Guide: Når du møder dansk erhvervsliv i grønt tøj og gummistøvler

Saesonen for fasanjagt begyndte i fredags, og du kan møde forskellige typer jaegere i jagtterraenerne i de kommende måneder.

”Hvad finder jeg i skoven”, hedder en håndbog. Men hvad finder du? Det skal jeg fortaelle dig: jaegere.

Men hvilke slags jaegere finder du i skoven? Og hvordan kan du kende dem fra hinanden? Det er gode spørgsmål, for selv om man bare er i skoven for at lufte hovedet, kan det vaere nyttigt at kunne skelne det ene fra det andet. Som man i erhvervslivet skelner mellem luftkasteller og budgetter.

Apropos luftkasteller er den første art jaeger, du får kendetegnene på, godsejeren. Arten kan traeffes over hele landet, men er klart mest udbredt på Sydsjaelland, hvor den på lørdage i jagtsaesonen kan traeffes i massive forekomster. Saerligt udbredt er godsejeren fra egnen omkring Køge til Naestved.

Oprindeligt var arten sjaelden og relativt sky og snaevert knyttet til jordbesiddelse. Maend med store jordbesiddelser – godsejere og proprietaerer – drog i efteråret rundt til hinanden og nedlagde fasaner. Sommetider i tweed, caps, ternede skjorter og slips efter britisk forbillede, og det er netop landadelens artefakter – med et begreb fra organisationsteoretikeren Edgar H. Schein – der har gjort godsejeren så populaer som type.

Hvis du møder en godsejer ude i skoven, så kan det vaere en godsejer, men langt hyppigere vil det vaere en direktør, fabrikant, håndvaerksmester eller jurastuderende med uren hud og vaerelse i Gladsaxe. Hils høfligt på tweedjakken. Vent ingen hurtig reaktion. Inden i godsejeren er der med en vis sandsynlighed en direktør, fabrikant, håndvaerksmester eller jurastuderende med uren hud, der overvejer, om en rigtig godsejer hilser igen, og i givet fald med et smil, et nik eller en arrogant bemaerkning.

Når godsejeren er blevet så populaer som type, skyldes det dels social straeben – hvilken direktør eller jurastuderende med uren hud drømmer ikke om at krone livet med at eje 400 hektar skov og snakke fasanopdraet med adelen mellem såterne? Dels ser godsejeren godt ud. Snittet går også til maend, der burde tabe sig 15 kilo. Våbnet er en haglbøsse, boret 1/8-1/4, side-byside – hvis der er et element af godsejer inden i godsejeren. Fabrikanter og jurastuderende med uren hud skyder over-and-under. Men tit godt.

Hvis du under en tur i skoven hører lyden af kaldende snegaes eller ser noget lyse grønt, er det en ingeniør, der har trykket på noget forkert i sin jagtrygsaek. Ingeniøren kan i efteråret antraeffes overalt. Påklaedningen er et praktisk, camouflagefarvet funktionssaet, der tåler regn og skideballer.

Ingeniøren har nemlig sit fokus på funktion og økonomi og er som sådan noget af en sjov faetter for den stilbevidste godsejer. Du kan i en jagtscene i ”Klovn” se Casper Christensen jorde Frank Hvam – underhunden af de to er naturligvis iført et todelt jagtsaet og en overand-under med tysk skaefte.

Ingeniøren vil sikkert hilse venligt på dig ude i skoven. Flink fyr. Men han kunne sommetider bruge et råd under frokosten med medjaegerne. Dem af dem, der ikke også tilhører ingeniørarten. Saerligt når han beretter om sin safari i Sydafrika, hvor han utroligt billigt skød et vognlaes blandede antiloper. At ”safarien” blev afviklet på en indhegnet slette, hvor dyrene var fragtet ind til beskydning to gange om ugen – det mener ingeniøren er en detalje. Han synes, at de andre ikke kan regne.

Taenk – så mange trofaeer til vaeggen for så lidt. What’s not to like? Hvorfor sidder de andre tavst og kigger ned i bordet?

Skoven kalder. Du kan møde jaegere af alle slags derude de naeste fire måneder, og siden jagten på fasaner gik ind i fredags, har erhvervslivet vaeret i gang med at klaede om. Kunder skal plejes og forbindelser dyrkes. For selskabsjagt er også forretning.

Men alligevel kan du møde en art jaeger på de store fasanjagter mellem Køge og Naestved, der virkelig ikke ligner forretning. Som når man kommer ind på et sygehus, og der mellem alle de travle laeger og sygeplejersker på gangene kommer en hospitalsklovn slentrende.

At ”safarien” blev afviklet på en indhegnet slette, hvor dyrene var fragtet ind til beskydning to gange om ugen – det mener er en detalje.

Romantikeren er jagtens drømmer. Sansende til det uudholdelige. Hvis romantikeren bliver sat på post ved et vildt aebletrae eller naer en kyst, kan fuglene roligt flyve den vej. Mens de andre skyder, har romantikeren fortabt sig i aeblerne eller bølgeslaget eller i snakken med den forbipasserende skovgaest. Dig.

Hils venligt. Du har mødt et rovdyr, der har lagt gebisset og tabt tråden.

God tur.