Vellykket portraet af en kvindes rejse ind i Antifa-bevaegelsen
Ekstreme ideologier udstilles og udforskes i personlig skildring fra frontlinjen.
er det demokratisk forsvarlige modtraek til den ekstreme højrefløjs voldelige racisme? Kan man overhovedet nå til et punkt, hvor vold nødvendigvis skal mødes med vold? Disse spørgsmål udgør skelettet i Julia von
Heinz’ delvist selvbiografiske skildring af den unge jurastuderende og baronesse Luisa, hvis politiske nysgerrighed fører hende helt ind i hjertet af en antifascistisk gruppering i et Tyskland ikke mange år tilbage i tiden.
Hun drages mod oprøret i frustration over tidens ekstreme politiske tonefald og opildnet af juraprofessorens undervisning i den tyske forfatning, der bredt formuleret giver tyske borgere retten til at yde modstand mod dem, der prøver at forhindre Tyskland i at vaere en demokratisk stat. Vi følger Luisas oplevelser i Antifa-bevaegelsen, der er en god blanding af alternative typer, voldsparate venstrefløjssoldater og unge mennesker på jagt efter et ståsted.
Julia von Heinz’ selvopleHvad vede indføring i miljøet er naert og autentisk skildret. Man fornemmer, at egne erfaringer manifesterer sig som små detaljerede betragtninger af livet og ikke mindst relationerne i bevaegelsens kollektiv – og de dele af filmen er generelt de mest trovaerdige og vellykkede.
Kameraet er håndholdt, og vi glider sømløst med Luisa ind i den verden, hvor hun langsomt finder sin identitet i et ekstremt yderpunkt. Plottet lader til at vaere af mindre betydning, mens vi følger det kreative faellesarbejde i kollektivet, de første små aktioner, hvor de første rifter i sammenholdet melder sig i diskussionen om, om det er flødeskum eller flyvespark, der skal vaere det foretrukne våben.
Filmen problematiserer ikke direkte voldens berettigelse i modstanden mod antidemokratiske bevaegelser, men vi følger overvejelserne gennem Luisa og hendes venner, mens de hele tiden balancerer mellem at gøre en forskel og tabe sig selv. Det gør den glimrende og velspillet, lidt uelegant i nogle passager, men energisk og spaendingsladet i andre.
Svarene foraeres ikke vaek, men netop den kvalitet gør ”Und morgen die ganze Welt” glimrende til en efterfølgende debat om, hvorvidt der findes demokratisk forsvarlig vold – og hvem har i så fald monopol på at udøve den?
DRAMA
Tyskland, Frankrig, 2020 Instruktør: Julia von Heinz Laengde: 1 time og 51 minutter