På tide at drage Facebook til ansvar

Mette Frederiksen er bekymret for den demokratiske samtale. Den er overfladisk, for hård, fragmenteret og har brug for nye vitaminer. Det har hun sagt i flere taler den seneste tid, hvor hun også har langet ud efter de etablerede medier, og hun gentog det i åbningstalen tirsdag. Her var det dog samtalen på de sociale medier, hun var bekymret for, og hun slog fast, at »rammerne for den demokratiske samtale skal saettes af os selv. Ikke af multinationale selskaber. Derfor skal vi have en faelles europaeisk regulering af techgiganterne. Og national public service med kvalitet og alsidighed«. Begge dele vil utvivlsomt også blive et tema i de kommende forhandlinger om en ny medieaftale.

Men måske skulle statsministeren også kigge lidt på sig selv og sin egen adfaerd på de sociale medier i den sammenhaeng. Ifølge B.T. er Socialdemokratiet suveraent det parti, der bruger flest penge på annoncer på Facebook, nemlig 85.000 kr. om måneden. Samtidig har det vaeret tydeligt, at Mette Frederiksens fortrukne kommunikationskanal er Facebook, om det så drejer sig om fremvisning af den ikoniske makrelmad, håndbajeren, julebagning eller lancering af nye politiske tiltag.

Selvfølgelig er det forståeligt, at politikere benytter sociale medier for at nå danskerne. Men når statsministeren, som hun gjorde sidste år i december, da hun skulle lancere nye coronarestriktioner, valgte at holde pressemødet på Facebook, fordi man der når »laengere ud til danskerne end via de traditionelle medier«, så viser hun kun foragt for den demokratiske samtale, hun ellers er bekymret for.

Der er dog også andet end bekymring for den demokratiske samtale, som bør optage statsministeren. Det er ofte blevet efterlyst, at Facebook som traditionelle medier påtager sig et udgiveransvar. Men som det er kommet frem de senere dage, er der temmelig meget, der peger på, at Facebookledelsens ansvarsløshed raekker langt ud over den vilkårlighed, som praeger reguleringen af indholdet.

En tidligere Facebook-ansat, Frances Haugen, har over for amerikanske medier og politikere afsløret, at Facebook og Instagram udmaerket ved, at deres algoritmer og billed-delingstjenester har haft ligefrem livstruende indflydelse på teenageres psyke og mentale velvaere. Ifølge Haugen fik denne viden imidlertid ikke Facebook-ledelsen til at reagere, fordi, som hun for nylig sagde i nyhedsprogrammet ”60 minutes”, ”Facebook har igen og igen vist, at det prioriterer profit frem for sikkerhed”.

Den gode historie er, at der for alvor er politisk opmaerksomhed i USA på, at de sociale medier skal reguleres og monopolet brydes. Både national og international lovgivning har vaeret uforberedte på, at techgiganter som Facebook, Google og Amazon kom rullende og støvsugede markeder for viden om brugere og annoncekroner uden at bidrage med skattebetaling eller betale for det indhold, de deler. At der i både USA og EU er stigende politisk opmaerksomhed på, at der skal gribes ind og reguleres, er i den grad på tide.

Hvad statsministeren så mener med, at »national public service med kvalitet og alsidighed« i samme ombaering skal styrkes, skal blive interessant at følge. For det danske mediemarked har ikke brug for, at der blindt haeldes flere ressourcer i statsmedierne, men for at der kigges bredt på, hvordan man bevarer et alsidigt og mangfoldigt mediebillede, hvor mange bidrager til public service og til den demokratiske samtale.