27 kaptajner er på jagt efter et faelles kompas

Traegheden om Balkan udstiller EU’s vanskeligheder med at traede i karakter som en staerk og handlekraftig global aktør.

Der sidder 27 mennesker på en tømmerflåde.

Det er ikke en genopførelse af Kjeld Petersen og Dirch Passers sketch fra 1950’erne om de fire maend på tømmerflåden, men det er EU’s virkelighed i 2021.

De 27 er regeringschefer, tømmerflåden er EU. De sejler på verdenshavet, og hvor de end kigger hen, truer mørke skyer.

Fra vest har de for nylig følt sig alvorligt svigtet. USA hastede ud af Afghanistan uden at inddrage de allierede i Europa. Kort efter stiftede USA, Australien og Storbritannien en Indo-Stillehavs-alliance uden at invitere eller orientere EU.

I øst opererer Rusland med hybride angreb med gift, cyberangreb, soldater og kampfly, og Moskva kan lukke for gassen til europaeernes radiatorer, hvis det bliver koldt til vinter.

Lidt laengere mod øst buldrer Kinas økonomiske og militaere magt frem båret af ambitioner om global magt.

I nord smelter isen og truer med at sende millioner af klimaflygtninge mod EU’s velfaerdsstater. Også fra syd truer flygtningestrømme fra tørke, fattigdom og sult i de kommende årtier.

Laeg dertil åbenbaringen af, at EU hverken kan forsyne sig selv med vacciner eller mikrochips.

Det er på dette hav, de 27 på tømmerflåden har indset, at de har brug for et faelles kompas. Hver for sig er de udmaerkede kaptajner, i hvert fald ifølge dem selv, men de ved også, at flåden sejler bedst, hvis de er enige om kursen.

AEdt af en haj

Tirsdag aften diskuterede de endnu en gang EU’s strategiske retning i den globale magtkamp. Diskussionen spaender fra økonomi over klima til hårde militaere magtmidler.

Siden 2019 har fagfolk nørdet med termen ”EU’s strategiske kompas”, som kursen skal laegges efter. I november ventes et udspil til kompasset, som skal vedtages til marts. Det skal give EU ”strategisk autonomi”, evne til at stå på egne ben.

Processen kan synes langstrakt, men langmodigheden er også EU’s styrke. Grundighed øger sandsynligheden for kvalitet, de rigtige balancer og for, at alle 27 lande kan finde sig hjemme i strategien til sidst.

Svagheden er åbenlyst, at det meste i verden, inklusive trusselsbilleder, udvikler sig med stigende fart og kompleksitet. Imens leder EUlandene efter de laveste faellesnaevnere, de kan enes om.

For nu at vende tilbage til Petersen og Passers glansnummer: »Mens du har stået og vrøvlet, er den ene mand faldet i vandet og blevet aedt af en haj.«

Ikke meget slap ud fra mødet tirsdag aften, men drøftelsen skulle have vaeret lettere diffus og spredt.

Behovet for et staerkere forsvarssamarbejde er bredt anerkendt. EU vil ikke konkurrere med Nato, men vaere et supplement, når Nato (USA) ikke vil i samme retning. Men hvordan skal EU dog enes om militaere beslutninger? Hvor skal soldaterne komme fra? Og hvad skal de egentlig bruges til?

I forhold til USA er der også forskellige syn på, hvor meget man fremover kan stole på Washington, når det gaelder frihandel, regulering af techgiganter, indsats mod klimaforandringer osv.

I forhold til Kina er unionen delt mellem dem, der støtter sidste års store EUinvesteringsaftale med Riget i Midten, og dem, der siden har fået den blokeret i EU’s lovgivningsmølle.

Efter tirsdagens topmødedrøftelse var alt, rådsformand Charles Michel sagde om Kina, at landet er »en konkurrent, partner og systemisk rival«. Det er mere end to et halvt år siden, at EU begyndte at bruge den karakteristik. Klarheden er

ikke steget eksplosivt siden. Og det er ganske uvist, hvor kompasnålen lander i forhold til Kina og USA.

Uvis er også styrken af EU’s engagement i det vestlige Balkan. Topmødet vedtog en erklaering om EU’s staerke engagement i regionen. Men der var ingen løfter om fart i forhandlinger om medlemskab. Og der var da slet ingen datoer for, hvornår der sker noget.

Kina og Rusland

For mens EU internt strides om, hvorvidt det er forsvarligt at indlede en proces, der – måske om adskillige år – kan føre til medlemskab for lande som Nordmakedonien, Montenegro og Serbien, ja, så vokser de kinesiske investeringer, den russiske misinformation og tilstedevaerelse i regionen.

Det ved de 27 kaptajner på tømmerflåden meget mere om. Men deres manglende enighed om naboregionen Balkan udstiller på grum vis, hvor vanskeligt det bliver at nå til enighed om kursen over for de helt store udfordringer på verdenshavet.