Fagbevaegelsen gør klar til opgør om hjemmearbejde

Coronakrisen har givet hjemmearbejde det helt store gennembrud, og en raekke virksomheder laegger allerede nu op til at fortsaette fleksibiliteten fremover. Men det skal koste, mener fagbevaegelsen.

Ved de naeste overenskomstforhandlinger i 2023 kan arbejdsgiverne se frem til at blive mødt med krav om betaling for udgifter til lys, vand, varme og kvadratmeter til medarbejdere, der på den anden side af coronakrisen fortsaetter med at arbejde hjemmefra. Sådan lyder det fra Fagbevaegelsens Hovedorganisation (FH).

Et krav om penge for hjemmearbejde er kun rimeligt, fastslår naestformanden i FH, Morten Skov.

»Arbejdsgiverne får jo stillet noget plads til rådighed i folks hjem. Der har jeg den ideologiske holdning, at det skal folk kompenseres for sammen med forbrug af strøm, vand osv. Der er arbejdsgivere, som allerede er i gang med at afvikle kontorkvadratmeter, og de penge, som arbejdsgiverne sparer på det, skal medarbejderne selvfølgelig have del i,« siger Morten Skov.

8.000 kr. i kontortilskud

Flere store danske virksomheder har allerede tilbudt medarbejderne, at de fortsat kan arbejde hjemmefra. Således har 80 pct. af Danske Banks godt 22.000 medarbejdere f.eks. valgt at arbejde hjemmefra i en eller flere dage om ugen fremover.

Danske Bank giver medarbejderne 8.000 kr. til indretning af hjemmekontoret, mens andre arbejdsgivere blot tilbyder muligheden. Andre igen er i gang med at indskraenke kontorfaciliteter som følge af flere hjemmearbejdende, og så er der de arbejdsgivere, der kraever alle tilbage på kontoret hver dag.

Viceadm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Pernille Knudsen ønsker ikke at kommentere overenskomstforhandlinger, der ligger to år ude i fremtiden, eller diskutere overenskomstkrav i pressen, men forslaget vil bl.a. give anledning til et stort bureaukrati, vurderer Pernille Knudsen:

»Det bliver en svaer øvelse, hvis man ude i virksomhederne skal til at administrere et forholdsmaessigt bidrag til el og varme hjemme hos den enkelte medarbejder, og man kan godt forestille sig, at det vil få nogle virksomheder til at sige, at så arbejder vi slet ikke hjemmefra,« siger Pernille Knudsen.

Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard råder fagbevaegelsen til at overveje kravene nøje.

»Der er nok for fagbevaegelsen grund til at passe lidt på med at stille så firkantede krav, at det går i hårdknude, for rigtig mange medarbejdere ønsker muligheden for hjemmearbejde. Jeg vil nødigt gøre mig til dommer over de forskellige krav, men det virker oplagt vigtigt, at man bevarer en vis fleksibilitet for både arbejdsgivere og lønmodtagere,« siger Thomas Bredgaard, professor ved Aalborg Universitet.

Regler skal moderniseres

Samtidig med slagsmålet om penge skal arbejdsgiverne og fagbevaegelsen sammen med Arbejdstilsynet efter sommerferien i gang med at modernisere reglerne for hjemmearbejde.

Under coronakrisen har arbejdsmiljøreglerne mere eller mindre vaeret sat ud af kraft, da de viste sig at tilhøre en anden tid.

F.eks. siger reglerne, at man ikke må arbejde fra en baerbar computer i laengere tid derhjemme.

»Der er brug for noget fleksibilitet og realisme, for mon ikke mange arbejdspladser har haft svaert ved at overholde de gaeldende regler under corona,« siger Pernille Knudsen.