Den gamle praest fra Klerksdorp
Desmond Tutu har i sit lange liv haft en central rolle i Sydafrika. Både før og efter apartheid.
»Hvis en elefant har sin fod på halen af en mus, og du siger, at du er neutral, så vil musen ikke saette pris på din neutralitet.«
Ordene kom i 1983 fra den sydafrikanske praest Desmond Tutu. Han var en staerk kritiker af apartheidstyret, der dengang regerede Sydafrika.
Ude i verden var han respekteret og beundret og fik også Nobels fredspris i 1984.
Han havde det svaerere i sit hjemland.
Apartheidstyret var efter ham. Sorte grupper og organisationer som Den Afrikanske Nationalkongres havde svaert ved at forlige sig med praestens ikke-voldspolitik.
Men det racistiske apartheidstyre opgav i 1993, og året efter kom det første demokratiske valg med deltagelse af Sydafrikas sorte.
Siden da har Desmond Tutu spillet en stor rolle i landets forsøg på at komme videre. På at forsone hvide og sorte.
Han er en gammel mand nu. Den 7. oktober er det 90 år siden, at han blev født i Klerksdorp i det nordvestlige Sydafrika. Men han har stadig overskud til at kere sig om befolkningen.
Der har vaeret og er udbredt skepsis blandt sydafrikanerne, når det gaelder vaccination mod covid-19.
I maj blev aerkebiskop emeritus Desmond Tutu vaccineret og sagde:
Bliv vaccineret
»I hele mit liv har jeg forsøgt at gøre det rigtige. I dag er jeg blevet vaccineret mod covid-19, og det er afgjort det rigtige at gøre.«
Helbredet er ikke, hvad det har vaeret for Desmond Tutu. Alderen trykker. Han har haft prostatakraeft inden for de seneste år.
Men han er ikke glemt af omverdenen.
Han er medlem af gruppen De AEldre. Her er tidligere statsmaend, modtagere af Nobels fredspris og andre respekterede mennesker med livserfaring at finde.
De AEldre blev oprettet af en anden fremtraedende sort sydafrikaner i 2006, nemlig nu afdøde Nelson Mandela, der med gruppen samlede visdom til at drøfte verdens problemer.
Desmond Tutu kan takke en hvid mand for, at han slog ind på praestevejen. En vej, der senere gjorde ham til aerkebiskop og til en mand, der bekaempede apartheid med fredelige midler.
»En dag stod jeg på gaden sammen med min mor, da en hvid mand i praestekjole gik forbi. Da han passerede os, lettede han på hatten for at hilse på min mor. Jeg troede ikke mine egne øjne – en hvid mand, der hilste på en sort arbejderkvinde,« fortalte Tutu i 1984, da han fik overrakt Nobels fredspris.
Med den oplevelse i baghovedet besluttede han sig for selv at blive praest.
Og han skulle snart blive et kendt navn på alles laeber i Sydafrika, hvor han i 1986 blev landets første sorte aerkebiskop i Cape Town.
Efter apartheid blev Tutu udpeget til at lede Kommissionen for Sandhed og Forsoning, der skulle kortlaegge menneskerettighedskraenkelserne under det hvide overherredømme.
I de seneste 10 år har han dog ført en mere tilbagetrukket tilvaerelse.
Han har vaeret gift med Nomalizo Leah Shenxane siden 1955. Parret har fire børn.