Ghettoindgreb kritiseres for at ramme socialt udsatte uden bolig
Regeringens forslag om at begraense kommunernes mulighed for at anvise socialt udsatte til visse boligområder kan skabe flere hjemløse, advarer organisationer. Minister afviser, at det bliver et »stort problem«.
Socialt udsatte vil få svaerere ved at finde bolig og i vaerste fald blive enten hjemløse eller presset ud af byerne.
Sådan lyder bekymringen fra organisationer, der kritiserer et lovforslag fra regeringen, som vil begraense kommunernes mulighed for at anvise almene boliger til en raekke borgere.
Forslaget vil medføre, at bl.a. arbejdsløse eller personer med folkeskole som højest gennemførte uddannelse kommer bagud i køen, hvis boligen ligger i 1 af 58 specifikke områder. Konkret vil lovforslaget betyde, at boligsøgende i job eller uddannelse får fortrinsret til de almene boliger i områderne. Samtidigt afskaeres folk fra boliger, der f.eks. har modtaget kontanthjaelp i de seneste to år.
De foreslåede områder skal kaldes forebyggelsesområder og er en tilføjelse til de eksisterende lister over ghettoområder og udsatte boligområder, hvor lignende regler allerede gaelder. Med loven vil i alt 83 boligområder med ca. 163.000 beboere blive omfattet af indgreb og nye regler, som bl.a. indskraenker kommunernes mulighed for at anvise boliger til borgere på kanten af hjemløshed.
Flest områder i og omkring København står til at komme på listen, mens også fire områder i henholdsvis Aarhus og Vejle foreslås som kommende forebyggelsesområder. Med de nye områder er ca. en fjerdedel af landets almene boligområder omfattet af saerlige regler.
Det møder kritik fra organisationer, der mener, at forslaget ikke tager hensyn til landets udsatte borgere.
»Forslaget går ud over mange borgere, der om nogen har brug for kommunernes hjaelp. Ofte også til at finde en bolig, som de kan betale selv. Så det rammer i allerhøjeste grad de borgere, der har det svaert,« siger formand for Rådet for Socialt Udsatte Vibe Klarup.
Risiko for flere hjemløse
Regeringen har som mål at blande de udsatte boligområder og sigter efter, at ingen af landets almene boligområder har mere end 30 pct. ikkevestlige indvandrere om 10 år. Og selv om intentionen bag at skabe mere blandede boligområder er god, mødes forslaget med skepsis fra BL, Danmarks Almene Boliger:
»Der er i forvejen få boliger med lavt huslejeniveau til den her gruppe af socialt udsatte. Det her forslag vil kun laegge et endnu større pres på at forslaget kan forøge antallet af hjemløse, fordi det bliver svaerere for udsatte borgere at komme i bolig,« siger Vibe Klarup.
Hun er enig i, at der allerede er boligmangel til de socialt udsatte:
»En stor del af beboerne på landets herberger er klar til at flytte i bolig, men der mangler i forvejen boliger, som de kan blive anvist til.«
Også KL frygter udfordringer med lovforslaget. Ifølge Leon Sebbelin, der er formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, kan forslaget medføre, at mange borgere tvinges ud af byerne:
»Forslaget kan skabe nogle uhensigtsmaessige flyttemønstre, hvor socialt og økonomisk udsatte borgere vil blive presset ud af byerne, simpelthen fordi der ikke findes tilstraekkeligt med ledige boliger, som de kan blive anvist til,« siger han.
Minister afviser problem
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek afviser, at det bliver et »stort problem« for socialt udsatte, og slår fast, at indgrebet er helt nødvendigt.
»Vi skal passe på, at vi ikke får flere parallelsamfund og udsatte boligområder, derfor er vi nødt til at styre til- og fraflytning fra nogle af de her områder, som ligger lige på kanten,« siger han.
Han mener ikke, at lovforslaget vil udgøre et stort problem for socialt udsattes mulighed for at finde et sted at bo, men erkender, at det kan berøre enkelte personer:
»Jeg siger ikke, at du ikke kan finde et eneste eksempel på en borger, der får svaerere ved det,« siger Kaare Dybvad Bek, der påpeger, at forslaget højest kan gaelde for 30 pct. af kommunernes almene boliger, og at kommunerne stadig kan anvise de resterende boliger til socialt udsatte.