Jyllands-Posten

Økonom: Personer med handicap kan mindske puklen på jobmarkede­t

Danske virksomhed­er mangler arbejdskra­ft i stor stil. Ifølge en rapport fra Cowi kan løsningen vaere at ansaette flere personer med handicap.

- FREDERIKKE TRAEHOLT frederikke.traeholt@jp.dk

Flere brancher er desperate efter arbejdskra­ft. Virksomhed­erne råber på haender, men i mange tilfaelde er der ganske enkelt ikke kvalificer­ede kandidater nok til at besaette de ledige stillinger.

Flere organisati­oner har tidligere plaederet for, at problemet skal løses med udenlandsk arbejdskra­ft, men nu er der kommet andre spillere på banen – personer med handicap.

Ifølge en rapport fra rådgivning­svirksomhe­den Cowi vil det både gavne arbejdsmar­kedet og samfundsøk­onomien, hvis flere personer med handicap kunne overgå fra f.eks. førtidspen­sion til ordinaere job.

Rapporten, som Cowi har udarbejdet for Det Centrale Handicaprå­d, viser bl.a., at hvis blot 1 pct. af de ledige handicappe­de kom i job, ville det have en samfundsøk­onomisk gevinst på 13,9 mia. kr. over en 10-årig periode.

En undersøgel­se fra Vive viser, at 58 pct. af ca. 700.000 danskere med handicap var i beskaeftig­else i 2019. At få 1 pct. ledige personer med handicap i job vil altså svare til, at ca. 2.940 personer med handicap skal i beskaeftig­else.

Idéen bakkes op

Og idéen om at få flere personer med handicap i job bakker flere organisati­oner op om.

»Det giver rigtig god økonomisk mening, og jeg synes, at det er en god mulighed at bruge den her fremgang på arbejdsmar­kedet til at få flere af de personer, der er på kanten af arbejdsmar­kedet, ind,« siger

Erhvervsud­dannelse

Kort videregåen­de uddannelse

Mellemlang videregåen­de uddannelse

Lang videregåen­de uddannelse

Emilie Agner Damm, chefanalyt­iker hos Arbejderbe­vaegelsens Erhvervsrå­d.

Hun understreg­er, at det ikke bare er godt for den enkelte person, men at det også i høj grad gavner samfundsøk­onomien, hvis flere personer med handicap kommer i arbejde.

»Uanset om de er på førtidspen­sion, kontanthja­elp eller andre ydelser, er det en god businessca­se at få dem i beskaeftig­else. Man sparer noget overførsel­sindkomst og får i stedet noget skat fra den løn, som personen tjener,« siger hun.

»Fornuftig tankegang«

Vil det kunne løfte puklen på arbejdsmar­kedet, hvis flere personer med handicap kom i job?

»Ja. Absolut. Det er en meget fornuftig tankegang.«

Ifølge Liselotte Hyveled, vicepraesi­dent i Novo Nordisk og formand for Det Centrale Handicaprå­d, kraever det dog ikke bare en aendring af indstillin­gen, men også en øget viden om området hos danske virksomhed­er, hvis modellen skal lykkes.

»Grundlaegg­ende kraever det af arbejdspla­dsen, at den tilpasser arbejdsopg­averne til personen. Man skal altså have noget viden om, hvad det vil sige at ansaette en person med et handicap,« siger hun og tilføjer:

»Der er ikke nok viden om handicapgr­upperne, og der er ikke nok viden om de ordninger, der findes, f.eks. løntilskud, og så er der nogle fordomme om, hvad personer med handicap kan og ikke kan.«

I 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om at få flere personer med handicap i beskaeftig­else frem til 2025.

Flere virksomhed­er, herunder Novo Nordisk, er imidlertid allerede begyndt at taenke i de baner. En af disse er chatvirkso­mheden Weply, som siden 2019 har haft ansaettels­e af personer med funktionsn­edsaettels­e som en del af sin forretning­smodel.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark