DET VED VI OM ULYKKEN

Lars Vilks og to politibetjente mistede søndag livet i en trafikulykke på E4 uden for Markaryd i det sydlige Sverige. Bilen, som Lars Vilks og hans to livvagter kørte i, kom over i den modsatte kørebane og kolliderede med en lastbil. Både lastbilen og den civile politibil brød i brand efter ulykken.

Ifølge det svenske politi er der ikke noget, som tyder på, at der var en ”ydre påvirkning” på den bil, som Lars Vilks og de to politibetjente forulykkede i. Politiet understregede dog, at efterforskningen stadig var i gang, og at politiet derfor ikke ville udelukke noget.

Man havde bl.a. fundet daekrester, og derfor kigger politiet på muligheden for, at der har vaeret en daekeksplosion. igen var ifølge kunstneren en del af vaerket, og den enorme konstruktion har i dag udviklet sig til lidt af en turistattraktion til trods for placeringen i et svaert ufremkommeligt naturreservat.

Alt dette blev dog skubbet i baggrunden efter offentliggørelsen af Vilks Muhammed-tegninger, og i flere år ville ingen udstille hans tegninger eller malerier offentligt.

Først i 2013 blev 150 vaerker vist frem i et Malmø-galleri, hvortil Lars Vilks sagde, at han forsøgte at »distancere sig fra historien« om Muhammed-tegningerne.

»Jeg håber, at denne udstilling kan afdramatisere den maerkelige ophidselse, som jeg har levet under i mange år,« sagde Lars Vilks til den svenske avis Expressen.

Måske var berøringsangsten ved at aftage? I disse dage udstilles Vilks’ vaerker i hvert fald på Polens førende museum for samtidskunst, Ujazdowski Castle Centre for Contemporary Art, i hovedstaden Warszawa sammen med blandt andre Kristian von Hornsleth og Uwe Max Jensen.

Krudttønden

Hvis der stadig i 2015 var danskere, som endnu ikke havde hørt om den svenske kunstner, så aendrede det sig den 14. februar, da terroren ramte København.

Vilks var gaest ved debatmødet ”Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed” på Krudttønden, da den 22-årige Omar El-Hussein åbnede ild og draebte filminstruktøren Finn Nørgaard.

Det egentlige mål for angrebet menes at vaere Vilks, for Omar El-Hussein havde lavet søgninger på svenskerens navn og Krudttønden forud for sin ugerning. Selv var Vilks aldrig i tvivl om, at han var målet:

»Det var ikke uventet, og det her var ikke sidste gang heller,« sagde han allerede dagen efter anslaget.

Efterfølgende blev sikkerheden om den udsatte kunstner skaerpet, og han blev flyttet fra sit hjem ved Höganäs i Skåne til et sikkert skjul på et ukendt sted.

Alligevel var han stålfast i sin beslutning om fortsat at forsvare ytringsfriheden. Den var – og er – stadig under pres, mente Vilks, som i 2015 modtog Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris ved en fejring på Christiansborg.

»Det er ikke trusler og vold, som skal saette dagsordenen. Jeg vil ikke traekke mig som forelaeser og deltager i konferencer, bare fordi jeg har en terrortrussel over hovedet. Det er vigtigt at forsvare de ting, man tror på,« sagde han i forbindelse med etårsdagen for terrorangrebene i København.

Fortrød intet

Ligesom tegneren Kurt Westergaard blev Lars Vilks et symbol på, at terroren var rykket ind i vores samfund. Sådan så han det i hvert fald selv. Men selv om Muhammed-tegningerne for altid aendrede hans livsbane, så fortrød han ikke sine streger.

Da Jyllands-Posten i 2019 spurgte ham, om han – hvis han kunne – ville spole tiden tilbage, viske tegningerne ud og fjerne behovet for livvagterne, lød svaret klart:

»Nej, og det har jeg aldrig vaeret i tvivl om. Jeg mener, at det her er en sag, man må kaempe for. Kritik af religion og politik har altid vaeret en del af kunstneren, og det er vores klare opgave at overskride og stille spørgsmål. Når man har taget den rolle på sig, må man også kaempe.«

Lars Vilks blev 75 år.