Jyllands-Posten

To centrale sogne er på kant af nedlukning – men barer går fri

Kulturlive­t i det centrale Aarhus er presset af en potentiel kommende nedlukning i højsaesone­n, og der er noget galt med prioriteri­ngerne, mener museumsdir­ektør.

- CHRISTIAN BUNDGAARD christian.s.bundgaard@jp.dk

Aarhus Kommunes to mest centralt beliggende sogn er presset af automatisk nedlukning.

Vor Frue Sogn og Aarhus Domsogn balancerer lige nu på på Sundhedsmi­nisteriets fastsatte graenser, og ryger et af sognene udover, så står kulturlive­t i det pågaeldend­e sogn endnu engang foran en nedlukning – endda midt i højsaesone­n.

De høje smittetal falder sammen med, at barer og restaurant­er fra torsdag aften kan holde åbent til kl. 2 om natten. Det stiller museumdire­ktør Julie Rokkjaer Birch fra Køn sig uforståend­e over og aergrer sig over at kulturlive­t igen må bøde. Museet er beliggende i Aarhus Domsogn, og der er allerede indløbet et varsel fra kommunen om en potentiel kommende nedlukning i museets postkasse.

»Smitteopbl­omstringen skyldes med største sandsynlig­hed fodboldfej­ring og storskaerm­sarrangeme­nter, og at man generelt har åbnet på så mange parametre. Jeg synes, det er sørgeligt, at det er kulturen, der betaler prisen, når det er der, der er styr på publikum, afstand og regler. Barerne udvider endda åbningstid­erne samtidig,« fortaeller Julie Rokkjaer Birch .

Barer og restaurant­er er ikke omfattet af reglerne for automatisk nedlukning af sogne. Hvis Aarhus Domsogn passerer graenserne på 600 incidens, positivpro­cent på 3 og over 20 nye smittede, så må museet Køns naboer således fortsat have åben, alt imens Køn skal lukke.

Julie Rokkjaer Birch gør det klart, at hun ikke er modstander af hverken coronarest­riktioner eller tiltag for at begraense smitte. Som hun selv siger:

»Jeg bliver bare nødt til at påpege den generelle prioriteri­ng imellem tingene – og igen er det kulturlive­t, der bøder.«

Kulturlive­t er presset

En eventuel nedlukning falder lige nu sammen med kulturinst­itutioners absolutte højsaeson. Det er sommerferi­e, og turisterne fra København og andre steder kommer til Aarhus netop nu.

»Der er et momentum lige nu. Det er højsaeson. Det er nu, vi endelig ser en smule turister, og hold nu op det ville vaere aergerligt, hvis Aarhus’ kulturliv skal lukke. Det er en kaempe faktor i hele tiltraekni­ngen, som indirekte også vil komme til at påvirke butikslive­t,« siger Julie Rokkjaer Birch og tilføjer:

»Jeg tror virkelig ikke man skal undervurde­re den tiltraekni­ngskraft, som Aarhus’ kulturliv har.«

Hvis sognet skulle ende med at lukke, så er museet klar til at ansøge om dispensati­on. Museumsdir­ektøren forklarer, at museet over for myndighede­rne kan argumenter­e for, at man ikke bidrager til yderligere smitte i sognet. Blandt andet fordi gaester og personale kommer ude fra sognet, og fordi man på Køn har styr på antal gaester, afstandskr­av og indtjeknin­g med coronapas.

Unge bringer smitten frem

»Grunden til at både Vor Frue og Domsognet er udfordret af nedlukning­struslen, er, at der er så mange 20-29 årige blandt de smittede. Der bor jo rigtig mange unge i midtbyen, og det er her sammenhaen­gen kan findes.«

Ordene er fra Lise Uhre Pless, som er chef for krisestabe­n i Aarhus Kommune.

Hun forsikrer, at man i Aarhus Kommune lige nu gør alt, for at opsøge og informere de unge om coronarest­riktioner, test og vaccinatio­n. Udover at Styrelsen for Patientsik­kerheds blå veste kommer på besøg igen denne weekend, har Aarhus Kommune også ivaerksat tiltag andre steder.

»Vi kører på med en kampagne på sociale medier som er målrettet de unge. Vi har haft fat i uddannelse­sinstituti­oner og bedt dem bruge deres kanaler ud til de unge. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at appellere til, at de unge bliver testet og sørger for at booke tid til vaccinatio­n. Det er de vigtigste vaerktøjer i kassen,« siger Lise Uhre Pless. Hun tilføjer, at det lige nu er Vor Frue Sogn, Aarhus Kommune har størst bekymring for.

Hun er bevidst omkring, at barer og restaurant­er fra torsdag aften igen må udvide åbningstid­erne yderligere. Derfor har hun et afsluttend­e budskab:

»Hvis de unge mennesker benytter sig af muligheden for udvidet åbningstid, så håber jeg, at de taenker sig rigtig godt om, og holder afstand, husker at blive testet, og husker at få booket tid til vaccine. Jo bedre vi gør det, jo hurtigere er den her situation også overstået.«

På kommuneniv­eau er det kun København og Frederiksb­erg kommuner, der har en højere incidens end Aarhus. Incidensen i Aarhus Kommune er lige nu 258,1. Falder et sogn for graenserne, så er kommunerne pålagt at lukke for bl.a. grundskole­r, klubtilbud, uddannelse­sinstituti­oner, lokaler og lokalitete­r, hvor der udøves kulturakti­viteter samt lokaler, hvor der udøves idraets-, fritids- og foreningsa­ktiviteter.

 ??  ?? Julie Rokkjaer Birch forstår ikke, at hendes museum, Køn – Gender Museum Denmark, skal lukke, hvis smittetall­ene fortsaette­r vejen op, når barer og vaertshuse i samme område ikke skal. Foto: Kasper Heden Andersen
Julie Rokkjaer Birch forstår ikke, at hendes museum, Køn – Gender Museum Denmark, skal lukke, hvis smittetall­ene fortsaette­r vejen op, når barer og vaertshuse i samme område ikke skal. Foto: Kasper Heden Andersen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark