Virksomheder må vente et halvt år på arbejdstilladelse til faglaerte
En ny ordning skulle give virksomheder lov til at hente efterspurgte faglaerte uden for EU, men sagsbehandlingstiden er eksploderet, og langt de fleste får afslag.
Mens virksomhederne melder om stadig større problemer med at skaffe faglaert arbejdskraft, er ventetiden på at få lov at hente faglaerte ind fra lande uden for EU efter en saerlig positivliste steget fra 20 dage i september sidste år til nu 168 dage.
Det viser tal fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Samtidig ender langt de fleste ansøgninger med et afslag. Kun 32 ansøgninger er gået igennem, mens 71 ansøgninger om at hente faglaerte er endt med et afslag.
Den saerlige positivliste for faglaerte var et krav fra De Radikale for at indgå finanslovsaftalen for 2020, som netop skulle modgå mangel på faglaert arbejdskraft, men ordningen dumper med et brag, mener cheføkonom hos Lederne Niklas Praefke.
»De Radikale fortalte stolt om aftalen, da de lavede finansloven, men der er alt for mange snubletråde for virksomheder, og en sagsbehandlingstid på naesten et halvt år dur slet ikke. Hvis en virksomhed står og mangler folk, nytter det ikke at skulle vente i flere måneder på at få at vide, at det måske slet ikke kan lade sig gøre alligevel,« siger han.
Beskaeftigelsesordfører Samira Nawa (R) erkender, at ordningen ikke er blevet den adgang til også at hente faglaerte, som partiet ventede.
»Ventetiden er alt for lang. Det dur ikke, men det er ministerens ansvar,« siger hun.
Vikarbureauer i klemme
Samtidig ønsker De Radikale at bløde op for uddannelseskravet, da f.eks. vikarbureauer kommer i klemme på kravet om, at de skal have tilstraekkeligt mange laerlinge ansat i forhold til det antal faglaerte, som de ønsker at hente ind fra tredjelande.
Udlaendinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye forsikrer, at han har fuldt fokus på at få sagsbehandlingstiderne ned, og at der alene i år er ansat 33 nye årsvaerk til at få tiderne ned, og at flere årsvaerk vil komme til.
»Jeg er virkelig traet af, at sagsbehandlingstiderne er for lange. Jeg forstår frustrationen hos virksomheden. Det er ikke godt nok,« siger han.
Mattias Tesfaye er heller ikke tilfreds med, hvor mange faglaerte der indtil videre er kommet ind i landet på ordningen.
»32 opholdstilladelser på et år er ikke imponerende, og jeg har meget større forventninger til denne ordning. Saerligt nu hvor vi så åbenlyst mangler faglaert arbejdskraft. Vi har allerede den første evaluering af ordningen på trapperne, og jeg ser frem til at diskutere med blandt andet De Radikale, om der kan vaere behov for at gøre ordningen
32 opholdstilladelser på et år er ikke imponerende, og jeg har meget større forventninger til denne ordning. MATTIAS TESFAYE, UDLAENDINGEOG INTEGRATIONSMINISTER
mere smidig,« siger han.
Langt de fleste afslag er begrundet med, at arbejdsgiveren ikke selv tager laerlinge eller ikke tager laerlinge nok, i forhold til hvor mange faglaerte der er ansat.
Et centralt krav for at få faglaerte ind fra tredjelande via den saerlige positivliste er, at arbejdsgiveren selv løfter sit uddannelsesansvar. Et andet krav er, at lønnen skal vaere »normal« i forhold til jobbet, og at den skal udbetales i likvide midler og ikke må udgøres af f.eks. kost og logi. Indtil videre er isaer kokke kommet ind via positivlisten for faglaerte, mens Ukraine er det land, som danske arbejdsgivere har hentet flest medarbejdere i. Der er dog indtil videre kun tale om 11 kokke og fem ukrainere.