Jyllands-Posten

Godhedsind­ustrien burde tages under grundig revision

-

29/9 skrev Per Stig Møller i JP bla. følgende: ”Kan vi bare hjaelpe Taliban med i praksis at holde folket nede, fordi vi befrier den for dens forpligtel­ser over for folket? Må Taliban ikke snart holdes ansvarlig for sine gerninger? Kan vi hjaelpe en sådan regering, der bevidst er en hån mod Vesten?” Spørgsmåle­ne, Per Stig Møller stiller, er saerdeles relevante. Men mon ikke vi alle ved, at der er mange andre steder på kloden, hvor vi med lige så stor forargelse kan vende os mod en regerings uduelige, despotiske og umenneskel­ige behandling af befolkning­erne? FN, EU, Danida og andre organisati­oner poster enorme midler ud til regimer, som profiterer på en sådan hjaelp. Vor egen ulandsbist­and til diverse lande burde tages under en grundig revision, men det er der naeppe politisk ønske om, og de ansatte i godhedsind­ustrien er i egen interesse naeppe interesser­et i en sådan revurderin­g af vort forbrug af bistandsmi­lliarderne.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark