Nationalbankdirektør: Renterne vil falde igen
Nationalbankdirektør Per Callesen mener, at bevaegelsen mod lavere renter vender tilbage efter pandemien. Problemet bliver ikke for høje renter, men for høje boligpriser.
Frygt for stigende inflation i kølvandet på pandemien har de seneste måneder presset renterne i vejret.
Bevaegelsen udfordrer retningen siden 1980’erne, som har budt på enorme rentefald til gavn for ikke mindst de danske boligejere.
Men det varer ikke ved. Så snart de økonomiske effekter af pandemien ebber ud, vil vi se renterne falde igen, mener Per Callesen, direktør i Nationalbanken.
»Når vi ser på den lange bane, så er der altså ikke så frygteligt meget, som har aendret sig i forhold til det billede, vi så før pandemien,« siger Per Callesen.
Prominente økonomer som Olivier Blanchard og Lawrence Summers — økonomiprofessorer på nogle af verdens bedste universiteter og hhv. tidligere cheføkonomer i Den Internationale Valutafond (IMF) og i Verdensbanken — advarede tidligere på året om, at de enorme finans- og pengepolitiske hjaelpepakker kan skubbe Vestens økonomier ind i et nyt regime med højere renter.
Kurs mod overophedning
De peger bl.a. på, at økonomierne kan have kurs mod en kollektiv overophedning, som trykker ledigheden i bund, presser lønningerne op og kan få folks forventninger til den fremtidige inflation til at ryge i vejret.
Sammen med stigende priser på råvarer og energi, stigende afgifter i forbindelse med den grønne omstilling og et fald i globaliseringen, som presser priser på varer op, er det opskriften på en selvopfyldende inflationsspiral, advarer de.
I begyndelsen vil centralbankerne i USA og Europa ifølge bl.a. Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, forsøge at lukke øjnene for den, fordi hurtige rentestigninger kan slagte finans- og boligmarkedet og skabe problemer for lande med høj statsgaeld — såsom Spanien, Frankrig, Italien og Portugal.
Men til sidst bliver centralbankerne nødt til at slå inflationen ned med højere renter, lyder det.
Sidste gang, man så noget lignende, var ifølge den tyske storbank Deutsche Bank i perioden fra slutningen af 1960’erne til midten af 1980’erne.
Men der kommer vi slet ikke ud, mener Per Callesen.
De kommende år kan dog godt vaere praeget af højere renter, i takt med at pandemien langsomt slipper sit tag i verdensøkonomien.
»Vi er slet ikke ude af pandemien endnu i økonomisk forstand. Vi er først lige begyndt at arbejde med de forskydninger, den har skabt. Kigger vi på de naeste par år, så kan det godt vaere, at inflationen overrasker, hvilket vil øge renten,« siger Per Callesen.
»Men hvis det skal give en mere grundlaeggende inflation, skal det saette sig i løndannelsen, og det har vi ikke set endnu. Det kan ske, men det vil vaere overraskende, hvis det varer i laengere tid,« fortsaetter han.
Han mener, at de faktorer, som har vaeret med til at presse renterne ned i årtier — og måske i århundreder — gradvist vil manifestere sig igen, så snart de økonomiske effekter af pandemien ebber ud.
Han peger bl.a. på, at det stigende antal aeldre i verden også efter pandemien vil betyde, at der spares mere op end normalt. Studier peger ifølge Callesen dertil på, at aeldre ofte sparer op til de omkring 80 år, hvor de er langt inde i deres pension.
Derved vil der blive købt mange obligationer og forbrugt og investeret mindre end normalt også fremover. Det vil holde økonomisk vaekst, inflation og renter i skak, mener han.
De rige sparer mest op
Han peger også på den stigende økonomiske ulighed i USA, Kina og til dels i Europa som en drivkraft bag lavere renter efter pandemien.
De rige sparer meget mere op end de mindre rige, og resultatet er det samme som med pensionisterne: lavere renter.
Endelig mener han, at bevaegelsen mod mindre globalisering endnu ikke har flyttet voldsomt på det faktiske handelsmønster.
Hvis den øgede klimaindsats skal rykke ved investeringerne i den private sektor, skal bl.a. prisen på CO2-udledning op på et helt andet niveau end i dag.
Sandsynligheden for, at det sker inden for de naeste år, er ikke saerlig stor, mener han.
»Faktorer som aldring, ulighed, lavere vaekst, lavere investeringer samt aendret adfaerd og regulering efter finanskrisen, som fører til mindre låntagning, er stadig intakte. Det nedadgående pres på renten er drevet af strukturelle aendringer, og der er ikke så meget, der tyder på, at de aendrer sig foreløbigt,« siger Per Callesen.
Hans argumenter finder opbakning mange andre steder i den akademiske verden.
Renterne skal laengere ned
Økonomerne Andrea Ferrero fra University of Oxford og Pierre-Olivier Gourinchas fra University of California, Berkeley praesenterede analyser på et seminar i København i starten af sidste måned, der begge pegede på, at renterne skal langt laengere ned, end de er i dag.
Mens Andrea Ferrero slog på demografien som den største drivkraft bag renterne, pegede analysen fra Pierre-Olivier Gourinchas på, at den økonomiske ulighed stadig er den mest markante faktor.
Et papir fra tre topøkonomer, som blev praesenteret på den amerikanske centralbanks seminar i Jackson Hole i sidste måned, cirkulerer nu i centralbankkredse.
Det peger på, at stigningen i den økonomiske ulighed blot er forstaerket under pandemien, og det vil presse renterne ned under dagens niveau, så snart den ebber ud.
Det betyder, at vi om nogle år ikke får problemer med, at stigende renter sender boligmarkedet ud i frit fald – men at faldende renter kan sende boligpriserne endnu laengere op i de farlige luftlag, vurderer Per Callesen.
»Det peger mod en forsaettelse på lavrente-miljøet. Det betyder, at folk igen vil vaenne sig til, at renter og inflation er lave. Det vil vi se på boligpriser og i aktiekurser. Det er ikke meget anderledes fra de foregående 10 år,« siger Per Callesen.
Lang fast rente
FORBRUGERPRISINDEKS – aendring i forhold til samme måned året før.