Restauranter er selv skyld i personalemangel

Flere restauranter har i gentagne indlaeg i pressen beklaget manglen på kokke og serveringspersonale, da restaurantlivet genopstod efter coronakrisen.

Kokkefaget er traditionelt voldsomt stresset – fysisk og psykisk – og mange er gennem tiden gået ned med flaget som følge af fysiske eller psykiske skader.

Der er tradition for tunge løft og en hård tone i restaurationskøkkener, de underordnede må laegge øre til mangen en bebrejdelse og ydmygelse i en tid, hvor noget sådant ikke ville blive tolereret i andre fag. Samtidig er der tradition for overarbejde. Ofte kaldes det ”interessetimer” og er ulønnet, i bedste fald lønnet, men uden varslings- eller overarbejdstillaeg. Rigtig mange restauranter har end ikke ville tegne overenskomst med deres ansatte – også en tradition. Desvaerre er der tilsyneladende ingen, der på kokkenes vegne vil påtage sig at få oprettet en arbejdsfaglig organisation

Det er kendt, at rigtig mange kokke skifter karriere efter et stykke tid og overgår til andet arbejde, fordi de ikke vil finde sig i arbejdsvilkårene eller magter dem.

Det kan derfor heller ikke undre, at mange kokke har benyttet deres arbejdsløse tid under coronakrisen til at finde andet arbejde. Og derfor står restauratørerne med et problem, som de i virkeligheden selv er årsag til.

Kaere restauratører: Tag jer sammen! Lav ordentlige arbejdsforhold, lav et kodeks for, hvordan man taler sammen. Forlad disse gamle traditioner, som det øvrige arbejdsmarked for laengst har gjort.