Putins naermeste forbindelser fylder godt i Pandora Papers

En lang raekke russiske politikere og rigmaend er naevnt i Pandora Papers, men det er laengere mod vest, at de nye afsløringer om skattely kan få de største konsekvenser.

Når det handler om at gemme tvivlsomme penge vaek på eksotiske palmeøer eller via sindrige konstruktioner i skattely, er russiske pinger verdensmestre.

Det fremgår af en optaelling af de enkeltpersoner, der figurerer i Pandora Papers, et kolossalt arkiv af finansielle dokumenter fra skattely, som er kommet for dagens lys.

Ifølge opgørelsen, der er foretaget af den russiske afdeling af ngo’en Transparency International, ligger russere klart i spidsen med 52 enkeltpersoner naevnt i det store materiale.

Det er prominente navne, som direkte eller indirekte er involveret i arrangementerne i Pandora Papers – hvis 11,9 mio. dokumenter er blevet kulegravet af et konsortium af over 600 internationale, undersøgende journalister.

Ruslands praesident, Vladimir Putin, optraeder ganske vist ikke selv, men til gengaeld er en stribe navne i hans naermeste kreds af personlige og forretningsmaessige kontakter rigt repraesenteret.

Tag f.eks. Svetlana Krivonogikh, en tidligere student og rengøringsdame, som i 2003, tilsyneladende mirakuløst, havde akkumuleret midler til – via flere skuffeselskaber – at købe sig en lejlighed i det solbeskinnede Monaco for ca. 25 mio. kr. Den dengang 28-årige Krivonogikh har også, ifølge kulegravningen af Pandora Papers, samlet sig andre aktiver til en vaerdi i omegnen af 600 mio. kr.

Forklaringen bag denne forbløffende udvikling i Svetlana Krivonogikhs privatøkonomi synes at vaere, at hun i 2003 fik datteren Luiza med Ruslands praesident som den angivelige barnefader – en forbindelse, der sidste år blevet gravet ud af det russiske undersøgende medie Projekt.

35 verdensledere er naevnt

I de tidligere sovjetrepublikker har russere langtfra monopol på at gemme store midler bort i skattely. Navnetraekkene på ledere i et par lande i regionen, som står på anderledes god fod med Vesten, finder man også i det laekkede materiale.

Ukraines praesident, Volodimir Zelenskij, der blev valgt på et program om at rydde op i hjemlandets korruption, har siden 2012 ejet en raekke ejendomme i bl.a. London via et selskab på De Britiske Jomfruøer.

Også Aserbajdsjans enehersker, Ilham Aliyev, hvis petrostat er ombejlet både i øst og vest, har samlet sig en imponerede ejendomsportefølje. Ifølge Pandora Papers har Aliyev og hans naermeste familie via 84 selskaber i skattely erhvervet sig ejendomme for over 4,2 mia. kr.

Den Internationale Sammenslutning af Undersøgende Journalister (ICIJ) – konsortiet, som står bag de mange afsløringer – har opgjort, at 35 nuvaerende og tidligere verdensledere figurerer i Pandora Papers.

Naevnes kan også den tidligere britiske premierminister Tony Blair, der sammen med sin kone er sluppet for at betale ca. 2,5 mio. kr. i stempelafgifter til den britiske stat, da de købte et luksuriøst byhus i London.

Jordans kong Abdullah II besidder ejendomme i Storbritannien og USA for mere end en halv milliard kroner gennem selskaber, som har hjemme i skattely, og som skjuler identiteten på ejeren.

Og ser man mod Afrika, er praesidenterne i Republikken Congo, Gabon og Kenya kommet i søgelyset for deres tilknytning til skattely-lande og -firmaer.

Inden for EU’s graenser er der ikke mindst Tjekkiets premierminister, Andrej Babis, for hvem afsløringerne kommer saerdeles ubelejligt.

Premierministeren, der endda har gjort bekaempelse af korruption og bedre inddrivelse af skatter til sine maerkesager, har via et selskab i skattely skjult købet af et slot på den franske riviera til mere end 100 mio. kr., afslører mediet Investigace.eu på baggrund af de laekkede papirer.

Babis skulle have undladt at deklarere slottet i sine offentlige skattepapirer, hvilket ellers er et krav. Afsløringen kommer blot få dage før valget i Tjekkiet den 8. oktober, hvor Babis genopstiller.

Laek har ført forandringer med sig

Andre tidligere laek af skattely-papirer har gennem årene vaeltet magtfulde ledere og ført store omvaeltninger med sig. I 2016 trådte Islands statsminister, Sigmundur Gunnlaugsson, tilbage, efter Panama Papers-laekken satte ham i forbindelse med et advokatfirma, der hjaelper med skattesvindel. I Malta har Panama Papers ført til store afsløringer af korruptionssager, som sidenhen har kostet magtfulde embedsmaend og toppolitikere jobbet.

»De, som på en eller anden måde er afhaengig af vaelgernes gunst, har maerket konsekvenserne af de her laek. Men i mere autoritaere regimer med sådan en som Putin, som også har vaeret naevnt i andre laek, må man bare sige, at det ikke har fået nogen betydning,« konkluderer Niels Johannesen, professor ved Københavns Universitet med speciale i international beskatning og skatteunddragelse.

Han har i mange år beskaeftiget sig indgående med de mange laek af skattelydokumenter og peger på, at de samlet set har ført mange politiske aendringer med sig.

»Der er bl.a. kommet et nyt system af informationsudveksling, som gør, at naesten alle skattely i verden er forpligtet til systematisk at give oplysninger om finansielle konti og indkomst tilbage til folks hjemland,« siger han og tilføjer, at han umiddelbart har svaert ved at se, at det nye Pandora Papers-laek vil føre nye politiske stramninger med sig:

»I forhold til at lave ny politik, når det kommer til hvidvask og gemte formuer, tror jeg ikke, vi kommer meget laengere. Selvfølgelig kan der altid afsaettes flere ressourcer, men jeg har svaert ved at se, hvordan man kan stramme mere, end man allerede har gjort.«

fransk indenrigspolitik, ifølge Le Maire.

Frankrig støtter forslag, som Spaniens regering er kommet med, om bl.a. taettere EU-samarbejde om faelles, strategiske gaslagre. Men Frankrig har også et andet svar. Landet får i dag omkring 70 pct. af sin elektricitet fra atomkraft.

»Vi har brug for elektrificering til den grønne omstilling. Af hensynet til klimaet kan vi derfor ikke vaere mere og mere afhaengige af el, hvor prisen afhaenger af prisen på naturgas. Det er en blind vej for den grønne omstilling,« sagde Le Maire og fortsatte:

»Vi vil ikke vaere afhaengige af gas-leverancer fra et andet land. Det er kernen i den franske model. Fakta er, at vi har atomkraft, der giver os elektricitet uden at udlede CO2. Hvis vi vil vinde kampen mod klimaforandringer, har vi brug for atomkraft, og vi har brug for at investere mere i atomkraft.«

Den graeske finansminister, Christos Staikouras, konstaterede, at »prisstigningerne bringer den grønne omstilling i fare.«

»Det her skaber nye udfordringer, som vi ikke kan tackle alene. Vi er nødt til at tage konkrete handlinger på europaeisk niveau,« sagde han.

Spaniens finansminister,

Nadia Calvino, begrundede det spanske pres for faelleseuropaeisk indgreb.

»Vi ser en prisudvikling, der skyldes forskellige ting, men saerligt udviklingen på markederne kan vi ikke tackle nationalt. Vi skal udvikle et europaeisk svar. Vi har laert af pandemien, at vi er staerkere, når vi taler med én stemme i EU,« sagde hun.

Ud over skabelsen af strategiske energireserver i EU ønsker Madrid også at holde spekulanter ude af kvotemarkedet for CO2-udledning, fordi de kan skabe ekstra prisstigninger.

Rammer de fattige

Forud for mandagens møde havde embedsmaend oplistet nogle af de følgevirkninger, som energiprisernes himmelflugt river med sig. En af dem er risikoen for, at den stigende inflation, der allerede følges med en vis bekymring i økonomiske kredse, får endnu mere fart på.

»Energipriser er en vigtig faktor bag inflation og er en af de mest fremtraedende omkostninger for husholdninger og virksomheder. Et centralt spørgsmål er, om de nylige prisbevaegelser er permanente eller forbipasserende. Førstnaevnte kan ventes at få store effekter for vaekst og inflation i lyset af det potentiale, højere energipriser har til at påvirke forsyningskaeder, indtjening og sandsynlighederne for at saette sig i forbrugerpriser og pres for højere lønninger,« lyder det i notatet.

Her advares også om de sociale effekter af energikrisen.

»Covid-19 har allerede påvirket bestemte demografiske grupper asymmetrisk. Der er risiko for, at højere energipriser også vil få uforholdsmaessig effekt på de lavere indtaegtsgrupper og aeldre husholdninger (energifattigdom), hvilket er en saerlig stor bekymring hen over vinteren,« står der.

EU-Kommissionen lovede i september en ”vaerktøjskasse” med tiltag, som EUlandene kan tage i brug for at hjaelpe deres borgere og virksomheder gennem krisen. Den skulle vaere udkommet i denne uge, men blev mandag udskudt til »forhåbentlig meget snart«, oplyser en talsmand.

Flere lande har også ønsket emnet drøftet på et uformelt topmøde mellem EU’s regeringschefer, der tirsdag aften begynder i Slovenien. Men for at sikre bedre tid til diskussionen holdes den drøftelse først på et topmøde den 21. oktober.

Ekstreme naturgaspriser rammer Europa