Dansk Erhverv sender grøn giftpil mod landbruget
Med et nyt klimaudspil foreslår Dansk Erhverv en høj CO2afgift for dansk landbrug fra 2035. Konsekvenserne vil vaere fatale, lyder reaktionen fra landbruget.
Kampen om landbrugets tårnhøje klimabelastning splitter tunge aktører i dansk erhvervsliv. Med et nyt, detaljeret klimaudspil går Dansk Erhverv efter at få pålagt landbruget en høj CO2-afgift på 1.000 kr., selv om det ifølge landmaendene vil vaere gift for både bedrifter og fødevarevirksomheder.
Dansk Erhvervs adm. direktør, Brian Mikkelsen, mener, at en høj pris på forurening er den eneste vej til at presse landbruget mod en fremtidssikret produktion.
»I dag er det naermest gratis at forurene i landbruget. Der er derfor ikke noget incitament til at omstille sig, og innovative grønne landmaend bliver ikke belønnet for deres mere baeredygtige produkter. Jeg tror på, at en markedsbaseret klimavej (med en høj afgift på forurening, red.) vil rumme store vaekstmuligheder for dansk landbrug,« siger Brian Mikkelsen.
Udmeldingen vaekker opsigt, fordi Dansk Erhverv traeder ud over sin egen bane. Da landets anden store erhvervsorganisation DI for få måneder siden fremlagde en tilsvarende stor klimaplan, ville organisationen således ikke blande sig i landbrugets åbenlyse udfordringer.
»Gratis at forurene«
Brian Mikkelsen laegger ikke skjul på, at en høj CO2-afgift kan vaere en fordel for de store virksomheder, der bl.a. står klar med klimavenlige former for dyrefoder inden for det område, der hedder biosolutions. Det gaelder bl.a. Novozymes, som er medlem af Dansk Erhverv, og Chr. Hansen.
»Det er helt vildt, hvad der er af muligheder inden for biosolutions, men vi får bare ikke solgt ret meget af det, selv om vi har nogle af de vigtigste virksomheder i verden på det område. Det er jo, fordi det er gratis at forurene,« siger Brian Mikkelsen.
Udspillet kommer på et tidspunkt, hvor de politiske forhandlinger om en klimaaftale for landbruget går ind i sin afgørende fase.
CO2-afgiften er ikke en del af de aktuelle forhandlinger, da den del er udskudt til slutningen af 2022, hvor et ekspertudvalg skal praesentere løsninger for landbruget i delrapport nummer to om CO2-afgifter. I stedet forsøger blå blok at få regeringen til at finde flere offentlige kroner til at støtte klimainitiativer i landbruget.
Brian Mikkelsen, der er tidligere erhvervsminister for De Konservative, påpeger, at det er en dyr vej at gå. Dansk Erhvervs nye beregninger viser, at der er 50 mia. kr. at spare for skatteborgerne årligt, hvis man realiserer de danske klimamål ved at pålaegge høje afgifter på 1.000 kr. pr. udledt ton CO2e (e’et står for aekvivalenter og omfatter andre drivhusgasser som f.eks. metangasser fra køerne, red.) i stedet for at dele støtte ud til udvalgte klimaløsninger.
Her er der ikke råd til at give landbruget en fribillet, lyder det. Til gengaeld foreslår Dansk Erhverv at imødekomme landbrugets indiskutable klimaudfordringer ved at give et bundfradrag for CO2-afgiften samt at give landbruget fem år mere end resten af erhvervslivet til at indfase den høje afgift, der dermed først vil vaere gaeldende fra 2035.
Den håndsraekning hjaelper dog ikke meget ifølge klimadirektør Niels Peter Nørring i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Han påpeger, at en afgift på 1.000 kr. vil koste landbrugserhvervet omkring 15 mia. kr. og ramme både planteavleren, griseproducenten og maelkebedriften hårdt.
»Det vil have ødelaeggende økonomiske konsekvenser for landbruget, og det vil så også få meget store afledte effekter på forarbejdningserhverv som f.eks. slagterierne,« siger Niels Peter Nørring.
Hele idéen er jo, at man kan slippe for den regning, hvis man omstiller sig til en mere klimavenlig produktion. Kan I ikke finde de løsninger i løbet af 14 år frem til 2035?
»Vi er i den situation, at opgørelsen af klimagasser for den enkelte bedrift ikke er mulig, og jeg tvivler på, at man nogensinde vil kunne lave en retvisende opgørelse, der kan bruges til en adfaerdsregulerende afgift. Derudover kan man spørge, hvilke muligheder landbruget har. I industrien kan man omstille fra olie og gas til el eller biogas. Men man kan ikke omstille koen, marken og produktionen i stalden til at køre på el,« siger Niels Peter Nørring.
Opbakning fra taenketank
Landbruget får opbakning fra taenketanken Axcelfuture, der har regnet på, hvor hårdt klimakrav vil ramme landmaendene. På den baggrund anslår Axcelfuture, at Dansk Erhvervs forslag vil fjerne naesten halvdelen af landmaendenes årlige overskud på ca. 11 mia. kr., som skal daekke alt fra løn og afkast til nye investeringer.
»Konsekvensen er, at op imod halvdelen af bedrifterne kommer i uføre, og så er det altså svaert at se, hvordan der skal vaere penge til at gennemføre de nødvendige grønne investeringer,« siger Joachim Sperling, adm. direktør i Axcelfuture.
På den anden fløj står de økonomiske vismaend, der laenge har argumenteret for, at en ensartet CO2-afgift på 1.200 kr. er den billigste vej til at nå de danske klimamål om at reducere 70 pct. af drivhusgasudledningen i 2030.
Det vigtige er, at landbruget får et utvetydigt signal om, at der kommer en høj CO -afgift. Ellers kommer de jo ikke i gang. LARS GÅRN HANSEN, PROFESSOR, KØBENHAVNS UNIVERSITET