Ifølge jurister blev grundloven brudt – nu skal en kommission finde ud af, hvem der har ansvaret

Da statsminister Mette Frederiksen meddelte, at alle mink i landet skulle aflives, ramlede verden rundt om Jakob Andersen. Først da han havde slået alle sine mink ned, kom det frem, at regeringen handlede uden lovgrundlag. Ifølge tre juraprofessorer blev

Da det hele var forbi, var der stille i stålhallen. Helt. Stille. En uge tidligere havde de mange bure vaeret fyldte med 14.000 mink. Nu var de vaek. Alle som én. Det var lørdag den d. 7. november 2020, og klokken var cirka halv ni om aftenen. Minkavler Jakob Andersen havde med venner og familie vaeret i gang med aflivningen siden klokken fire om morgenen. Ligesom dagen før. Og dagen før den. Siden statsminister Mette Frederiksen om onsdagen havde meldt ud, at alle mink skulle aflives.

Jakob Andersen havde arvet farmen efter sine foraeldre. I dag er stilheden i minkhallen den novemberaften en af de ting, som han stadig har svaert ved at taenke tilbage på.

»Folk var fuldstaendig lamslåede. Det var helt surrealistisk at blive trukket igennem. Det ønsker jeg ikke for nogen. De der døgn, hvor det hele bare kørte derudad, har virkelig braendt sig fast,« siger han.

»Det var grundlovsstridigt«

Minksagen eksploderede 24 timer efter aflivningen i nordjyske Nørager, da det kom frem, at regeringen havde truffet beslutningen, uden at den havde lovgrundlag til det.

Det var en »fejl«, har Mette Frederiksen erkendt. Det måtte »selvfølgelig ikke ske«, og det beklagede hun. Den davaerende fødevareminister, Mogens Jensen, trådte tilbage.

Men ifølge tre juraprofessorer, der er dykket dybt ned i forløbet, er der ikke alene tale om en fejl. Efter deres vurdering blev selve grundloven brudt.

»Det var grundlovsstridigt at give minkavlerne indtryk af, at de skulle aflevere deres mink på det her tidspunkt, når der ikke var hjemmel i loven til at kraeve det,« siger juraprofessor Kristian Lauta.

Han har sammen med professorkollegerne

Mikael Rask Madsen og Henrik Palmer Olsen analyseret sagens juridiske aspekter i en artikel i tidsskriftet Juristen. Hovedargumenterne er disse:

For det første: Ud af grundlovens bestemmelse om magtens tredeling mellem Folketinget, regeringen og domstolene kan man udlede, at det kraever lovgrundlag – hjemmel – at traeffe beslutninger af en vis tyngde. At alle mink skal aflives, er så stor en beslutning, at den kraever et lovgrundlag.

For det andet: Retten til ejendom er ifølge grundloven »ukraenkelig«, og ingen kan forpligtes til at afstå sin ejendom, medmindre det sker ved lov. Selv om der juridisk er diskussion om, hvorvidt aflivningen af mink var omfattet af grundlovens bestemmelse om ejendomsretten, vurderer juristerne, at der er et »skaerpet hjemmelskrav«, når en regering traeffer en beslutning med så store konsekvenser for ejendomsretten.

»Derfor er der meget, der taler for, at der er sket et grundlovsbrud, simpelthen fordi indgrebet er så voldsomt,« siger Lauta.

For det tredje: Selv hvis man ser bort fra kravet om lovhjemmel og minkavlernes grundlovssikrede ret til ejendom, fremgår det i grundloven, at større økonomiske beslutninger skal godkendes af Folketinget.

»Regeringen kan simpelthen ikke traeffe en beslutning, der udløser en regning for staten på naesten 19 mia. kr. i erstatninger til minkavlerne, uden at vende sagen med Folketinget først,« siger Lauta.

Alt i alt er de tre jurister ifølge Lauta »ret bastante« i deres konklusion om grundlovsbruddet, og følgerne er svaere at underdrive:

»Konsekvensen af regeringens ageren i sagen – utvivlsomt båret frem af den krisestyringslogik, som var vokset frem siden første nedlukning i marts 2020 – er, at demokratiets elementaere rationale blev sat ud af spil,« skriver de tre forfattere i artiklen.

Men tilbage står for dem et afgørende og ubesvaret spørgsmål: Hvem har ansvaret?

Ansvar endt i blindgyde

Netop det spørgsmål er en kommission i fuld gang med at undersøge. Torsdag begynder afhøringen af vidner i lokaler ved Retten på Frederiksberg. Et af de første vidner er tidligere SSI-direktør Kåre Mølbak. Listen slutter med Mette Frederiksen, der skal afhøres i december.

Kommissionen skal undersøge »det samlede begivenhedsforløb« og klarlaegge, hvornår og på hvilken måde de ansvarlige ministre fik at vide, at der manglede lovhjemmel til at beslutte, at alle mink skulle aflives. Den skal også selvstaendigt vurdere, om loven blev brudt.

Minkkommissionen skal foretage »retlige vurderinger« af, om embedsmaend kan holdes ansvarlige, men den skal ikke vurdere ministres retlige ansvar. Det kan kun Folketinget, som i yderste konsekvens kan nedsaette en rigsret. Kommissionen kan dog udtale kritik af ministerens – eller statsministerens – ageren.

Kristian Lauta og hans to kolleger er indtil nu endt i en blindgyde, når det handler om at klarlaegge ansvaret for minksagen.

På den ene side er det ifølge Lauta »oplagt«, at davaerende fødevareminister Mogens Jensen har et ansvar:

»Men det mere interessante spørgsmål for både Folketinget og offentligheden er, om der kan vaere en bredere ansvarliggørelse af regeringen. Og der er simpelthen bare nogle brikker, vi mangler i puslespillet. Ligger der en smoking gun et sted, eller gør der ikke?«

»Det kunne jeg ikke overskue«

Den 4. november 2020 sad Jakob Andersen i minkfarmens kantine med sin kone, tre børn, foraeldre, en svoger og to kammerater. På en computer fulgte de pressemødet med Mette Frederiksen.

Det meste, der blev sagt, fortoner sig, men en saetning glemmer han aldrig.

»Alle mink skal aflives – også avlsdyr,« sagde statsministeren.

»Der går jeg bare ud af lokalet,« husker Jakob Andersen: »Jeg går ned på farmen, og det er ikke nogen hemmelighed, at der knaekker jeg sammen.«

Inden pressemødet havde spredningen af coronavirus i mink taget fart, saerligt i Nordjylland. Jakob Andersen skyndte sig at sende 2.500 mink til pelsning. Han frygtede, at smitten ville ramme hans farm. Avlsdyrene havde han gemt, så han kunne genopbygge sin bestand.

Men nu sagde statsministeren, at alle mink – også avlsdyr – skulle aflives. Jakob Andersen gik i gang en halv time senere. Han forsatte fra morgen til aften, indtil den sidste mink var aflivet cirka tre døgn efter.

Da det søndag den 8. november kom frem, at regeringen manglede hjemmel til at kraeve minkene aflivet, var der ingen dyr tilbage. Han havde slet ikke overvejet, om regeringen nu også havde juraen på plads:

»Hun sagde jo ordret, at ”alle mink skal aflives”. Og når statsministeren siger det, er det da en ordre. Så skal vi da rette ind. Ellers var det jo os, der lavede grundlovsbrud.«

Det var han ikke ene om at mene.

I dagene og ugerne efter føg det i luften med beskyldninger mod statsministeren om, at hun havde givet en »ulovlig ordre«. Men selv om regeringen erkendte, at der var sket fejl, afviste den blankt, at statsministeren var ansvarlig.

Justitsministeriet skrev en notits, der konkluderede, at udtalelser på pressemøder ikke har »et retligt indhold over for borgerne«.

Ergo: Statsministerens ord var ikke juridisk bindende, derfor kan hun ikke have givet en ulovlig ordre, og derfor kan hun ikke have brudt grundloven.

Kristian Lauta betegner notitsen som »et nøgleforsvar« for Mette Frederiksen, når det

Jeg har virkelig ikke lyst til at gå nede på farmen. Jeg får det stadig dårligt, når jeg er der, men det skal jo gøres.

skal afklares, om hun kan holdes ansvarlig for minksagen:

»Det er et forsøg på at beskytte hende.« Men Lauta og de to andre jurister fra Københavns Universitet køber ikke forsvaret.

»Almindeligvis vil man rigtigt nok sige, at det ikke har retslig virkning, når en statsminister udtaler sig på et pressemøde. Men der er ikke noget som helst almindeligt ved situationen omkring minkene – eller coronasituationen i det hele taget. På det tidspunkt havde regeringen i naesten et år gjort sig meget umage med at laere danskerne, at de skal lytte nøje til, hvad Mette Frederiksen siger, og så kan man ikke på lige praecis et punkt sige ”nej nej, når vi siger noget forkert, gaelder det pludselig ikke”,« siger Lauta:

»Den sondring er noget juristeri.«

Frederiksen er ikke bekymret

Statsminister Mette Frederiksen og justitsminister Nick Haekkerup oplyser via deres ministerier, at de af »principielle grunde« ikke vil forholde sig til minksagen, når en kommission er nedsat. Haekkerup har tidligere afvist over for Ritzau, at der er »et grundlovsproblem«.

Ifølge Kristian Lauta er det principielt vigtigt at afklare, om der var tale om et grundlovsbrud, fordi forfatningen er kernen af demokratiet og de grundlaeggende rettigheder i Danmark. Men han vurderer, at det naeppe i sig selv vil gøre en forskel, hvis der i alleryderste konsekvens skal placeres ansvar og straf i en rigsretssag mod en minister.

»Hvis grundloven bliver brudt, skaerper det alvoren af sagen. Men om det er et grundlovsbrud eller et lovbrud er lige problematisk, så laenge alle er enige om, at det var ulovligt,« siger han.

Tirsdag svarede Mette Frederiksen »nej«, da TV 2 spurgte hende, om hun er bekymret for, hvilke konsekvenser Minkkommissionen kan få for hende og regeringen:

»Jeg ved jo, hvad det er for beslutninger, der er truffet i den her sag, og dem står jeg i øvrigt på mål for. Når vi desvaerre var nødsaget til at aflive mink i Danmark på det tidspunkt, hvor det blev gjort, var det jo ene og alene af hensyn til danskernes sundhed.«

»Selvfølgelig har hun et ansvar«

I dag har Jakob Andersen opgivet tanken om at vaere minkavler. Han ville gerne, men frygter, at Folketinget aldrig vil tillade minkavl igen. Måtte det ske, tror han, at det bliver en stakket frist. I stedet arbejder han nu som klovbeskaerer.

Selv om Folketinget for laengst har vedtaget, at minkavlerne skal have en erstatning, har Jakob Andersen ingen penge fået endnu. Derfor passer han stadig farmen og slår graesset, så den er klar, når erstatningen skal udregnes:

»Jeg har virkelig ikke lyst til at gå nede på farmen. Jeg får det stadig dårligt, når jeg er der, men det skal jo gøres. Det minder mig så meget om dengang. Man vil hellere gå dernede, hvis der var noget liv dernede. Nu er det bare dødt. Det hele er bare dødt.«

Jakob Andersen håber, at Minkkommissionen vil finde nogen, der kan gøres ansvarlig for hele minksagen:

»Selvfølgelig skal nogen holdes ansvarlig. Er det Mette Frederiksen, så skal hun også ryge. Det var jo hende, der gav ordren. Selvfølgelig har hun et ansvar.«