Midlertidigt stop for elevoptag på seks gymnasier deler vandene
Mens nogle er bekymrede for udsigten til at mangle en årgang de naeste tre år, ser andre positivt på beslutningen.
Bidrager det til en ny start, at seks gymnasier ikke må optage nye førsteårselever i det kommende skoleår og til gengaeld får frigjort penge og tid til at lave forbedringer?
Eller risikerer det at gøre mere skade end gavn, når i forvejen udfordrede gymnasier udpeges og i tre år skal vaere en årgang mindre end resten af landets skoler?
Vandene er delte, efter Børne- og Undervisningsministeriet mandag offentliggjorde, hvilke seks skoler regeringen sammen med de politiske partier bag elevfordelingsaftalen har udpeget til at skulle stoppe for optag i et år, så de kan få »en frisk start«.
De omfattede gymnasier har en skaev elevfordeling og har haft faldende elevsøgning de seneste år. De får med aftalen et saertilskud, så der ikke skal afskediges laerere eller tilpasses bygningskapacitet, og til gengaeld kan de ressourcer, der frigøres, bruges til at »understøtte en ny start på skolerne«.
Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium, fortaeller, at modtagelsen fra rektorerne på de berørte skoler er blandet:
»Nogle er meget bekymrede for at mangle en hel årgang på skolen i tre år. Bl.a. er de bekymrede for, hvad det vil betyde for skolekulturen. På den anden side ser nogle positivt på det, fordi de siger, at det kan give mulighed for at få ro til at få skabt en god udvikling på skolen.«
Viby Gymnasium ved Aarhus er en af de skoler, der ikke må optage nye førsteårselever naeste år. Her er der også internt uenighed om, hvorvidt det er en god beslutning.
Mens elevrådsformanden Anna Vinther Nielsen er frustreret og ked af beslutningen, fordi hun ikke tror, at »man kan erstatte elever med penge«, er gymnasiets rektor, Lone Sandholdt Jacobsen, positiv:
»Når vi lige har sundet os over det unaturlige i, at man ikke optager elever, så kan jeg godt se, at det kan bringe os endnu videre i den gode udvikling, vi er inde i,« siger hun og tilføjer, at de ekstra penge er »en sidste hånd i ryggen og et boost af udviklingen«.
»Svaert« at se rationalet
Birgitte Vedersø selv har det »blandet« med beslutningen.
Hun kalder det »rigtig positivt«, at skolerne får ekstra midler og tid, som de f.eks. vil kunne bruge til at skabe en god kontakt til de lokale folkeskoler og saette god bemanding på til de elever, der går på skolen, så de bliver »gode ambassadører«. Men hun deler også bekymringen.
»Det er klart, at det vil vaere anderledes, når man ikke har en 1.g-klasse, der skal holdes intro-fest for og sendes på hyttetur. Året efter har man ikke en årgang, der skal på studietur, og det tredje år har man ingen studenter. Det er en rytme i skolen, som bliver brudt. Og det har betydning for de andre elever og for kulturen på skolen, som eleverne introducerer hinanden for,« siger Birgitte Vedersø.
Den bekymring kan Jakob Ditlev Bøje, der er lektor i uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet og har forsket i gymnasieuddannelser, godt forstå. Han påpeger desuden, at netop det kan bidrage til en følelse på gymnasierne af at vaere anderledes, som kan opleves stigmatiserende.
»Der ligger en stigmatisering i at udpege skolerne på den måde. Det kan, set fra skolernes perspektiv, virke, som om de bliver haengt ud som saerligt dårlige skoler. Man risikerer, at det vejer lige så tungt som de fordele, der også kan vaere,« siger han.
I et interview med fagbladet gymnasieskolen.dk har børne- og undervisningsminister Pernille RosenkrantzTheil tidligere sagt, at hun ikke er enig i den kritik, da en del skoler i forvejen er »stigmatiserede og har et dårligt ry, der påvirker søgemønstret. Derfor har de brug for ressourcer til at lave en turnaround på skolen«.
Det argument kan Jakob Ditlev Bøje godt følge, men han fastholder, at beslutningen kan føre til en »yderligere stigmatisering«, som kan opleves meget forskelligt blandt elever, laerere og rektorer. Selv om forskeren godt forstår intentionerne bag beslutningen, har han »svaert ved at se rationalet«.
»Hvorfor reagere så drastisk, når man alligevel ruller en ny model ud på lidt laengere sigt?« spørger han.