Fremtidens sundhedsvaesen skal sikres
Sygeplejerskerne har nu strejket i snart fire uger, og det er en strejke, som kan maerkes i sundhedsvaesenet – ikke mindst på de over
28.000 udskudte aktiviteter de første to uger af strejken.
Mange har undervejs gjort sig kloge på sygeplejerskernes løn og dagligdag, men en ting står klart for både sygeplejersker og patienter: Sygeplejerskerne løber hurtigt. De er pressede, og de mangler kollegaer. Faktisk er hvert tredje forsøg på at rekruttere en sygeplejerske forgaeves, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det har stor indflydelse på vagtplaner og arbejdspres – og hverdagen haenger ofte kun sammen, fordi sygeplejerskerne udviser stor fleksibilitet.
Det har vaeret tydeligt under covid-19-epidemien, og det er igen blevet tydeligt under den nuvaerende konflikt, hvor flere afdelinger har måttet undtages fra strejken. Det er de blevet, fordi der ikke er nok fastansatte sygeplejersker til at daekke nødberedskabet, som skal håndtere livsvigtige opgaver, der ikke må udsaettes på grund af strejke. At det er svaert bare at daekke nødberedskabet, vidner om, at der også til hverdag er store problemer, og at sundhedsvaesenet knap haenger sammen i dagligdagen. Den situation kan blive endnu mere grel i fremtiden. For der er ingen tvivl om, at der bliver brug for sygeplejersker i fremtidens sundhedsvaesen. Men faerre unge vaelger at tage en uddannelse som sygeplejerske – i år fik sygeplejerskeuddannelserne det laveste antal ansøgere siden 2013. Derudover har hver 20. sygeplejerske inden for blot en måned søgt job uden for faget, viser en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd.
Vi har altså ikke bare et årtier langt lønefterslaeb, men også et stort arbejdspres og for få kollegaer. Hvis vi skal sikre, at det i fremtiden er muligt både at rekruttere og fastholde sygeplejersker, er det her problemer, som skal løses. For hvis ikke de bliver løst, vil det i sidste ende gå ud over patienter og borgere. Jeg vil derfor opfordre politikere og arbejdsgiverne i kommuner og regioner til at overveje, hvordan de gerne vil have, at fremtidens sundhedsvaesen ser ud. Skal der vaere tid til omsorg og naervaer? Skal der vaere sygeplejersker nok til at sikre kvalitet og patientsikkerhed? Så er det nu, I skal gøre noget.
Over en halv mia. kr. blev i 2020 brugt på sygeplejerskers overarbejde i kommuner og på hospitaler. Så der er penge i systemet, og var de ikke brugt bedre ved at betale sygeplejersker en højere løn, så de har lyst til at blive i jobbet, i stedet for at bruge dem på overarbejdsbetaling? Ønsker vi virkelig sådan et sundhedsvaesen, hvor hverdagen kun med nød og naeppe haenger sammen, og hvor det mere er tilfaeldigheder, stor velvilje fra sygeplejerskerne krydret med lidt held, der gør, at det de fleste gange går godt, frem for en staerk vidensbaseret tilrettelaeggelse og planlaegning? Nej, det mener jeg ikke. Derfor er det på tide at give sygeplejerskerne en løn, der står mål med vores uddannelse, opgaver og ansvar, så vi kan sikre, at der også i fremtiden er sygeplejersker nok til at holde sundhedsvaesenet kørende.