Faryab-provinsen. CNN har analyseret flere videoer fra haendelsen, der saetter spørgsmålstegn ved Talibans forsikringer om, at organisationen har aendret sig og er blevet mindre voldelig. Både Amnesty International og Afghanistans forsvarsministerium har kaldt episoden for »krigsforbrydelser«. Taliban har anklaget CNN for at fabrikere falsk videomateriale.

Talibans vellykkede offensiv, som har stået på siden maj, og som falder sammen med, at Natos styrker er på vej ud af landet, har også skabt nye behov for nødhjaelp. Mere end halvdelen af Afghanistans befolkning har brug for hjaelp bare for at overleve, siger Ramiz Alakbarov, FN’s humanitaere koordinator i Afghanistan, til BBC:

»Afghanistan har brug for alt. Der er brug for mere end nogensinde før og brug for det nu. Jeg har arbejdet for FN i 27 år, det er en af de vaerste kriser, vi har set, og det har potentiale til at blive vaerre, end det er nu,« lyder det.

Ifølge de oplysninger, som Lars Pedersen dagligt bliver fodret med om udviklingen, er Talibans fremmarch stilnet en smule af. Han har svaert ved at se for sig, at Kabul skulle blive overrendt af Taliban inden for en naer fremtid.

»Her til morgen var jeg inde i Undervisningsministeriet, og på vej i bilen sad jeg og kiggede ud på de nye bygninger, alle de mennesker på vejen, forretningerne, alt hurlumhejen. Jeg kan slet ikke forestille mig, at alt det her falder tilbage til Taliban,« lyder det.

Ikke desto mindre har han en evakueringsplan klar:

»Alle har en plan for, hvad de skal gøre, hvis Taliban pludselig står for døren. Vi tager også vores forholdsregler, så vi kan fortsaette vores aktiviteter med skolerne,« lyder det.