Angela Merkels amerikanske drøm
Når kansler Merkel i disse dage besøger Det Hvide Hus, er det den fjerde amerikanske praesident, hun skal samarbejde med. Selv om den kontroversielle russisk-tyske gasledning, Nord Stream 2, givetvis fylder en del i kanslerens mødepapirer, er der lagt op til et af de lettere besøg. Kontrasten til Merkels første besøg hos Donald Trump i 2018 kunne ikke vaere større. Inden afrejsen konsulterede hun sin britiske kollega Theresa May for at blive klogere på, hvordan hun, i modsaetning til premierministeren, kunne undgå billeder, hvor hun underdanigt holdt
Trump i hånden på vej ned i Rosenhaven. På flyrejsen pløjede Merkel en gammel udgave af magasinet Playboy igennem for at blive klogere på Trumps saerheder. Denne gang kan Merkel derimod glaede sig over, at hun er den første europaeiske regeringschef, som Biden tager imod – og at USA ifølge udenrigsminister Antony Blinken »ikke har nogen bedre ven end Tyskland«.
Ud over Nord Stream 2 vil Biden og Merkel givetvis diskutere Kina, covid-19 og det forestående klimatopmøde i Glasgow. Men realistisk set vil der gå meget tid med høflighedsfraser. Det skyldes, at besøget er en del af Merkels afskedsturné efter 16 år på posten. Lige inden afrejsen følte tidligere praesident George W. Bush sig da også kaldet til at melde sig i rosekoret. »Merkel har gjort det bedste for Tyskland,« lød det fra den tidligere praesident, der også slog fast, at hun for mange amerikanere fremstod som en saerlig udgave af den amerikanske drøm: fra en barndom bag jerntaeppet til verdens mest magtfulde kvinde.
Netop opvaeksten bag jerntaepsin pet er hovedforklaringen på, at Merkel altid har haft et saerligt forhold til USA. For hende var det USA, der udgjorde frihedens modpol til det undertrykkende Moskva – og ikke Paris eller for den sags skyld Bruxelles. Hvis ikke Berlinmuren var faldet, var det derfor i USA, at Merkel ville have tilbragt sit otium, når DDR-staten pensionerede hende som 60-årig. En tur til Rocky Mountains med Bruce Springsteen i ørerne har hun siden betegnet som drømmerejsen. Merkels amerikanske drøm er ganske anderledes end hendes mulige afløser Armin Laschets. Født og opvokset i Aachen, i trekantsområdet Tyskland, Holland og Belgien, er Laschet ”Benelux-europaeer” med blikket stift rettet mod Paris frem for Washington.
Merkels fascination af USA er også årsagen til, at mange spekulerer i, at hun rent faktisk vil realisere amerikanske drøm efter forbundsdagsvalget. Flere peger på, at hendes mand har adskillige professorater på hånden. Tiden som medfølgende aegtefaelle vil i givet fald også kunne kombineres med, at ekskansleren plejer sine nu 18 aeresdoktorater.
Da Merkel i 2007 besøgte Ruslands Vladimir Putin i Sotji, havde russeren taget sin store labrador med for at skraemme kansleren, der lider af hundefobi.
Men måske kommer Merkel til at slå sine folder langt taettere på Templin i Østtyskland, hvor hun er vokset op. I bestselleren ”Miss Merkel”, som tyskerne muntrer sig med at laese i sommeren 2021, går Merkel nemlig Miss Marple i bedene og bliver privatdetektiv i Uckermark-regionen. Hendes to assistenter er professorhusbonden og mopsen Putin, der er opkaldt efter et ubehageligt udlandsbesøg, der selv overgik debuten hos Trump.
Da Merkel i 2007 besøgte Ruslands Vladimir Putin i Sotji, havde russeren taget sin store labrador med for at skraemme kansleren, der lider af hundefobi. Siden har det tyske statsministerium indført en ”dog-trin”, altså strengt forbudt, at der må vaere hunde i naerheden af kansleren, når hun er på statsbesøg. Så rent bortset fra, at Biden ikke har nogen interesse i at skraemme sin gaest, behøver kansleren ikke at frygte, at hendes afskedsbesøg i Washington pludselig spoleres af, at den praesidentielle tyske schaeferhund Major gør sin entré i Det Ovale Vaerelse. Major har ellers tidligere modsat Putins hund udvist bidske tendenser.