Ny trepartsaftale skuffer: »Man skruer på nogle håndtag, som man allerede havde i forvejen«
Den nye aftale, som regeringen netop har indgået med arbejdsmarkedets parter, kan vaere lille skridt på vejen mod at forbedre arbejdsmarkedssituationen – hvis altså initiativerne virker.
Der er for få vitaminer i den trepartsaftale, der skal afhjaelpe den massive mangel på arbejdskraft. Det er oplevelsen hos en del pressede arbejdsgivere.
Det glaeder godt nok isaer hotel- og restaurationsbranchen, at der bliver sat fokus på området. Men den aftale, man er kommet frem til, er skuffende.
Det mener i hvert fald Piet Klein, der er adm. direktør for restaurantkaeden Flammen.
Her har man gennem laengere tid forsøgt at råbe regeringen op i håb om at få politisk hjaelp til manglen på haender i branchen.
»Det er positivt, at man har sat sig ned og lavet en plan i forhold til at øge arbejdskraften,« siger restaurantdirektøren og tilføjer:
»Men jeg synes at man skruer på nogle håndtag, som man allerede havde i forvejen. Og det kan man så bare håbe rent faktisk giver noget. Jeg synes, at det er nogle fine hensigtserklaeringer og initiativer, men spørgsmålet er, hvor meget det reelt set hjaelper.«
Faglaerte fra udlandet
Han havde personligt håbet på, at regeringen havde kigget på at haeve loftet for indtaegter ved siden af SU. Det er nemlig isaer deltidsmedarbejdere som f.eks. studerende, som restauranter gør brug af.
»Det synes jeg er en fejl, at man ikke har gjort. Det er skuffende,« siger han.
Der er imidlertid flere områder, hvor Piet Klein er glad for, at der er sket en aendring.
»I forhold til at tiltraekke arbejdskraft til Danmark, så er det noget, der har vaeret efterspurgt i lang tid,« siger han og understreger, at selv om de ikke selv har haft behov for den udenlandske arbejdskraft, så glaeder han sig på vegne af sine kollegaer i branchen.
Isaer hoteller og restauranter i København er afhaengige af udenlandsk arbejdskraft for at kunne løbe rundt, forklarer han. Og her er det positivt, at regeringen begynder at kigge på også den faglaerte udenlandske arbejdskraft.
Ligesom Piet Klein er Dorte Krak, der er adm. direktør i hotelkaeden Arp-Hansen, glad for, at der endelig bliver taget politisk aktion.
»Alt kan bruges, som det ser ud lige nu,« siger hun med henvisning til branchens mangel på arbejdskraft.
Hun synes også, at det er positivt, at man vil styrke samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre i højere grad.
»Vi har historisk god erfaring med at ansaette folk, der ellers har svaert ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det vil vi gerne hjaelpe med – selv om det jo ikke er vores opgave at løfte,« tilføjer hun.
Mangel på laengere sigt
Hotel- og restaurationsbranchen er blot en af mange brancher, der lige nu skriger efter haender. En anden branche, der er saerdeles hårdt ramt, er byggebranchen.
Heller ikke her er man overbevist om, at den nye aftale kommer til at gøre en forskel.
»Fokus i aftalen er på her og nu-udfordringen, men udfordringen i vores branche i lige så høj grad at sikre adgang til arbejdskraft på den lidt laengere bane,« siger Louise Sjøntoft, hr-direktør i entreprenørvirksomheden NCC.
Når det så er sagt, er man positivt indstillet over for at tiltraekke europaeisk arbejdskraft. Ifølge Louise Sjøntoft er det et »signal om, at man anerkender vigtigheden af europaeisk arbejdskraft,« som er »en afgørende faktor« for branchen.