Hos dansk slagterigigant
»En ny bølge af covid-19 skyller hen over Europa. Det laegger en daemper på forbruget. Selv om mange holder ferie, er der ikke den samme sociale aktivitet, som vi normalt kender det. Antallet af turister i Sydeuropa er på et lavt niveau, og det, jeg hører, er, at der er relativ god plads på restauranterne i Europa. Noget tyder på, at dem, der er på ferie, ikke går så meget ud at spise, som de normalt ville gøre,« lyder vurderingen fra Lars Albertsen.
Forbruget af svinekød svaekkes yderligere af de mange aflyste byfester og festivaler, som normalt praeger sommermånederne. Presset på naermarkederne er den seneste tid blevet forstaerket af en brat opbremsning i Kinas import af svinekød fra Europa. Det betyder, at endnu mere europaeisk svinekød skal afsaettes på naermarkederne, hvor efterspørgslen er unormalt lav, og priserne derfor giver efter.
Kina blev i 2019 ramt af et voldsomt udbrud af svinepest, der kostede op mod 200 mio. grise livet. Landet har siden vaeret storimportør af svinekød fra lande som Danmark og Spanien.
Der er delte meninger om årsagen til den aktuelle opbremsning i Kinas import.
Den officielle forklaring lyder, at landet nu stort set har genopbygget sin egen svinebestand og derfor har et mindre importbehov.
Uofficielt forlyder det imidlertid, at landet er ramt af en ny bølge af svinepest. Mange landmaend frygter, at deres grise skal blive smittet, hvilket vil medføre aflivning og destruktion af hele besaetningen. For at undgå det, skynder landmaendene sig at tømme staldene og sende alle grisene til slagtning. Det skaber midlertidigt et kunstigt højt udbud af svinekød, vurderer analytikere.