Kina koster svinebønder og slagterier milliarder af

De danske svineproducenter og slagterier har udsigt til en blodrød vinter. Opbremsningen i Kinas import har sendt branchens indtjening i dørken.

Den voldsomme opbremsning i Kinas import kommer til at koste milliarder af kroner for de danske slagterier og deres ejere: de danske svineproducenter.

Det fremgår af en ny prognose fra landbrugets egne økonomer, som indikerer, at slagteriernes indtjening det kommende halve år bliver markant lavere end tidligere ventet.

Praecist pejlemaerke

Stort set hele indtjeningen strømmer direkte gennem slagterierne og videre ud til andelshaverne i form af betaling for deres leverancer af grise. Derfor er svinenoteringen det mest praecise pejlemaerke for udviklingen i hele sektorens indtjening.

Ifølge prognosen fra landbrugets rådgivningscenter, Seges, ventes den gennemsnitlige notering i indevaerende kvartal at blive 8,5 kr., hvilket er 2 kr. lavere end forudset i de prognoser, der blev publiceret tidligere på året.

»Det kommer til at gøre ondt, det her. Det er salt i såret, at noteringen bliver så lav, når vi samtidig har stigende udgifter til stort set alle de råvarer, vi bruger – herunder foder, gødning og diesel. Alle vores indkøbs priser er bare tordnet i vejret, så det er virkelig slemt, at salgsprisen på vores grise samtidig falder,« fastslår Jeppe Bloch Nielsen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter, LDS.

Også i det netop afsluttede 3. kvartal har noteringen vaeret markant lavere end ventet, og det samme vil – ifølge prognosen – blive tilfaeldet i 1. kvartal 2022, hvor den forventede notering nedjusteres med 1 kr. til 9 kr.

»Vi skal helt tilbage til perioden 2007-2008 for at finde en kombination af lave svinepriser og høje omkostninger, der er lige så slem som den situation, vi står i lige nu,« siger Jeppe Bloch Nielsen.

Prisfaldet fortsaetter

Pengene fosser for tiden ud af branchen, men Jeppe Bloch Nielsen vurderer, at de fleste svineproducenter foreløbig klarer sig på den likviditet, de nåede at opspare, da svinepriserne var høje. På en del gårde vil den overskydende likviditet dog slippe op i løbet af de kommende måneder, mens svineprisen først for alvor ventes at stige i foråret 2022.

»Det er fint, at prognosen peger i retning af gode priser i 2. halvår 2022, men likviditeten kan godt nå at blive presset, inden vi når dertil. Det skal man have kaempe respekt for som virksomhedsejer. Foreløbig hører vi ikke om tvangslukninger, og jeg håber, at bankerne vil agere ansvarligt, når tingene strammer til i løbet af vinteren,« siger Jeppe Bloch Nielsen.

Samlet svarer nedjusteringen af prognosen for 2. halvår 2021 og 1. kvartal 2022 til, at der fjernes 1,7 mia. kr. fra svineproducenternes bundlinje. Den altoverskyggende forklaring på den nedtur er opbremsningen i Kinas import, som har ramt branchens svaervaegter Danish Crown med knusende kraft.

Kølehusene fyldt op

Kina blev i 2019 ramt af et udbrud af svinepest, som kostede 200 mio. grise livet, hvilket efterlod landet med et stort importbehov. Frem til juni 2021 var Kina derfor det største marked for Danish Crowns eksport af svinekødsudskaeringer.

Den eksport blev fuldstaendig nulstillet i løbet af få uger i juni 2021, da det viste sig, at Kinas egen produktion af grise var blevet genopbygget

»Det vigtige er, at landbruget får et utvetydigt signal om, at der kommer en høj CO2-afgift. Ellers kommer de jo ikke i gang,« siger økonomisk vismand Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet.

Lars Gårn Hansen laegger ikke skjul på, at en høj CO2afgift kan få store konsekvenser for landbruget, men han påpeger, at prisen for den grønne omstilling stiger for resten af samfundet, hvis man skal tage saerlige hensyn til et specifikt erhverv.

»Hvis man specifikt vil beskytte job i landbruget, vil det koste flere job i resten af økonomien,« siger Lars Gårn Hansen.

Et af de faste argumenter for at fritage landbruget for CO2-afgifter er, at den globale klimagevinst bliver elimineret, hvis produktionen af maelk og kød blot flytter syd for graensen. Dansk Erhverv argumenterer for, at bundfradraget og den udskudte implementering kan minimere CO2-laekagen, men ifølge Lars Gårn Hansen er risikoen for CO2-laekage noget, man må leve med.

»Det er svaert at undgå CO2-laekage ved at beskytte nogle producenter frem for andre. Forholdene aendrer sig hurtigt over tid, så det er svaert at forudsige praecis, hvilke produktioner der skal beskyttes på bekostning af andre for at reducere laekagen,« siger Lars Gårn Hansen.