Jyllands-Posten

Baltic Pipe-projektet bliver 400 mio. kr. dyrere

Energinet forventer en prisstigni­ng på 400 mio. kr. i Baltic Pipeprojek­tet pga. en designaend­ring og forøget efterspørg­sel.

- BENJAMIN LILLELUND benjamin.lillelund@jp.dk

Mandag har Energinet, et statsligt selskab, der ejer og driver dansk energiinfr­astruktur, offentligg­jort, at den forventer endnu en prisstigni­ng på Baltic Pipe-projektet. Baltic Pipe er en gasledning, der skal løbe tvaers gennem Danmark og gøre det muligt at sende norsk gas fra Nordsøen til Polen, som på den måde bliver mindre afhaengig af russisk gas fra praesident Putin.

Prisstigni­ngen på 400 mio. kr. kommer pga. designaend­ringen på den »komplicere­de« ilandførin­g fra Nordsøen

og integratio­n på Nybrotermi­nalen. Samtidig oplyser virksomhed­en, at stor efterspørg­sel på entreprenø­rydelser er med til at presse prisen i vejret.

Påvirket af flere faktorer

I forvejen var prisen for den danske del forøget med 600 mio. kr. efter et delvist stop af anlaegsarb­ejdet, fordi Miljøog Fødevarekl­agenaevnet underkendt­e en tilladelse til projektet.

Det betyder, at Energinet nu forventer, at prisen for den danske del af Baltic Pipe stiger til samlet 8,2 mia. kr.

»Det er en virkelig svaer øvelse at forudse praecist, hvor store udgifterne bliver på de her meget store og komplicere­de anlaegsarb­ejder. Vi taler om højt specialise­rede processer, specialdes­ignet udstyr og store krav til sikkerhed og driftsstab­ilitet. Samtidig befinder vi os i et marked, hvor der er meget stor efterspørg­sel, et pres på råvarepris­erne og selvfølgel­ig coronaviru­s. Det har alt sammen påvirket økonomien i Baltic Pipe,« siger Torben Brabo, direktør for internatio­nale relationer i Energinet, i en pressemedd­elelse.

Alligevel forventer Energinet en tarifbespa­relse for de danske forbrugere på 2 mia. kr. Det skyldes ifølge selskabet, at omkostning­erne til at bygge gasledning­en deles mellem forbrugern­e, der får transporte­ret deres gas i rørledning­en mellem Norge, Danmark og Polen, og her udgør danske forbrugere en lille andel. Samtidig forrentes Baltic Pipe over en »lang periode«, hvorfor tarifferne kun bliver påvirket »ganske lidt« i Danmark, skriver Energinet.

Baltic Pipe bliver en 210 km lang gasledning, der graves tvaers over Jylland, Fyn og Sjaelland og på sin vej rammer 550 ejendomme.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark