Oversvømmelser giver store trafikale problemer
Situationen er kritisk flere steder i de berørte områder af Tyskland og Belgien, men også i Luxembourg, advarer Udenrigsministeriet.
På grund af de massive oversvømmelser flere steder i det vestlige Tyskland, Belgien og Luxembourg opfordrer Udenrigsministeriets Borgerservice rejsende danskere til at vaere ekstra opmaerksomme.
Saerligt hvis man skal med tog, bil eller bus.
De enorme nedbørsmaengder og oversvømmelser påvirker nemlig tog- og biltrafikken i de berørte områder, og flere steder betegnes situationen som kritisk.
Det skriver Udenrigsministeriets Borgerservice i en opdateret rejsevejledning fra torsdag eftermiddag.
»Pga. de store nedbørsmaengder og oversvømmelser er situationen kritisk i flere områder i det vestlige
Tyskland. Hårdest ramt er områder i delstaterne Rheinland-Pfalz og NordrheinWestfalen. Der opleves store trafikale problemer både på vej- og jernbanenettet i de berørte områder. Samtidig er der lokale strømsvigt, hvor over 200.000 hjem p.t. er uden strøm. Der evakueres flere boligområder, bl.a. i byen Düsseldorf.«
Forlad Liège
Samme besked gaelder for Belgien og Luxembourg.
»Pga. de store nedbørsmaengder og oversvømmelser er situationen kritisk i flere byer i det sydøstlige Belgien og Luxembourg. Bl.a. opfordres turister i Liège til at forlade byen,« skriver Borgerservice.
Meldingen kommer forud for en travl rejseweekend, hvor mange danskere ventes at tage sydpå på sommerferie.
Danskere på langfart opfordres til at holde sig opdateret om situationen via lokale medier og myndigheder og bruge Google Maps til at få overblik over lukkede veje.