Søren Gøtterup-Tang har gjort det til en vaekststrategi at ansaette personer med handicap
Weply er er blandt de danske virksomheder, der har ansaettelse af handicappede som en del af sin forretningsstrategi.
I mange år har handicapforeninger i Danmark forsøgt at gøre erhvervslivet opmaerksom på de mange fordele, der er ved at lukke flere personer med funktionsnedsaettelse ind på arbejdsmarkedet.
Det er ikke bare godt for moralen og samfundsøkonomien, men gavner i høj grad også virksomhederne selv. Sådan lyder det nu fra flere danske virksomheder, der gennem laengere tid har gjort en dyd ud af at ansaette personer med en eller anden form for handicap, som ellers ville vaere på eksempelvis førtidspension.
Hos virksomheden Weply, der udvikler og administrerer livechats for andre virksomheder, har kørestole og totimers arbejdsdage laenge vaeret en fast del af hverdagen. Her har man nemlig siden 2018 haft ansaettelse af personer med handicap som en del af sin forretningsmodel.
Havde først sagt nej
Egentlig havde den nuvaerende adm. direktør, Søren Gøtterup-Tang takket nej til stillingen, men det aendrede sig, da han laeste en artikel om, hvor svaert det er for mennesker med et handicap at komme i job.
»Jeg laeste en artikel om, at der i Danmark er 120.000 mennesker, som bliver holdt uden for arbejdsmarkedet. Og det gør de, fordi vi har skabt de strukturer, vi har. Hvis man kun kan arbejde to timer om tirsdagen og tre timer om torsdagen, er det ofte udfordrende at bidrage med sine talenter på en arbejdsplads, hvor man skal arbejde fra kl. 8 til 16,« siger Søren Gøtterup-Tang.
En person kan altså sidde med alle de kompetencer, der skal til, men stadig ikke finde et job, fordi personen har et handicap, der er uforligneligt med den arbejdsstruktur, som mange virksomheder har.
Kvalificeret arbejdskraft
Det besluttede Søren Gøtterup-Tang sig for at gøre op med og takkede ja til stillingen under den forudsaetning, at han kunne starte en ny forretningsmodel – nemlig at implementere ansaettelsen af personer med handicap som en del af virksomhedens vaekststrategi. Og det har absolut gavnet virksomheden, fortaeller han.
»Vi tapper ind i en ressourcebank, som vi ikke kan få andre steder. Ikke nok med at vi får kompetente kollegaer ind, det er også lettere for os at rekruttere,« understreger han og tilføjer:
»For aktionaererne i virksomheden – heriblandt mig selv – er det jo også vigtigt, at vi vaekster. Hvis ikke vi gør det, ville vi heller ikke kunne fortsaette med at ansaette personer med handicap. Så det spiller naturligvis også ind.«
Han forklarer ligeledes, at de medarbejdere med handicap, der bliver ansat, som regel er højtkvalificeret arbejdskraft med lange uddannelser.
Virksomheden er siden 2018 gået fra 3 til 60 ansatte, hvoraf 18 af disse har et handicap.
Er der ikke nogen udfordringer forbundet med den forretningsmodel, I kører?
»Hvis man bevaeger sig ind og gør det her, er der i hvert fald en masse ting, man skal laere. F.eks. hedder det ikke rullestol, det hedder kørestol, og det hedder ikke handicappede, det hedder mennesker med handicap. Mennesket kommer før handicappet. Der er en masse laering, som man skal gøre, men vi har et utroligt godt samarbejde med Københavns Kommune, så vi ringer egentlig bare og beder dem om at sende screenede kandidater, og så ansaetter vi derfra. Jeg synes, at hvis man som virksomhed vil bevaege sig ud i det her område, skal man bare kaste sig ud i det, og så skal man nok få hjaelp fra f.eks. kommunen – ellers kan man altid ringe til mig,« siger Søren Gøtterup-Tang.
Weply har ifølge virksomheden selv Skandinaviens største livechatplatform, hvor man udvikler, leverer og servicerer livechats til flere store virksomheder. Medarbejderne med handicap bliver primaert ansat som chatkonsulenter, hvor der er mulighed for at tilpasse både arbejdstid og -sted til den enkelte.
Det er imidlertid ikke den eneste virksomhed, der har fået øjnene op for mulighederne ved at ansaette personer med handicap. Også medicinalgiganten Novo Nordisk har laenge haft f.eks. autister på sine kontorer, og her har man indrettet arbejdsdagen og -pladsen, så medarbejdere på autismespektret kan vaere med.
»Vi sidder i storrumskontorer, og vi har ikke faste pladser. Vi kommer med vores lille kasse om morgenen, og så finder vi en plads. Og det duer jo ikke, hvis man har autisme. Man vil gerne have faste rammer og vil gerne vide, hvor man sidder hver dag. Så det har vi indrettet os efter. De har faste pladser, de kan sidde med hovedtelefoner på, så de ikke generes af larmen. De behøver ikke at arbejde fuldtid, og de behøver f.eks. ikke at tage med på teambuilding,« fortaeller Liselotte Hyveled, der er vicepraesident i Novo Nordisk og derudover formand for Det Centrale Handicapråd.
Øget fokus
Hos Det Centrale Handicapråd har man netop fået udfaerdiget en rapport af rådgivningsvirksomheden Cowi, som kortlaegger fordelene ved at få flere personer med handicap i job.
I rapporten fremgår det bl.a., at hvis blot 1 pct. af de førtidspensionister med handicap kunne overgå til ordinaer ansaettelse, vil det give en samfundsøkonomisk gevinst på 13,9 mia. kr. over en 10-årig periode.
Det øgede fokus på at få personer med funktionsnedsaettelse ind på arbejdsmarkedet glaeder også Dansk Handicap Forbund. Her har man i mange år forsøgt at få arbejdsgivernes øjne op for alle fordelene.
»Jeg har arbejdet inden for den her branche i 20 år, og det er de samme problemer, vi snakker om i dag som dengang. Og det synes jeg er aergerligt,« forklarer Inger Steen Møller, formand for Social- og Arbejdsmarkedspolitisk Udvalg hos Dansk Handicap Forbund.
Mangel på viden
Hun understreger, at der er flere ting, som lige nu står i vejen for at få flere handicappede i job. Én ting er de fysiske barrierer – altså om arbejdspladsen er indrettet til f.eks. en person i kørestol – men den største kaep i hjulet lige nu er forudindtagethed og mangel på viden, mener hun.
»Virksomheder har tit en fordom om, at det er enormt besvaerligt at ansaette en person med et handicap. Mange tror også, at hvis man er kørestolsbruger, er man også ubegavet. Og det er jo ikke tilfaeldet. Det hele handler om at udbrede kendskabet til både de forskellige handicap, men også til de tilskudsordninger, som virksomhederne jo kan gøre brug af,« siger hun.
I 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om at få flere personer med handicap i beskaeftigelse frem til 2025. En undersøgelse fra Vive viser, at 58 pct. af danskere med handicap var i beskaeftigelse i 2019.
Virksomheder har tit en fordom om, at det er enormt besvaerligt at ansaette en person med et handicap. Mange tror også, at hvis man er kørestolsbruger, er man også ubegavet. Og det er jo ikke tilfaeldet. Det hele handler om at udbrede kendskabet til både de forskellige handicap, men også til de tilskudsordninger, som virksomhederne jo kan gøre brug af. INGER STEEN MØLLER, FORMAND FOR SOCIAL- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITISK UDVALG, DANSK HANDICAP FORBUND