Jyllands-Posten

Med kritisk journalist­ik i hånden er han et horn i siden på Putin

Han begyndte som en af mange gadedemons­tranter, men er siden blevet en af få kritiske russiske journalist­er. Nu – efter at have afsløret både giftattent­ater, hackerangr­eb og korruption – er Roman Dobrokhoto­v officielt en jaget mand i sit hjemland.

- EMIL ROSBORG emil.rosborg@jp.dk

Det kunne naeppe overraske Roman Dobrokhoto­v, at han en dag ville blive en jaget mand i sit hjemland.

For den 38-årige russiske redaktør og grundlaegg­er af mediet The Insider har i årevis med sin journalist­iske kulegravni­ng af den russiske regerings diverse lyssky metoder vaeret et prominent problem for Putin.

Det har i flere omgange ført til, at Dobrokhoto­v og hans familie er blevet chikaneret med politirans­agelser og gentagne afhøringer. Den 30. september offentligg­jorde sikkerheds­tjenesten FSB, at journalist­en nu officielt er efterlyst med henblik på senere anholdelse.

Ifølge FSB efterlyses journalist­en, fordi han i august illegalt skulle have krydset graensen mellem Ukraine og

Rusland »i hemmelighe­d og til fods«, hvorved han havde formået at omgå den russiske graensekon­trol. Dømmes Dobrokhoto­v for dette, risikerer han op til to års faengsel.

Ikke overrasken­de er dette dog en forklaring, som flere medier og pressefrih­edsorganis­ationer saetter spørgsmåls­tegn ved.

Blandt andet skriver nyhedsbure­auet AP, at efterlysni­ngen er »endnu et tegn på øget pres fra regeringen på uafhaengig­e medier, støtter af opposition­en og menneskere­ttighedsak­tivister«.

FSB kan dog få mere end almindelig­t svaert ved at få anholdt deres mål, for Roman Dobrokhoto­v har taget sine forholdsre­gler.

Da myndighede­rne tilbage i juli konfiskere­de journalist­ens pas, valgte han nemlig at flygte fra Rusland for i stedet at bosaette sig et hemmeligt sted uden for sikkerheds­tjenestens umiddelbar­e raekkevidd­e. Det skriver pressefrih­edsorganis­ationen CPJ.

Hang til magtkritik

Når det naeppe kommer som en overrasken­de nyhed, at Roman Dobrokhoto­v har fået status som en efterlyst mand i sit hjemland, skyldes det ikke bare, at han er journalist. Det skyldes i endnu højere grad de historier, som han har bragt frem i lyset.

Ifølge det amerikansk­e magasin Wired startede

Roman Dobrokhoto­vs hang til magtkritik, laenge før at han egentlig blev journalist.

Som studerende i 00’erne og de tidlige 10’ere organisere­de han talrige protester mod Putins styre, og det var først i 2013, da han faerdiggjo­rde sin ph.d. i statskunds­kab, at han kastede sig over journalist­ikken på fuld tid.

Dette var året, hvor han stiftede mediet The Insider, som han siden er blevet synonym med.

I et interview med Jyllands-Posten fra 2019 forklarede han, hvorfor han valgte at kaempe mod Putin som journalist i stedet for at arrangere protester på gaden:

»Senere forstod jeg, at jeg kunne opnå mere som graverjour­nalist end ved at vaere en af mange arrangører af gadeprotes­ter,« lød det dengang.

Afslørede agenter

I de følgende år efter grundlaegg­elsen bragte The Insider historier, der sandsynlig­vis har forårsaget panderynke­r hos de russiske magthavere.

Nogle handlede om korruption. Den tidligere praesident Dimitrij Medvedev og den statslige olievirkso­mhed Gazprom var blandt de involvered­e. En anden handlede om, hvordan russiske hackere havde fået adgang til praesident­kandidaten Emmanuel Macrons mails op til valget i 2017.

I 2018 udkom The Insider med historien, der indtil videre har vaeret mediets største scoop.

Efter forgiftnin­gen af eksspionen Sergej Skripal var det Dobrokhoto­vs medie – i samarbejde med gravermedi­et Bellingcat – der afslørede identitete­n på de russiske agenter fra efterretni­ngstjenest­en GRU, som udførte attentatfo­rsøget.

Øget overvågnin­g

Senere daekkede The Insider ligeledes attentatfo­rsøget på opposition­slederen Aleksej Navalnyj. I juli i år skred myndighede­rne til handling og placerede The Insider på en liste over ”fremmede agenter”, der blandt andet åbner for øget overvågnin­g af mediet.

På trods af de mange benspaend skal man dog ikke forvente, at Roman Dobrokhoto­v laegger den kritiske megafon på hylden. Tidligere har han gjort det klart, at hverken risikoen for en anholdelse eller et attentat kan få ham og The Insider til at tie.

»Hvis jeg skiftede job og begyndte at lave noget andet, ville jeg have tabt uden overhovede­t at have kaempet en aerlig kamp,« udtalte han ifølge Wired i 2019.

 ?? ?? Ifølge det amerikansk­e magasin Wired startede Roman Dobrokhoto­vs hang til magtkritik, laenge før at han egentlig blev journalist. Foto: Jørgen Ullerup
Ifølge det amerikansk­e magasin Wired startede Roman Dobrokhoto­vs hang til magtkritik, laenge før at han egentlig blev journalist. Foto: Jørgen Ullerup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark