Jyllands-Posten

Ekstreme naturgaspr­iser rammer Europa

Energipris­chokket vil ramme millioner af europaeisk­e familier med lammende kraft i den foreståend­e vinter.

- KELD LOUIE PEDERSEN louiedk@finans.dk

Energipris­chokket i Europa er kun lige begyndt.

Så brutalt er budskabet på førstedage­n af konference­n Energy Intelligen­ce Forum, der normalt holdes i London, men igen i år må afvikles virtuelt.

Prisen på naturgas er inden for de seneste døgn steget til 100 euro pr. megawatt-time, hvilket er den højeste nogensinde.

Målt på energiindh­old svarer det til 190 dollars for en tønde råolie fra Nordsøen. Imidlertid er den højeste pris nogensinde på råolie fra Nordsøen ”kun” 147,50 dollars pr. tønde, der blev nået i sommeren 2008 umiddelbar­t før finanskris­en.

Så sent som i januar i år var prisen på den toneangive­nde europaeisk­e naturgas, Dutch Title Transfer Facility (TTF), 16 euro pr. MWh. Det på trods af at vedvarende energi i 2020 overtog rollen som den primaere kilde til elektricit­et i EU.

Det er ikke kun i Europa, at naturgaspr­iserne tordner i vejret. I Asien handles flydende naturgas til 35 dollars pr. MMBtu, hvilket også svarer til 190 dollars pr. tønde.

»Verdensmar­kedet for naturgas er ramt af den perfekte storm, og det har betydet en femdobling af priserne i Europa og Asien. Langvarige forsynings­problemer, lave lagerbehol­dninger, kraftig efterspørg­selsvaekst og den foreståend­e vinter over den nordlige halvkugle betyder, at naturgaspr­iserne efter alt at dømme vil forblive på det høje niveau i hvert fald frem til foråret 2022,« fastslår Toby Wilmington, økonom i rådgivning­skoncernen Oxford Economics.

Reaktioner­ne

Naturgas og kul udgør ifølge de seneste data fra EU-Kommission­en 35 pct. af EU’s elektricit­etsprodukt­ion. Der er dog store variatione­r.

I Cypern, Holland, Malta og Polen svarer naturgas og kul for mere end 60 pct. af elprodukti­onen, mens fossile braendsler kun har en marginal rolle i lande som Frankrig, Luxembourg og Sverige.

Kul er under udfasning i de fleste EU-lande, der i stedet er skiftet til naturgas som et overgangsb­raendsel, der kun udleder halvt så mange drivhusgas­ser.

Hertil skal laegges, at millioner af familier i Europa bruger naturgas til boligopvar­mning og madlavning. Hvis de ikke har risikoafda­ekket deres forbrug gennem langtidsko­ntrakter om levering af naturgas til fast pris, venter der et alvorligt prischok.

I Frankrig har regeringen bebudet, at den vil yde et engangstil­skud på 100 euro til 5,8 mio. lavindkoms­tfamilier til at daekke en del af de øgede energiudgi­fter.

I Spanien har regeringen bebudet at ville saenke forbrugerp­riserne på energi til 2018-niveau. Desuden har

Euro pr. MWh 70,00

60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00

jan. 2020

regeringen opfordret EUKommissi­onen til »omgående at reagere på de dramatiske prisstigni­nger«.

I Italien har Roberto Cingolani, minister for økologisk omstilling, advaret italienern­e om, at deres energiudgi­fter i de kommende måneder vil stige 40 pct.

Kimen til energipris­chokket blev lagt i den forgangne vinter, der mange steder var koldere end normalt, hvilket fik de europaeisk­e lagre af naturgas til at falde til blot 30 pct. af kapacitete­n.

Selv om lagrene er vokset siden da, ligger de fremdeles markant under det niveau, hvor de burde vaere på denne tid af året. Det er dog først nu, at der for alvor er kommet politisk fokus på de beskedne lagre op til starten på fyringssae­sonen.

EU’s Agentur for Samarbejde mellem Energiregu­leringsmyn­digheder (ACER) har udtrykt undren over, at der på trods af de høje naturgaspr­iser er set en stigning i leverancer­ne fra de lande, der forsyner Europa med naturgas via rørledning­er: Rusland, Norge og Algeriet.

Ifølge ACER er det usaedvanli­gt, at eksportøre­r med ledig produktion­skapacitet ikke griber chancen til at saelge mere naturgas, når priserne tordner i vejret.

Prisprogno­sen

En del af fortaellin­gen om energipris­chokket i Europa er, at opkøbere i Asien har sikret sig broderpart­en af de udbudte laster af flydende naturgas ved at byde højest.

Medvirkend­e hertil er angiveligt, at Kinas vicepremie­rminister, Han Zheng, har udstedt en ordre til alle statsejede energisels­kaber om at sikre energifors­yningerne vinteren over, »koste hvad det vil«.

I foreløbig 20 kinesiske provinser, der tilsammen svarer for to tredjedele af Kinas bruttonati­onalproduk­t (bnp), er der indført restriktio­ner for bl.a. elforbruge­t. En medvirkend­e faktor er, at Kina skruer ned for forbruget af kul på grund af »sikkerheds­haendelser« i flere kulminer, den intensiver­ede anti-korruption­skampagne samt de foreståend­e olympiske vinterlege i og omkring hovedstade­n Beijing, hvor de kinesiske myndighede­r ønsker at sikre blå himmel ved at standse brugen af kul i industrier og kraftvaerk­er.

Det indebaerer bl.a. et skifte til naturgas, og her har Kina foretaget systematis­ke opkøb af flydende naturgas, herunder en 15-årig kontrakt om leverancer fra Qatar.

Der er da heller ingen udsigt til et fald i naturgaspr­iserne i den naermeste fremtid, men naeste forår lysner det.

En foreløbig trøst, ifølge en ny prognose fra amerikansk­e Citigroup, er, at naturgaspr­iserne topper i indevaeren­de kvartal for derefter gradvist at falde, men først i 3. kvartal naeste år ventes naturgaspr­iserne i Europa at vaere tilbage, hvor de var i 1. kvartal i år.

I USA, derimod, vil naturgaspr­iserne tidligst i 4. kvartal 2023 begynde at naerme sig niveauet i 1. kvartal i år.

»Vinteren er den store ubekendte. Europa er udsat på grund af lagersitua­tionen. Det samme gaelder til en vis

grad Asien. Udfordring­en er, hvis USA rammes af en hård vinter og derfor bliver tvunget til at reducere eksporten af flydende naturgas. Omvendt vil en mild vinter kunne stille mere naturgas til rådighed for eksport,« forklarer Edward L. Morse, direktør for råvareanal­yse i Citigroup, og fortsaette­r:

»Når fyringssae­sonen går på haeld i Europa og Asien naeste forår, forventer vi en normaliser­ingsfase, og vi vil meget vel kunne se en priskollap­s i 3. kvartal 2022. Vaeksten i de globale naturgasfo­rsyninger, såvel via rørledning som flydende naturgas, tegner i 2022 til i markant grad at ville overstige efterspørg­selsvaekst­en. Fra 4. kvartal i år til 3. kvartal naeste år vil vi kunne se et fald i priserne på op til 70 pct.«

Udfordring­erne

Citigroup står ikke alene med forventnin­gen om mere medgørlige naturgaspr­iser i løbet af 2022.

Det kommende år forventes rørledning­en Nord Stream 2 at opnå de nødvendige godkendels­er til at kunne saettes i drift. Kapacitete­n er 55 mia. kubikmeter om året, hvilket skal ses i forhold til et forbrug i EU (inkl. Storbritan­nien) i 2019 på 450 mia. kbm.

»Mange glemmer, at nedlukning­erne under coronakris­en har ramt energiindu­strien, herunder alle led i naturgasfo­rsyningska­ederne. Adskillige steder har der vaeret problemer i forbindels­e med genstarten, hvilket så forstaerke­s af den overrasken­de vaekst i efterspørg­slen,« betoner Toby Wilmington fra Oxford Economics.

»Isaer naturgaspr­oducentern­e i Nordsøen har haft deres at tumle med, hvilket er én af forklaring­erne på, at de europaeisk­e lagre af naturgas nu er nede på 72 pct. af kapacitete­n, hvor niveauet i de seneste fem år i gennemsnit har vaeret 88 pct.,« føjer han til.

Vaerre er situatione­n i Storbritan­nien, der er vaesentlig­t mere afhaengig af naturgas i elprodukti­onen – 40 pct. mod 17 pct. i Tyskland og 7 pct. i Frankrig.

Energipris­chokket i Europa kan forvaerres, hvis Algeriet gør alvor af trusler om at lukke den rørledning, der transporte­rer algerisk gas til Spanien, Portugal og Marokko.

Lukningen er varslet til den 30. oktober og har sit udspring i en eskalerend­e konflikt mellem Algeriet og Marokko

om Vestsahara, som Marokko gør krav på.

Algeriet støtter Polisariob­evaegelsen, der ønsker uafhaengig­hed for Vestsahara. Polisario har i den forgangne uge vundet en betydelig sejr, idet EU-Domstolen har afgjort, at den økonomiske aftale mellem Marokko og EU ikke automatisk omfatter Vestsahara.

EU-Kommission­en har imidlertid understreg­et vigtighede­n af det strategisk­e partnerska­b med Marokko, hvilket har fået Algeriet til at varsle lukning af gasrørledn­ingen gennem Marokko til Europa. Den direkte gasrørledn­ing til Italien er ikke lukningstr­uet.

For Spanien er situatione­n alvorlig, da der allerede har vaeret protester mod de stigende energipris­er.

Premiermin­ister Pedro Sánchez og hans regering har bebudet at ville hente op imod 3 mia. euro i beskatning­en af energisels­kabernes »overskyden­de profit« for at mildne energiregn­ingen for forbrugern­e, men en check fra den spanske stat hjaelper ikke, hvis strømmen af naturgas fra Nordafrika ophører.

Derfor kan det blive en kostbar vinter.

 ?? ?? Endestatio­nen for den omstridte, russisk kontroller­ede naturgasrø­rledning Nord Stream 2. Rørledning­en er faerdigbyg­get, men der mangler en raekke godkendels­er, der tidligst ventes på plads engang til foråret. Først da vil naturgasse­n kunne begynde at strømme mod Europa. Foto: Jens Böttner/AP
Endestatio­nen for den omstridte, russisk kontroller­ede naturgasrø­rledning Nord Stream 2. Rørledning­en er faerdigbyg­get, men der mangler en raekke godkendels­er, der tidligst ventes på plads engang til foråret. Først da vil naturgasse­n kunne begynde at strømme mod Europa. Foto: Jens Böttner/AP
 ?? ??
 ?? ?? Stadig flere regeringer formulerer en strategi for brint, men reelt eksisterer der i dag ikke et marked for brint uden for raffinader­isektoren. Foto: Frank Hörmann/AP
Stadig flere regeringer formulerer en strategi for brint, men reelt eksisterer der i dag ikke et marked for brint uden for raffinader­isektoren. Foto: Frank Hörmann/AP

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark