Inger Støjberg og DF vil lave udvisningsmål for tusindvis af indvandrere
For første gang går Dansk Folkeparti og Inger Støjberg sammen og fremsaetter et vidtgående lovforslag, der saetter et måltal for udvisningen af tusindvis af indvandrere inden år 2030. Det går til »yderkanten« af konventionerne, som de to parter ikke vil g
Flirten har varet laenge. Hvis to parter i dansk politik over de seneste par måneder har teaset for et taettere samarbejde, er det Dansk Folkeparti og Inger Støjberg. Det kriseramte parti har flere gange indrykket avisannoncer med støtte til Inger Støjberg inden rigsretssagen mod hende og rost løsgaengerens nye hjemmeside inger.dk. For få uger siden var den tidligere Venstrenaestformand naermest hovedindslaget, da hun gaestede DF’s årsmøde i Herning.
Nu går de så skridtet videre.
For første gang går Inger Støjberg og
Dansk Folkeparti sammen om et vidtgående politisk udspil, som de praesenterer i et faellesinterview med Jyllands-Posten.
Konkret foreslår de en decideret udvisningslov, der i opbygning og politisk logik er en tro kopi af klimaloven, men med den ene store forskel, at klima er erstattet med udlaendinge. Naermere bestemt vil Dansk Folkeparti og Inger Støjberg have, at Folketinget vedtager et 70 pct. udvisningsmål for en bestemt gruppe herboende personer med udenlandsk baggrund. Uden dog at anvise, hvordan det skal ske – eller om det overhovedet kan lade sig gøre.
Forslaget lyder som følger: Er man kommet til Danmark som flygtning eller familiesammenført siden 1983, og lever man op til et eller flere af seks bestemte kriterier, eksempelvis en hård faengselsstraf, er man en del af en gruppe, hvor 70 pct. skal udvises inden 2030, lyder det fra Dansk Folkeparti og Inger Støjberg.
Sammen har de inviteret Jyllands-Posten til morgenmad på Kristian Thulesen Dahls kontor på Christiansborg. En bekvem lille gåtur for Inger Støjberg, hvis nye kontor ligger på samme gang 30 sekunder derfra. Deres madvaner er ikke ens.
Dansk Folkepartis formand spiser hvide birkesrundstykker med smør og drikker kaffe. Inger Støjberg rører ikke maden, men popper straks kapslen af en flaske Coca-Cola Zero.
»Det her saetter ind over for alle de mennesker, der er kommet til Danmark, som ikke har opført sig, som vi kunne forvente. Alle dem – vi kan lige så godt sige det, som det er – som vi er møghamrende traette af,« siger Inger Støjberg.
Hendes bud er, at »omkring 50.000« indvandrere er omfattet af det nye forslag.
Og af dem skal 70 pct. så vaere udvist i 2030, hvis det står til jer?
De nikker begge.
I yderkanten
Udvisningsloven kan lyde som et af den slags forslag, man fremsaetter, når man er i opposition.
De to har ikke afsøgt, om der er et tilnaermelsesvist flertal bag tankerne. Og de erkender, at det er et åbent spørgsmål, om lovforslaget bryder med de internationale konventioner, som Danmark har forpligtet sig på at overholde.
Inger Støjberg, for ikke så laenge siden var du udlaendingeminister og Dansk Folkeparti det største borgerlige parti. Hvorfor foreslog I ikke det her dengang?
»Hvis jeg skal vaere helt realistisk: Det tror jeg ikke, at der var opbakning til. Men tingene har flyttet sig siden. Vi har en regering, der til tider forsøger at føre en relativt stram udlaendingepolitik. Det er forhåbentligt med til at flytte dansk politik,« siger Inger Støjberg.
I stedet vedtog den davaerende VLAKregering og DF i sin allersidste finanslov et såkaldt paradigmeskifte. Dengang lød det sort på hvidt i aftaleteksten, at myndighederne skulle gå »til kanten af konventionerne« i forsøget på at tage opholdstilladelsen fra herboende indvandrere.
Alligevel kalder Kristian Thulesen Dahl forslaget om en ny udvisningslov for »et nybrud«. Betyder det, at paradigmeskiftet var et bluff?
»Under ingen omstaendigheder. Paradigmeskiftet var der, hvor den store tanker begyndte at få en ny kurs. Men jeg har hele tiden sagt, at paradigmeskiftet i sig selv ikke sikrer, at det i de kommende år bliver udmøntet.«
Har du hele tiden sagt det?
»Ja. Det kraever en vedholdende politisk indsats,« siger han.
Inger Støjberg, du kender som eksminister til konventionerne. Er det her tilladt inden for konventionernes rammer?
»Altså ... Det kraever en naermere granskning. Der er ingen tvivl om, at vi er ude i yderkanten af, hvad der kan lade sig gøre,« siger Inger Støjberg.
Kristian Thulesen Dahl bryder ind:
»Vi har laert af historien, at man kan mere inden for konventionerne, end man normalt starter med at få at vide. Folketinget må med 90 mandater vedtage, hvad vi vil. Så kan vi enten vaelge at tage kampen, hvis nogen mener, det er konventionsstridigt – eller rette ind.«
Hvis konventionerne ikke tillader det her, vil I så rette ind?
»Det er 90 mandater i Folketinget, der bestemmer i det her land,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Konventionerne er indskrevet som en del af dansk lov?
»Det er den nyeste lovgivning, der altid gaelder,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Vi skal lige have skåret det ud i pap. Hvis konventionerne underkender noget af det her, vil I så lade vaere med at rette ind? Inger Støjberg tager ordet.
»Vi bliver nødt til at få den granskning først. Er der nogle ting, der er problematiske, eller er der ikke? Hvis noget er problematisk, hvad er det så? Er det stort eller småt? Det synes jeg er fair,« siger hun.
Vil det sige, at I ikke kan garantere, at I vil overholde konventionerne?
»Jeg er simpelthen ikke ekspert udi samtlige konventioner. Og det har jeg heller ikke nogen intention om at blive.«
Dansk Folkeparti og Inger Støjbergs forslag til en udvisningslov fortaeller intet konkret om, hvordan flere mennesker skal sendes hjem. I stedet saetter de sig et mål og udpeger en retning. Akkurat som klimaloven gør det, fortaeller Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkepartis formand mener godt, at Danmark til at begynde med kan sende tusindvis af herboende personer med udenlandsk baggrund hjem uden at komme i konflikt med konventionerne. Men laengere nede af vejen, taet på år 2030, kan diskussion blive relevant, siger han over morgenbordet på sit kontor.
Mit simple spørgsmål er så, hvad der er vigtigst: at man overholder konventionerne, eller at man når udvisningsmålet?
»Der kender du godt mit svar,« siger Kristian Thulesen Dahl.
Jeg er simpelthen ikke ekspert udi samtlige konventioner. Og det har jeg heller ikke nogen intention om at blive. INGER STØJBERG, LØSGAENGER
Nej. Hvad er dit svar?
»Mit svar er jo altid, at vi skal passe på Danmark.«
Hvad betyder det?
»Jamen, jeg går ikke ind for, at for eksempel Levakovic kan bruge Den Europaeiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til familieliv til at undgå hjemsendelse,« siger DF-formanden med henvisning til den tidligere udvisningstruede dansk-kroat Gimi Levakovic.
Hen ad vejen
Vi iler videre i snakken. Inger Støjberg åbner Coca-Cola Zero nummer to, Kristian Thulesen Dahl tygger videre på en morgenbolle.
I månedsvis har debatten om hjemsendel