Sundhedsplanen løser ikke huller i vagtplanen
Regeringen har praesenteret en ny velfaerdslov med en sundhedsplan, der skal sikre velfaerden frem til 2025 og decentralisere sundhedsvaesenet nok en gang. Samtidig er chefforhandler for Danske Regioner Anders Kühnau tilsyneladende vendt på en tallerken, da han nu pludselig mener, at en saltvandsindsprøjtning med økonomiske midler er på sin plads for at undgå et sammenbrud af sygehusvaesenet.
Der er så stor mangel på sygeplejefaglige ressourcer, at eventuelle ansøgere kan vaelge og vrage mellem stillinger. Mere end 2.500 sygeplejersker, der er i beskaeftigelse, har søgt job ud af sygeplejefaget den seneste måned. Det svarer til 5 pct. af alle erhvervsaktive sygeplejersker. Hver tredje tillidsrepraesentant angiver, at der ofte er faerre end tre ansøgere til en sygeplejerskestilling, og indimellem er der slet ingen. Regeringens løfte om 1.000 flere sygeplejersker er derfor tom retorik. I praksis forsøges hullerne i vagtplanen daekket med høje tillaeg og pålaegning af vagter, der ofte kan resultere i uvarslede 16-timers arbejdsdage. Arbejdsdage i højt tempo, som medfører stresssygemeldinger og flugt fra faget, saerligt blandt de nyuddannede, der ser sig ude af stand til at løfte arbejdsbyrden de naeste årtier. Det altoverskyggende problem er, at der ikke er sygeplejersker nok til at udfylde normeringen trods løfter om økonomiske gevinster ved ekstraarbejde. De er forsvundet ud af faget, sygemeldte eller søger ikke ind på uddannelsen.
Der er ikke sygeplejersker til at tage de vagter, uanset den økonomiske gevinst, af den simple årsag, at ingen kan vaere to steder på en gang. Vi er allerede på arbejde.
Decentralisering, valgløfter og kortsigtede økonomiske gevinster løser ikke problemerne – vi savner handling, og vi mangler kollegaer.
Hullerne i vagtplanerne og sundhedsvaesenet skal lappes. Tiden er inde til en ny fagligt begrundet struktur i sundhedsvaesenet.